Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130 kirkeklokke
Saltum kirke, Grb. 170, den siger: „^e^
gori, min søstør leqør åpå haws9ns buj!"
jff. om Sennels kirkeklokke: mi måq leq9r
o æ fiwrbon, Sgr. IH. 7.5, XI. 180. 131;
„ding dang, min søster ligger i Helligsø
dam", Kr. VIII. 245. 424; „mi mag ligger
i æ minn", Mhoff 118. 2, om Gelting k
Cont. pop. de la Grande Bretagne s. 304,
Hartl. Fairy T. s. 71, Dunlop Liebr. 516 a;
Zingerle, Sitten 267.189, Stober s. 17,
Kuhn M. S. 12, 108, W. S. I. 31. 356.
395, 367. 413, N. S. nr. 62, Ndl. Volksk.
I. 76, Pentamerone II. 84 ; at indlægge
ord i klokkelyden er alt gammelt, se
Elsborg k— siger: tyn væhri å let hrø! Zingerle, Kinderspiel s. 60, hvor der hen-
Levring: tyh væhri å moj hrø! Lime: |
vises til Sebastian Franck og Luthers
dey, dari, præst å dæjn æ liq lati! ligeså lo Tischreden ; en moderne fortsættelse se
Mols; andre klokker siger: deii dati, slo
æ præst får æ pan mæ hans sølkan!
el. deij, dafi, Klaws æ dø! hwiltsr dø han ?
i gård nat, vi lo ham o stro, får han
ku et læ^9r go, se Kr. VI. 303. 383flg.;
el. ,ding dang, klokken klang ud’ i Balle
mues: gi koen hø, gi smor i grø^ gi
gammel mand si natter!" Kr. IX. 85. 68;
el. de’ti dari, Klaws æ. dø, hwæm ska
Sgr.VL 190.790; k— varsler lig, når den
lyder „dødelig", Kr. IV. 389. 475, J. K.
383. 15 ; varslede Frederik VII’s død, Kr.
IV. 259. 373, Thiele nr. 690, jfr. Rochholz
D. GI. I. 178, Wolf Beitråge L 213. 126,
Henders. s. 50, Folkl. Record I. 51 ; ringer
af sig selv til ære for en afdød, Gr. GI.
d. M. I. 158; når k — ringer af sig selv,
er det varsel for død, Kr. Sagn 11.392.227;
ar9 hans gul så rø o så hans mam 20 alm. har skikken været, at mændene har
pæri ? (D.), det siges, når man lader noget
svinge frem og tilbage for et hlle barn;
el. deri da^, mæstdr sai^: æ ris i æ ræw,
æ horn i æ sæ^, æ gamd man in te
hans nqrd! Sgr. II. 93. 451, se kling-klang;
af Broagers tre klokker siger den store:
„hvor blow han?" den mellemste sva-
rer: „ham tåw fanden!" den lille siger
med hurtig og spæd røst: „la ham ha
hilset (s. d.), når de hørte morgen- eller
aftenklokken ringe (s. d.), jfr. Sgr. IX.
80. 114, Wigstrom, Almogeseder s. 30, Ur-
quell in. 229 ned.; rust af klokken i den
kirke, man er døbt i, afskrabet, hvor
knebelen slår, lagt i en æggeskal og kogt
i sød mælk er lægedom for „fald", Kr.
VL 378.233; jfr: Thiele Overtro nr. 538,
Boyes digt: kirkeklokken i Farum; kan
ham!" Sgr. VI. 197.808; aftenklokken 30 en forbryder få held til at ringe med
siger: tæ^k på dø-dæn, Sgr. VII. 231.859
(Sønderj.); Snæbum k — siger: „de førte
mig fra England og hid til Snæbum, men
nu rejser jeg fra de arme folk i Snæbum-
bum-bum !
" Kr. Ordspr. s. 505 ; Kasted
k — : „tyndt vælling og brød!" Kr. Ordspr.
s. 510; Vindblæs k — siger: dei^ dari, no
kom9 di mæ Fladhjærs An! Sgr. IX.
216.673; se endnu Sgr. I. 62. 225, II.
tre kirkeklokker, inden han gribes, kan
ingen fange ham, Kr.VlII. 90. 174, se Thiele
Overtro nr. 628, jfr. kirkedor; trolde og
bjærgfolk kan ikke lide k —s „dingdang",
Kr. III. 45. 60, VI. 62. 89, Gr. GI. d. M. 1.
59, II. 262, Kr. Sagn I. 225. 812, 422 flg.,
425.67, 429. 82, II. 80, 152; „ding-dang
og kirkesang", I. 429.84; „ringlen og
klingren" s.429.81, jfr. L 124.475, 126 øv.;
30. 230, VI. 197. 805, XI. 159. 527.29, to „bimbam og klokkeklang" s. 422. 59;
Møller, Bornh. 16, Thiele L 212, jfr. Sgr.
XI. 24, Gr.Gl. d.M.n.219.326, Sundbl.i-2-
s. 122, Arnås. II. 537, Temme Sagen von
Pommern s. 187. 315, Mhoff 119. 40, jfr.
Z. f. M. IV. 23, Rochholz Kinderlied s. 57
flg., Busch Volksh. s. 80 flg., Wegener,
Volksth. Lieder nr. 371. 72, Woeste Volks-
uberl. s. 8. 13-16; G. Pitré, Motti popo-
lari applicati ai suoni delle campane, Ar-
„sladderidingdang" s. 325. 76, se også I,
412.30, J.K. 259.5, Thiele L 209, 11.4. 41.
248; dens lyd fordriver fanden, Thiele
II. 97, jfr. Arnås. L 500; nissen, Kr. Sagn
IL 43. 15, 78. 144, Anholt s. 71. 154.58,
Sgr. I. 21.54; jfr. bjælder og skjælder,
Kr. Sagn 1. 438. 05, sign. „bjældeko", som
troldene kalder kirken i Norge og Sverig,
se Faye s. 18. 6, Asbj. III. 167, Wårend I.
chivio per lo stud. d. tr. popol. I. 333- so 32. 36, II. 8. 34. 36, Wigstr. I. 202, II. 202.
45; Usi e costumi, credenze e pregiudizi,
Palermo 1889. I., deri: le voci dei ven-
ditori e delle campane ; i fort. om Whit-
tington og hans kat, se f. eks. Brueyre,
207 flg. 211, Tvedten s. 74. 84, Øverland
s. 18, Grimm Myth.907, sign. „bell house"
W. Gregor s. 199, jfr. endvidere Øverl.
s. 7, Jonsson More s. 17, Hofberg s. 41.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
