Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kjending—kjering Ul
kenstæfn (Mols); cejtéjn e bost. -t flt. -tépt
(Vens.) =- rgsm.
kjending, no. kæmridr flt. (Andst h.)
;
kæmridr flt. (Hvejsel) — bekendte, de
yngre siger: h^hæn (D.), jfr. kyndest.
kjendskab, no. c^^’- el. céjskab é
best. -9 (Vens.) = rgsm.
kjendse, no. kens æn kenssr (Lild
s.) ; huk. (N. Sams) ; céjs æn best. -9n flt.
-ar (Vens.) snor, hvorpå fiskekroge er
fastgjorte; kensan ær æn fifn snor, gåt
å wal æn hal al hehr trij kuti’jr låfi
(Lild s.), jfr. V. S. O. s. 89 a. kiends med
tilfojelse: norsk.
kjendt, tf. = rgsm.; a æ gåt kæn
o dæn æjn (D.) jeg kender den godt;
km (Sø«nd s.); æ do kæn mæ’ ham?
æ ær ek kæn mæ 9r; æ do kæn o Hær-
hør? (Agger); o hlyw, gypr jæn kæn
mæj (D.) gore, blive bekendt med; de
æ han il km mej (Søvind s.) o: det for-
står han sig ikke på; æ dær kæn falk
hæri’n? helsdn ål kæn! (D.); cæj, falk
(Vens.); de æ km falk (Søvind s.) be-
kendte; slo kæn i æ buwdr, i æ jan (D.,
Andst) slå så der bliver kendelige mær-
ker efter slaget; ka du sig i hgardt, sgu
de blywdr å’km ? (Søvind s.) : a’kædn (El-
sted) ; de ær åhr å’km (sts.) det er
ikke til at kende; de æ. knap kæn (Lind-
knud) det mærkes snart; han æ gåt km
ål stéJ9: 1) man kender ham alle steder,
i) han véd besked om alle steder; no
hor a da åh km! udråb af forundring,
også kan tilfojes mdq el. de spel, o: nu
har jeg da aldrig set mage! nb hor a
da åh lem, son han ho da bo se aj (Sø-
vind s.) o: nu har jeg dog aldrig set
mage til, således som han har båret sig
ad; se kjende; gammel-, hus-, u-, vej-, vidt-.
kjenge, no. cearj el. chri i (Vens.)
malekarm, den indplankede vand-rende
foran møllehjul og stigbord, når vandet
går under hjulet; „no flywer haj lig nir
i cedtii" , Grb. 44.i28; er det cesii, kinding,
se Kaikar, kinding, udløb af sø.
kjenkhuen, no. se kinkhorn.
kjep, no. se kjæp.
kjere, uo.
kijar ker kijdr kojrdt sæ el. kiJ9r sæ (D.)
;
ke9 sæ ker s- ke9 s-, ke9 el. kis s-
(Vejr.);
kiJ9r sæ kiJ9r s- kijdr s- kijdr sæ (Thy,
Mors, Agger);
ki sæ khr s- kidd s- kiad s- (Lild);
cé sæ cér s- cé s- cé s- (Vens.);
ké sæ ké sæ két sæ (Elsted);
kiJ9 sæ kijd s- kijd s- kijdt s- (Røgen)
;
kij9r sæ -dr s- -t s- kijardt (S. Hald)
;
ker ker ker ker (Agersk.; Brader.);
ked ke ket ket (Sundev.) —
1) gore istand, helbrede; ker æn del
(Slesv.); nger æ dø æ ddr, kan æ dåqtdr
et kijdr jæn (Andst, D.) ; no ær æn snar
kijdr (Holstbr.) om et bullent lem f. eks.
;
gowd te o kijdr (sts.) lægsom; di mand
pæri mo kijdr ve’ ham (sts.) hjælpe på
hans omstændigheder; di båj jå, han
mast da jåd ker å’ dæm, J. M. 70, hjælpe
på dem. — 2) kejd kejd kejdt kejdt (Sø-
vind s.) kere sig: komme sig af syg-
dom, efter armod (Sall., vestj., Randers);
no kijdrd de Sd nåk; hans bidn æ nejstdn
kijdrdt (Elsted); no ker æ mæ (Agersk.,
Bradr., Malt, D.); han kijdr sæ som muld
hrø i warm (Mors, Thy, alm.) ; han kijdrt
sæ i dawtal (S. Hald h.); også: han hår
kojrdt sæ gåt (D., glds.); a hdd kejdt mæ
(Søvind s.); no kér han si, han ka leq
i æ sæd nddn kap (D.); æ hå kijdr mæ
we æn hal pæl (Agger). — 3) kejd, kejdrd
el. tonløst ké, kejdvdt, kejdrdt (Søvind s.)
kere sig efter, om: bekymre sig om,
lægge mærke til, holde af; å cé sæ ætdr
(Vens.); ki sæ ætdr, ft. kid el. ki (Thy;
Mors) ; a kidr mæ ejt ætdr brænwin (Lild
s.); han kæ sæ ætd hin (Røgen s.); han
kert sæ end del ætdr (Valsb.); han ki sæ
et atdr æ j^H^’^ lisom Jæns Nows rø
hæst (vestj.); no ska do ki dæ apr dt!
(vestj.) til uopmærksomme born; de ska
do ek ki dæ ætdr (Agger) bryde dig om,
være bedrøvet over ; æ trow inda’ , te wi
hå fot æn stråndri, mæn næj! — de
skal æn ek ki sæ ætdr (sts.) o: det skal
man ikke vente, ikke glæde sig til; lige-
ledes bruges: o ker sæj om (D., Agersk.,
Elbo h.); å ké sd om nud; de ké a’ md
it om, hun két sd it om ham (Elsted);
han ké sæ åld om dt (Søvind s.); usik-
kert, om her er to ord, så at bet. 1. 2.
hører til én stamme, 3. til en anden,
mulig kan der være forskelle i bqjningen
I
efter betydningen , som ikke er bemær-
kede; se V. S. O., kerer; jfr. Aasen kjæra
seg um; „træfl’er sammen med eng. care
for, htsk. sich an etwas kehren".
kjering, no. kerdti æn (Lindknud,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
