Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kjedelfører—kjeltring 137
kjedelfører, no. kælførsr æn (D.)
omrejsende handelsmænd , som købte
gammelt, kobber- og messingtoj og solgte
nyt; ilijelslagen k—, Kr. Alm. V. 193. 480.
kjedelgrue, no. kijdlgru æn (Mors):
kidlgruw æn (Lild s.) — et rundt muret
ildsted, lukket foroven med en kjedel,
se gruekjedel.
kjedelkrog, no. kælkrpq æn -krog
(Søvind s.) — lænke og krog el. krogen
i enden af lænken, som i skorstenen
bærer kjedelen ,
jfr. Sgr. VIII. 22. 125, se
kildekrog; kjedelskede, -stang.
kjedellåg, no. kljllåq æn (Agger)
= rgsm.
kjedelring, no. kælsretf æn (Lyne)
stykket, sagtens ring- eller s-formigt,
hvorved kedelen hænges på sodstangen.
kjedelskede, no. 1cæhk9 æn (D.;
Sundeved); cilsk (V. Vensyssel) el. cilskø
el. cøhkl i el. cilski el. cilske æn (Sul-
sted. 0. Vens.); kælskle æn -khr (Ager-
skov); kcUka æn -sker9r {^v^åv.) \ 1cælst9r
æn -ar (Andst) — 1) et redskab, bestå-
ende af to jærnskinner, i den ene en
krog foroven, der hænges på „ sodstangen
"
el. „kjedelstangeu" ; i den anden en krog
forneden, hvori gryden hænger, de kan
forskydes imod hinanden, altså forkortes
el. forlænges ved en meget simpel me-
kanisme med takker, men som er van-
skelig at beskrive, afbildet Feilb. Bondel.
s. 44, lignende mekanisme se Stolt s. 93
;
heif gnj9n i cilskidn (Vens.), jfr. gryde-
krog; se Urquell IV. 59 ^kesselhaken"
;
de anførte ord har uden tvivl i sidste
stavelse en forskellig stamme, som jeg
ikke véd at angive for Icæhtar og kælskle,
der forklares som en lænke med to kroge
til at fæste op; gåde, se klinke uo. — 2)
kælskle (Agersk.) en lænke, der fæstes
om savtakkerne på bagplovens ås, og
som holder forplov og bagplov sammen,
glds.
kjedelstang, no. kælståri æn -ståti
(Andst) stangen i skorstenen, hvorpå
„kjedelskeden" hænger; jfr. sodstang.
kjedsom, to. cijsom itk. -t (Vens.);
kijsåm (Agger) ; kisom itk. -t (S. Sams)
;
Icisom (Lild s., Sall.); kisom, de gi. kyw-
soni (Mors, Sall., Randers) ; kywsom (vestj..
Røgen s., Søvind s.); kywsom (Vejr.);
kowsom (Agersk., Gram) — 1) om det,
som volder, at man bliver ked af noget:
de æ hsom å wær jkmr, do æ ndj k —
snak (Lild s.); kywsom o hør o (vestj.).
— 2) det, som er sørgeligt, volder sorg;
de wå gråw kywsom får ham, te hans
får dø (vestj.); de war så møj hisom te
I skul mest jer får å nmar (Lild s.). —
3) ked af; han æ hlowdn kisom we ti
jan
(Lild s.); æ hlow kijsCnn we æ fij (Ag-
ger) D: tiden blev mig for lang; jfr.
langsom.
kjedsomhed , no. cijsomhjh [æn]
(Vens.) ~ rgsm.
kjedsommelig, to. cesornah (Vens.);
kesomdliq (Mols) = rgsm.
kjejt, no. kæjt æn (Holstebro) et
let slag; se kjat.
kjejte, uo. kæjt -ar (Holstebro) slå
ud med hånden; htva stor do okæjtaraj?
Kjeld, no. Kjæl (D.); Cel (Vens.)
mandsnavn ; Kjæl Pæjarsan; KJælsaniD.) ;
„Pjæ CæUan",^ Grb. 17. l ;
„Cæl Lofo",
43. 13; navnerim:
tow tosar i an wél,
de ka sej C^l (Vens.);
gldsk. Ketil se Nielsen, Old. Personn.
Kjelds dag, no. se Kjeld -svide-
bygs-dag.
Kjeld-svide-bygs-dag, no. Cklswi-
hyqsda (Vens.); når solen skinner på
Kjelds dag (8. Juli), så svider den byg-
gen af, derfor kaldes den dag: Kjeld svi
byggen af; jfr. Molb. Ordspr. s. 300 øverst
,Kield Sviebyg".
kjele, to. se kjælig.
kjeltring, no. kækratf æn -ar (D.,
(N. Slesv.); kæltrari æn -ar (Vejr., Hmr.,
Thy, Mors); kæltreri æn -ar (Agger);
Icæltreh hak. hest. kæltren flt. Icæltrenar
(Mols); kéltrati -æn -a (Horsens, Søvind
s.): celtratf i best. -* flt. -ar (Vens.);
icæltrari æn -ar (Agersk.) ; kæltrari æn -ar
(Braderup) — 1) en tater, natmand; di
æ. lisom æ kæltrariar, snar skænas di,
snar æ di guaj vænar (Vejle); nqer han
håå æn ral o æn skral o æn skalmæj
o æn høs o æn hun o æn høi o æn
kælari o æn mijadgaj, ja, ja, æn lila knyw
i æ lom et o fåglæ’m, — dær ku sær
hlyw æn kat o gæl, så wå dær et bæjar
’
kæltrari i Hamarom hærad en wå Kræ-
stan (Hmr.) ; i Dæjbjæra o Ren dær lævar
ål æ kæltreriar in (vestj., Hammerum h.);
da born af kj— skulde i kirke, holdt
præstekonen i Tårs og hendes datter alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
