Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kjeltringelatin—kjende 139
til bordei, satte posen på det; når de
havde fået forklædet fyldt, rejste de af
igen og gik ud ved en digeside og tomte
forklædet af i deres pose, Kr. Almuel. V.
219. 549-550. r352.
kjeltringelatin, no. kæltrdrjlati n de
(vestj.) almuens navn til kjeltringernes
mål, se Dorph, De jydske Zigeunere og
en rotvelsk Ordbog s. 28, selv kalder de
det rotvelsk (rot betyder betler, kjeltring)
el. prævelinquantsproget, o: de skdnt ta-
lendes sprog, se Sgr. XI1.72; jfr. pludder-
velsk, rakkerlatin.
kjeltringelevned, no. Jcæltrerilow-
ndt æn (vestj.) samliv el. et liv, som
kjellringer fører det; „såen et kjeltring-
løunet a ollæ hå uot uond te", And.
Frieri.
kjeltringemål. no. — kjeltringelatin,
se Blich. Nov. III. 377.
kjeltringopak , no. kætfr^tipak de
(D.) ; keltr9fipak de (Søvind s.) – rgsm.
;
skældsord; fowa’l å tak, I kæltrdtipak,
I boj mæ hwærkdn hrø hæh tobak, Sgr.
II. 108.493 (vestj.).
kjeltringepandekage. no. en væl-
dig stor æggcpandekage med flæsk, se
Sgr. IX. 71; dertil hørte 18 —20 æg el.
24 andeæg og en flaske brændevin, Kr.
Almuel. V. 229. 577-78
kjeltringepose, no. i tim. : mi lyw
(mave) æ lisoi/i æ kæltrsripuwds, æn ka
tol ålslaw (D.) , kjeltringerne fik mel,
gryn, kød, flæsk, alt muligt i samme pose.
kjeltringerakker, no. kæltrdtirakar
(D.); kælt)9qrak9 æii -r9 (Sundv.) •
— 1)
overmåde fornærmeligt skældso. (Sundv.).
— 2) et kortspil, se rakker (D.).
kjeltringeseng, no. i kroerne til
leje for overnattende tatere, se Kr. Alm.
V. 29.
kjeltringeslags , no. kæUr9tislau>
(vestj.); hun var af æ k— , Kr. Alm. V.
258. 670, kjeltringeslægt, -art.
kjeltringeslægt , no. — rgsm.; en
karl vil giftes med en udaf k —en, Kr.
Alm. V. 219.551.
kjeltringestreg , no. kæltrdristræq
æn -9r (D.); kéltr9rjstreq æn (Søvind s.);
kæltrdristræq æn (Agger); céltrdristreq9r
i
flt. (Vens.) = rgsm.
kjeltringe-tak, no. i tim.: „tus9n
tak!" <le æ kæltr9ijtak (vestj.), Sgr. II.
60. 341.
kjeltringevorn , to. kæltrariwårn
(Agger) slyngelagtig.
1. kjende, uo.
kin -9r kæn kæH (Vejr.), nt. kimr
(Grindsted, Lyne);
hn -9r kæn hen (Snedsted, Stagstr.,
Rævs, Thy; Lødderup, Mors), nf. kin
(Agger);
kin -9r kænt kimd (Skyum);
• km -dr kæn kæn (Lild s.);
kin -9r ken ken (Kobberup, Salling);
kin -9r kæn kæn (Mogenstrup);
cej -9r, cæj el. cænc, cæj el. cænc
(Børgl. h.);
c^J cej9r c^j céj (Tårs, Tolstrup);
ccqj -9r cæj cæj (Åby)
;
c^j cej9r cénc cénc (Smidstrup)
;
cæn -9r cæn cæn el. cænc (Alstrup,
Jetsmark)
;
kin -9r kæn kæn (Fur, Heil. h.);
ken kemr kæn, kænt cl. kæn (Øland);
ken kemr ke9n ke9h (Mols);
kin kim kæn kæfi (N. Sams);
ken kemr kent ken (Rødding [M.]);
ken kemr kæn kæn (Falslev, S. Hald)
;
Jcæn -9 kæn Icæn (Halling);
kin kimr ken kent; a hå ken 9t =
kendt det; (Gimming);
ken kemr kæn kæ9n (Ålsø);
ken kemr kænt kænt (Nimtofte)
;
ken kern kæn kæn (Saxild, Vejlby (Å.),
Dover, Linå, Tåning, Vor, Hads h.)
;
kin kim kæn kæ9n (Elsted s.);
kin kim ken ken (Søvind s.);
ken kim ken ken (Uth);
ken -9 kæn kæn (Vejlby v. Fr.);
ken -n9(r) kæn kæn (Tørrild, Norup);
kin kim, ken el. kin, leen (Bjerre h.);
kin kim kæn kæn (Hvejsel; Andst h.);
kin -9r kæn kæn (D., N. Farup, Skod-
borg; Aller, Vonsb.), nf. kæn (Skry-
strup, Branderup);
ken kæm kæn kæn (Hammelev);
ken -9 kæn kæn (Ål)enrå);
kæn -9r kæn kæn (Hvidding, Forbal-
lum, Tingl, Valsb.);
kæn -9r kæn kæ.9n (Ang., Braderup,
Hjoldelund)
;
kæmr do el. kæmsto ? (Bradr.) kender
du? se Lyngby Uo. s. 108;
— kende, genkende, kunne skelne; æn
ska føst lær o kin ham, far æn ka lij
ham (Agger); hun ho kæ9n ham gåt
(Ang.) ; de kin9r a som æn skæhri (vestj.)
;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
