Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kirrek—kisbær 133
re’fd (en -r (Angel) do mænd, der vare-
tager kirkens og kirkevæsenets interesser
i sognet, jfr. otlemaiid.
kirrek, no. se kiddike, kirke.
kirsebær, no. kishær æn = flt. (D.)
;
Icæshi æn el. kæshær ed flt. hæshær (Mols);
kæsbær æn (Agger); kesbær æn = flt.
(Thy), ilk. (Støvr.); kesha et = flt. (Sø-
vind s.), best. -r9t flt. best. -r9n (Elsted
s.) ; ceshær k best. -9 flt. -hær (Vens.) —
frugten på kirsebærtræet (s. d.); de ær
it gåt å ær kishær uiæ di stor, få så fær
æn æ stidn i æ y (Angel); k — volder
i æventyret en lang næse, Kr. V. 357,
se æble; gåde: der sidder en jomfru i
det gronne, iført en rød kjole, når du
trykker på hende, græder hun, og dog
er hendes hjærle af sien, Sgr. IX. 173.529
(Sams), el. i min opvækst var jeg skjon,
i min ungdom var jeg kjon ,
jeg er så
rød som en rose, men mit hjærte er af
sten (Vens.), jfr. Mhoff 506.8, Simrock
Råthselb. s. 19, Z. f. M. III. 11, Urquell I.
132. 1.3, Folkl. Journ.VII. 260. 2; el.: der
kommer en ridder ridende, der kom en
jomfru gående, så tog han sit røde (kirse-
bær) og smak til hendes det bløde (mund);
det sagde smak, hun sagde tak, han drog
af med stumpen (stilken), Sgr. IX. 223. 738,
VI. -47. 425, 52. 482; samme thema noget
udførligere, Vårend nr. 76, jfr. N. Vadsbo
nr. 1 78, Mélus. 1. 265. 98 ;
jfr. htsk. kirsche,
mnt. kerse, kersebere Sch. Liibb.; gr. ke-
raséa, træ med hornhård (gr. keras, horn),
fruatkærne ; navnet sættes i forb. med
byen Kerasus i Lilleasien, hvorfra træet
skal være kommet; se jøde-.
kirsebærblad, no. késhsblår et —
flt. (Elsted) — rgsm.; bruges undertiden
torrede for tobak el. blandede med tobak; •
å røg k —, var vist i ældre tid ganske
alm.; se kornblomst.
kirsebærbloster , no. khhdhlåstdr
et (Elsted s.) blomst på kirsebærtræ.
kirsebærfugl, no. kommer kirsebær-
fuglene i mængde, er dyrtid i vente, Sgr.
V. 44. 39H (Sams), cocothraustes vulg. ?
kirsebærsaft, no. kæshærsaft de
(Agger); késhssaft (Elsted) = rgsm.
kirsebærsten, no. kishærstijdn æn
(D.); kæshærstipn «?Ai (Agger); keshastisn
(Elsted); ceshæ7-stin i (Vens.) = rgsm.
kirsebærsuppe, no. késhasop de
(Søvind s.) frugtsuppe med kirsebær.
kirsebærtræ, no. krshærtre æn
(Thy); késh9tre et (Søvind s.; Elsted);
Icæshitræ et (Mols); kishærtræ æn (D.);
ceshærtréj é (Vens.) = rgsm., prunus
cerasus L.
kirsebærvin, no. késbsvin de (Sø-
vind s.) ; icæsbærwijn de (Agger) ; cesbær-
wijn de (Vens.) = rgsm.
Kirsten, no. Kjestøn el. Kjesti’ns
(veslj.) ; Kjest9n (Randers) ; Cest9n (Vens.)
;
KJest9n (Lild s., Agger) — 1) alm. kvinde-
navn; tonløst KJæn Pæjstdr (vestj.) o:
Kirsten Pedersdatter ; het9 Kjestdn! (Lild
s.); Kjæst9n Mastør el. Kjæn Mgst9r
(Agger), Kirsten Madsdatter; de wå hans,
Kjest9n, ka do’ drek hræ-nvin o et snak!
(D.) el. æ dæn halkan no g! (vestslesv.)
udråb af forundring; det kan du være
vis på, Kjæstenlille! Fischer s. 79; navne-
rim: „Kesten mæ lesten, mæ låp’ åpo
rov", Fjerritslev; el.:
Kjést9n Kim9s hin row ska limøs,
mæ lik, mæ lak, mæ skrgtuha’k,
å de ska hintøs ve Fredrak Vintøs;
se kimer 2; el.
tow set åpå restøn,
de ka sej Cest9n (Vens.);
el. Kjesten bie di flesten,
und’ æ di mjesten,
arrig å ibaud’ for resten!" (Randers,
vestj., alm.),
jfr. surt ser de, sjælden ler de, gnavne
og bandsatte er de, Kr. Ordspr. s. 333;
Kirstener og Birther er selv hjemme, Kr.
Almuel. 111.121.424; el. syw set 9porest9n,
de ka sej Kjest9n! (Lild s.); et helgen-
navn: St. Kjestens brønd i Ringenæs,
Mhofi’ 105.
’—
2) „Kirsten" skal være
gåsens navn i Holstebroegn; se gås; jfr.
lat. Christina, kristen kvinde ; kyse-, storm-.
kis, no. udrbso. — 1) kis el. kist!
(s. d.) kat! (vestj.); kist el. kistø! (Agger),
ordet, hvormed man jager efter katten;
kst kat el. hun, væk mæ’ dø! (Elsted).
— 2) bornerim, kattens navn:
mis, kis, grå kat,
hvor var du forgangen nat?
Jeg var udi møllerhus,
der var hverken rotte eller mus,
kun en lille hund, der sagde: vov vov!
se Aasen, kiss, lokkenavn til kat (s. d.)
;
SV. kis, kisse, isl. kisi hak., nyisl. kisa
huk.; htsk. kietze, hunkat.
kisbær, no. se kirsebær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
