Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kistebyld—kjave 135
kistobyld, no. cijsthøhr flt. (Vens.)
hududslæt på spæde born; rådet derimod
er, at barnet lægges i en jærnbunden
kiste.
kisteglad, to. kistglå (Støvr. h.);
kistglaj (Malt h.); kistdglaj (Søvind s.)
— overmåde glad.
kistegreb, no. kistgrevar (flt.) (D.)
båndlaget at bære kisten i.
kiste i keje, uo. aka wi ek tej 9r
o kist i kæj? (Agger) slå kolbøtte, se
kiste uo.
kisteklæder, no. kijstklcejpr (Ag-
ger); djsf/dhr fil. hesl. -klhn (Vens.^ =
rgsm., det bedste sæt klæder.
kistelæddike , no. kestUJ9k æn -9
(Søvind s.): kcpstlæddk æn (Elbo h.) —
lille aflukket rum i klædekisten.
kistelæg, no. kistleq æn (vestj.,
Sønderj.) et selskab, som gjordes, når
den døde af de nærmeste var lagt i lig-
kislen; kaldes også ^ligklæden", jfr. Gr.
GI. d. M. III. 173, Sgr. IX. 203. 619, Feilb.
Bondeliv s. 360, Kr. Almuel. IV. 88. 251,
jfr. Urquell I. 10 (Ditmarsk.); se begra-
velse, ligvagt.
kistelåg, no. kestldq æn -låqdr (D.);
kijastlf/q et (Elsted) — rgsm.
kit, no. kei de (D.); kit de (Agger);
besl. -3 (Vens.) — rgsm. ;
jfr. htsk. kitt hak.
kitte, uo. ket -sr -9t (D.); kit -9r -9d
(Agger) ; kit -9r -9 -9 (Vens.) — forbinde
ved kit ; kit weJ9n (Vens.) kitte vinduerne.
kittel, no. ket9l æn -9r (D., Lindk.)
= rgsm., en løs, tynd overkjole til ar-
bejdsdragt; jfr. htsk. kittel; lærreds-.
kiv, to. se kjed.
kiv, no. kyiv (Vlb.); hjw (Fjelde)
— i udlr. gi jæn kyw{^\h.) skænd; myl
k — (Fjolde) mange skænd; jfr. Aasen,
kiv, mnt. kif no. ,zank, streit*, kiven uo.
Sch. Liibb.
kive, uo.
kyw -9r -9t (Bradr., Vlb.);
kyw -9r kidw hoimn (Fjolde) —
skænde: ojæniNW).); o" w» (Fjolde); my9r’
kyw9n itk., megen skænden; jfr. kjøre.
kivitæg, no. J. T. 90, plantenavn, en
art kejserkrone, fritillaria Meleagris L.
(Ang.), htsk. kibitzei, dansk: vibeæg.
kivling, no. se kylling.
kjaf, no. se kjæbe.
kjafel, no. se kjæbeøl.
kjage, no. Icæq æn -9r (Mors) ; kåq
40
æn -9r (Lindk., Andst) — kind og kæbe
på msker og dyr; Icdq9r (Lindk.) om
store kæber; kæq (Thy) de bløde dele
mellem kæberne på msker og dyr; jfr.
Aasen, kjake hak., sv. kak, holl. kaag,
eng. cheek, kind; kjæbe, kjæft; kjæbe-
falden.
kjageben, no. kåqhipn æn -bij9n
(D., Andst) = kjæbeben,
kjagereb, no. fcåqrev æn (Lindk.)
= kjæbeøl.
kjage-øl, no. kæqø9l (S. Sams);
Icæq €91 æn (N.Sams); kåqøl æ« (Lindk.);
1cæq9l æn IcæqUr (Mors, Thy, Lild s.);
céq9l é best. -c el. ceq9l best. -t flt. -9r
(Vens.) — kæberem; se kjæbeøl.
kjalde, kjall, no. se kilde.
kjalle, no. se kjælder.
kjalling, no. uo. se kjælling, kjæl-
linge.
kjan, no. og smstn. se kjærne.
kjap, no. og smstn. se kjæp.
kjar, no. se karre, kjær, kjærne.
kjarre, uo. se karre.
kjas, no. kas (vestj.); de æ nåt sær
k — el. kas9ri’j_, tit om fødevarer, hvor
meget uordentlig er rørt sammen; de
gek i kas lis9m Kjæn Smes æv9lskyw9r
(vestj.); se klas.
kjasse, uo. kas -9r -9t (D., Hmr.);
tf. -9r (Vejr.) — ælle i noget sejt med
tænder, fødder el. hænder, stg o leas i
æ fumr (Andst) tygge på foderet uden
at æde; de kas9r få mæ el. a stor o
kas9r mæ 9t (vestj.) jeg kan ikke få det
ned; o kas tiåt saiml (Hmr.) blande,
ælte noget sammen; jfr. kjavse.
kjasset, to. kas9 (vestj.); kas9 (vest-
slesv.) — om føret: sølet, klæbrigt; om
mad: sejt, dejget; k — gåri el. før; æ
hrø æ k— ; jfr. klasset.
kjasvand, no. kaswan æn (Lb.)
skylregn.
kjasvåd, to. kasumd (Lonb.) drivvåd.
kjat, no. kat (vestj.) et let slag,
skånwon dræti ræjn9r et æn k — ;
jfr.
hjat, kjejt, tjat.
kjatte, uo. kjat -9r -dt (vestj.); kati
(Elsted) småslå, go å k — o æ bon; æn
ska sig, nær æn vel sig, o et kjat;
„kjatti". Jæger, Gillsjov s. 13. 14; jfr.
hjatte, tjatte.
kjav, to. se kjed.
kjave, no. se kjæbe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
