Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138 kjeltringe—kjeltringekvinde
hornene over dåben, hun mutte dog ikke
bære dem op ad kirkegulvet, men „nat-
mandsbornene blev håndterede over alle
stolestader, til de nåede det rette mål", Kr.
Almue). V. 222.563; de vandrede om med
forskellige håndværker landet over,
især som blikkenslagere, gjørtlere, glar-
mestere (s. d.), skjærslibere ; mændene
kaldtes „bukke", kvindfolkene „horer"
el. „kvinder", Kr. VIII. 190. 316 flg.; selv lo
kaldte de sig „rejsende", „skojer", Sgr.
IX. 18; deres sprog kaldtes „vælsk", Sgr.
IX. 3, jfr.XII. 72. 143, se rakkerlatin, kåbes,
lakkensaring, lakketarris ; de var uær-
lige, bonden havde et glas og en kop,
der kun brugtes til kjeltringer; ved siden
heraf var de kloge på trolddom, Kr. IV.
187. 262; „skal din store tøs lade æ
rakkerkvinde drikke af vor kande, te
skikkelige folk drikker af!" Kr. Alm. V. 20
244. 631. jfr. 626; rakkerens glas afbildetFb.
Bondeliv s. 140; en dødsdømt pige kunde
frelse sit liv ved at gifte sig med en k —
,
Kr. VI. 1 06 ; de begravede deres gamle
(s. d.) levende; de var „kjeltringer", men
ikke „rakkere", at skære hunde og katte
var under deres værdighed, Kr. Almuel.
V. 223.565; de var påtrængende, af og
til farlige tiggere; når de kom østfra,
kunde de truende fortælle vesterude: æso
låti hij9 wa gow9 tor! Kr. VI. 315. 19,
henlydn. til, at de havde stjålet el. taget
med magt meget ude på den store hede;
„læ di wår, imæ’n de ka!" så han æ
præst, han væjdt æ kæltreipr (vestj.), jfr.
Sgr. VI. 7. 58, se kjæp; om kjeltringerne
og deres liv se foruden de alt anførte
steder, J. Saml. II. 204. 320, III. 125; Kr.
III. 50, IV. 105. 145 flg, VI. 109. 158.160,
Almueliv V. 218 m-. 17, Sgr. III. 190. 40
226, IV. 40 flg., 86. 37, 141 ned., IX.
1. I flg., 17. 69, J. K. 36. 40, 285. 895 flg.,
Fisch. 277 flg., smblandes med Polakker;
S. Kjær Stavnsb. s. 76. 120, Jylland I. 314,
Blicher Saml. Nov. II. 421, Kjeltringeliv
IV. 161 (P. Hansens udg.), Illustr. Tid.
nr. 26. 1891, kjæltringeliv af E. T. Kristen-
sen o. fl. st.; Hald, Ringkøb. Amt s. 251,
Mb. under ordet; Fortalen til Dorph’s
rotvelske ordbog, Kbhvn. 1 837 ; Dyrlund, 60
Tatere og Natmandsfolk , Kbhvn. 1872; I
Eilert Sundt, Fantefolket; Wigstr. Folk- !
seder s. 81, Mhoff 537.5.30, Asbj. 111.267, i
Strackerj. II. 12. Ordet skal indtil vore I
dage også være brugt om rejsende hånd-
værkssvende i Himmerland. — 2) slet
person, bedrager; jo stor kæltrdri, jo bæjar
løk (Malt); når to personer i selskab
taler sammen, helst når man tror ondt
om dem, kan siges: sifd kon, æ kæl-
treridr kimr hwæra’mr (vestj.); ligeledes
i omtale: omsijdr konidr æ kættreiiar tf
o slås (vestj.) ; én kontraqt ska skn/ms
sgnt, de déj ka stg får i celtreii; haj er
i raq, i al celtreri (Vens.) en durkdreven
k — ; rystes møller, tolder og skrædder
i en pose, er den første, der kommer
ud, en k—, Kr. Almueliv VI. 223. 534;
se erke-, snappe-. — Kalk. kæltre; ordet
sammenstilles med sv. dial. Rietz s. 384
kålta, „begåra ofta och entråget, tigga";
kåltring , „ skojare , zigenare " ; Aasen,
kjeltra, „ svige, snyde, bedrage " ; kjeltring,
„snyder, bedrager"; nfris. keltring, Outz.,
„landstreicher, zigeuner"; sik keltern, „ein
ziigelloses ,
grobes maul branchen " ; se
flå, hustru, messing, rakker, tater.
kjeltringe, uo. snyde; de ho do
celtrerid dæ le (Vens.) o: vundet ved
snyderi.
kjeltringebænk, no. i udtr. æ kæl-
trdfibærik æ låri, do ka gqn fg æn æn å dn
(vestj.), el. æn sæd po æ æn å dn (Mors),
kan svares til den, som skælder en ud
for kjeltring.
kjeltringegang, no. „gå k— " o:
leve kjeltringernes omflakkende liv, se
Kr. Alm. V. 233. 596.
kjeltringegjænge , no. kjeltringe-
følge, i tim. kæltrdrigæri, de wår et læt^,
mæn ståddr strij tvår te ewiq tij (Mors).
kjeltringeglug, no. et glughul med
glas for, der var købt hos kjeltringerne
og som på gårdene i Herningegnen vendte
ud mod gården, se Mejborg s. 96.
kjeltringegris, no. tara gris el. svin,
der som en hund fulgte k—flokken, Kr.
Alm. V. 220. 555. 568, 248. 642, J. Saml.
III. 134.
kjeltringekone, no. = rgsm. ;
gik
med hornene på nakken, Kr. Almuel. V.
222. 564; hvorledes ægteskab sluttes se
under kjæp.
kjeltringekop , no. en kop, der
alene brugtes til at skænke i for kjel-
tringer, Sgr. IV. 40.
kjeltringekvinde, no. = rgsm. ; når
k —r kom ind et sted, vendte de ryggen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
