Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142 kjerk —kjole
Sall.); kæjrm, kojrari el. koejr^r/ æn (D.)
— 1) han æ ve’ o kom te keraii (Lindk.)
ved at komme sig, både fra sygdom og
armod; de æ dær eri9n kevdri /’dr (Lindk.)
det er en skade, som ej kan istandsættes;
dær fæk han hans kijdrsri (Holslbr.) der
fik han det, som var hans fremhjælp. —
2) kijr9ri9r flt. (Agger) penge.
kjerk, no. se kirke.
kjertel, no. ketdl æn -dr (D.) ; kitsl i
æn -9r (Agger) ; cit9l æn best. -9n flt. -9r
(Vens.) ; ket9l æn -9r (S. Hald, Søvind s.)
;
két9l æn keth (Elsted); tcdrt9l æn korthr
(N.Sams; Mols) — rgsm.; dær ær et^9n
fe9 bet, ur9n dær ær æn kært9l ve, ord-
sprog (Åbenrå); han ko kéth (Søvind s.)
o: er kirtelsvag; en kirtel kan „sættes
hen" o: helbredes, når kvinde, går til et
dødt karlfolk, tager hans hojre pegefinger
og skriver avet om kjertelen tre gange:
med den, Kr. VI. 169. 235; henføres til
lat. cartilago, brusk.
kjertelknude, no. ket9lknud æn
-knud9r (D.) = rgsm.
kjertelsvag, to. ket9lswaq (Søvind
s.); ket9lswqq (Elsted) = rgsm.
kjertelsyg, no. ket9lsyq, (Elsted) =
kjertelsvag.
kjertelsyge, no. keplsyqjsn æn (D.);
ket9lsyqdn æn (Søvind s.); kit9lsyq9n æn
(Lild s.); kit9lsyqm el. -syq (Agger) ~
rgsm.; den, som lider heraf, skal gå ud
aftenen for fuldmåne, stirre på månen,
stryge på det syge sted og sige: det,
jeg ser på (månen), tager til, det, jeg stry-
ger på, tager af i navnet GF. GS. GHÅ.,
Sgr.VIII.116.494, jfr. engelsk syge, skjævr.
kjesbær, no. se kirsebær.
Kjesten, no. se Kirsien.
kjettel, no. se kjertel.
kji, to. se kjed; uo. se kjere.
kjied, uo. ft. tf. se kjere.
kjiel, no. se kilde, kjæle.
kjilli, no. se killing.
kjilske, no. se kjedelskede.
kjine, uo. se kine.
kjole, no. kåwl æn -9r (Agger);
kåwl æn kohr, også ent. kowl (D., Lb.);
kdwl el. kowl æn kowhr (Mors, Vejr.,
Randers); flt. kowhr (Thy); cdwl i best.
cowl flt. cdwUr (Vens.); kdw9l æn kbwh
(Søvind s.); flt. kbw9l el. kbwh best. -9n
el. -dr9n (Elsted) ; køw9l æn køw9l (Skejby
glds.); ko9l \idk. ^i. kåhr (Mols); kul æn
kul el. icuhr (Agersk. ; Bradr.) ; kywl æn -9
(Sundev.) ; cudal æn cøtbr (Fjolde) — 1)
kjole for begge kon, mandsfrakke, kvinde-
kjole (alm., vestj.); kvindekjole, i ældre
tid kaldtes kun en kjole af købt tqj så-
ledes; en kjole af hjemmegjort toj kald-
tes: ét pa kléJ9 (Søvind s.), nu også om
en frakke med skøder; kdwl (Mors) glds.
hvid mandsfrakke med opslag ved ær-
merne ; kdwl, kvindekjole, se frakke, troje
;
i Fjolde: nederdel af en kvindekjole; æti
kyJ9V9ns, tos9ls, twest9S, wanmals kåwl
(D.); flaskikøw9l æn (Skejby s., glds.)
skjødefrakke ; kowl tva stak9dlyw9d m,æ
l&U flask9r å stu9r tåskdr 9po sij9rn, mæ.
hyw ærm9r å 9n grom9 hyw kraw, dæ\
gik hi9l op i nak (Liid s.) fattige mændsl
glds. dragt; ka do et hæri di kåwl æn\
nån stæj! (vestj.) kan spøgende siges til
den, der står i lyset for en; „mænd il
hvide kjortler", Kr. VIII. 94, o: bønder,!
de gik i gamle dage i ufarvet vadmel;]
få den lange hvide kjole på, Sgr. IX. 5|
O: ligskjorten; „her har man kun énj
kjole, men den er hel!^ sagde mandeni
fra Mariager, „ude i Hobro har de toj
kjoler, men den inderste er hullet, den I
yderste lappet", Sgr. I. 158.652; de warl
ham, dæ trak ham å cowl, så mat haji
wal ås9 uæ ner9st te å træk ham ic n
ijæ’n (Vens.) o: som hjalp ham i ulykke,!
. . . hjælpe til rette; „sidder" en pigesj
kjole el. skørt „op", så folden vender!
udad, bliver hun vred, vender den indad,«
er det til et bojle o: kan hun vente en]
frier, Kr. IV. 384. 414; endevender enl
pige sin kjole, endevender hun sin lykke,!
J. K. 61.32; i ævent.: kongen skal ægtej
den, der kan passe en sort kjole, Kr. V.
39; en kjole af kragenæb s. 40; gåde;
hvad er det, der hænger på væggen,
har arme, men ingen tarme? Sgr. III.
182.967. — 2) i særlig betydning: præste-
kjole og da navnlig i forb. med krave ;j
han hlow domt fræ kåwl o kraw (Agger) ; \
hans få9 å ålf9 te djæ dø mæ kdwl di
kraw dæm nær9t (Ry) o: levede som!
præster; de vil kast ham kåwl o kraw\
(D.) O: han vilde miste sit embede;!
spøgelset bebrejder studenten, at hanij
hverken har kjole el. krave, så stiller!
denne sig ind under præstens arme og i
er så under kjole og krave og kan mane,
Kr. III. 323; embedsdragten hører nød-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
