Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134 Kise— kistebund
Kise, no. kisæ’ (Thy); kis9 (vestj.)
— således kaldes enhver fremmed hund,
hvis navn man ikke kender, sagtens fr.
:
qui sait? som hundenavn, jfr. Gr. GI. d.
M. II. 128, Kr. Molbohist. 96. 311%. med
formerne: Kosæ’, Kæse’, Kosæk, Gisæ’
;
se sek, vabbes.
kissel, to. kisdl (Lb., Elbo h., Låsby,
Andst); kes9l (D., N. Slesv., Bradr., Ager-
hvælvet låg og hørle med til udstyret,
hvorfor jævnlig begyndelsesbogstaverne
til slægtsnavnene findes på dem; deri
var en læddike, jfr. Sundbl.^- 260; hon
ha tow cistdf mce sæ dele’, å di war åsa
ful bu tow (Vens.) o: som medgift; i
sagnet er røveren skjult i en kiste el.
fanges i en kiste, Thiele 1.371, Kr. III.
122, IV. 98. 297, VIII. 189. 314, M. Skranl-
skov) — om, omskindet, kilden, både lo der s. 16, Efterslæt s. 66, Grb. 188. 45 flg.;
legemlig og åndelig, let til at bhve syg;
do æ da så kessl, æn ka et per9 ve’ dæj
(D.); vi an9r wår ås9 let kis9l ve 9t
(Vejen s.) o: bevægede, rørte ved for-
tælhngen; jfr. Aasen kita, kisla, kildre;
kiddel, kissen.
kisselinke, no. kis9le’fik æn -9r
(Malt, Vens.) en utugtig kvinde; dunkel
herkomst; man har villet henføre ordet
den gamle kone er skjult i en kiste for
at lure, Kr. Æv. 283, jfr. Gr. GI. d. M.
1.124.125, J. K. 282, se pølse; køb-
manden er skjult i konens sovekammer
som spejder , se Efterslæt s. 1 83 ,
jfr.
Bocaccio, Decamerone II. 9, Liebrecht,
Dunlop s. 224, der sammenstilles Hagen
Gesammtabent. nr. 68 og Sliakespeares
Gymbeline; i en skæmtehistorie springer
til ungarsk „kisleanyka" og ment, at det 2n mand i k —, Kr. Molbohist. s. 130; mand
var hjemkommet med danske tropper,
som i Ungarn kæmpede under Fr. IV.,
men det forefindes i sproget for den tid,
se Krist. Gadespr. u. o.
kissen, to. kis9n (Elsted s.) omtålig,
om heste, som ikke kan tåle, at man
rører ved dem; om koens omme yver;
se kiddel.
kisser, no. kis9r i (Vens.) skælds-
ord om mand, ubest. betydn.
kissing, no. kisari de (Thy, Mors)
indvolde, urenlighed, alt, hvad der tages
ud af fisk; måske også en stor bunke
af noget; se silde-.
kist, no. kist æn (Vejr.), gi æn k—
aj = hvoist, et slag med hånden for at
skræmme; se kis.
1. kiste, uo. kist tf. ifcw^ar (Vejr.) kaste,
slå efter, k — aj noj ; han kist ømr
lægger sig i tredobbelt el. enkelt jærn-
kiste for at undgå lindorm, Kr. Sagn II.
198.89, 205.105; barn sat i kiste el.
skrin ud i vandet, se skrin, tønde; skat
!
gæmt i kiste, se f. eks. Kr. Sagn I.
; 358 flg., Anholt s. 71, Efterslæt s. 44; jfr.
’
Arnås. II. 75. 76. 80. 91 ; når man hører
larm i hojen, er det bjærgmanden, som
I
slår kistelåget i lås, Kr. Sagn I. 18. nr. 7,
3n 434.99; kreaturerne kyses deraf, Kr. Sagn
1.410.27. — 2) ligkiste (s.d.); leq i keJ9st
(Søvind s.) lægge et lig i kisten; di wa
we’ å leq ham i cijst (Vens.). — 3) kest
el. kist æn (Sundev.) styrterum, kornlade.
— 4) endelig bruges ordet om under-
kæben på hest og ko: æn æ få snow9r
i æ kist (D.) en fejl ved kæben, idet
underkæben er snævrere end overkæben,
så tænderne ej kan gå sammen. — Jfr.
(Holstebro) faldt over ende; kist kål, slå 4n Aasen isl. kista huk.; mnt. kiste, keste
kolbøtte (Vejr.); kist éw9r kål (Thy);
jfr. kuld; se kiste i keje, hviste, kolle,
kyste, kramkurv.
2. kiste, no. cijst æn best. -9n el. cist9n
flt. cist9r (Vens.); kist el. kiJ9st æn -dr
(Randers); kijH æn -9r (Lild s.. Heil. h.);
kijst æn -9r (Agger); kijsst æn -9 best.
-9r9n (Elsted, Mols); kejsst æn -9r (Vor
h., Søvind s.); flt. Uester (Andst h.); kest
Sch.Liibb. ; lat. cista, det samme; brude-,
bom-, dejne-, drag-, drage-, drive-, dåre-,
ege-, forstands-, glar-, hakkelse-, halv-,
hel-, hjærne-, hunde-, ilder-, jærn-, klæde-,
kram-, lig-, penge-, skibs-, skjære-, skole-,
stand-, sten-, trende-, vip-, åle-.
kistebund, no. kisthon æn -9r (D.)
;
kijsthon æn (Agger); kiJ9stbån æn (El-
sted); kest- el. keJ9stbon æn (Elbo h.);
el. kist æn -9r (D. ; Bradr.); kest æn -9r f>o djstboj el. -buj e best. -bone el. -bunc
(Agersk.) — 1) et stort skrin, om den
el. de store kister i storstuen, hvori lin-
ned, klæder, sengetqj gemmes; de var i
gamle dage jærnbeslåede, malede, med
(Vens.) = rgsm. ; han hår nåw9t o æ kest-
bon (Elbo h.) o: er formuende; „haj ha i
stu gbr å pkij åpd cijstlnmc" , Grb.l 16.11 ;
men: de leq9r i boj o cist9n (Vens.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
