Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148 kjællingeregel —kjæmme
kjællingeregel, no. „det er vel ikke
andet end k — og skidt" o: kællingesnak;
er regel = Aasen regla, ramse?
kjællingeri, no. forkælet opførsel;
„dæ ku wo manne konner. dær ett håd
tawn sæ søen kjellingerie næe så næer;
men den hær wa strix i ed", Blich.
Bindst. ; vrøvl, omsvøb, læ wds no hlyw
fr^i få de kæhridri’ (Elsted).
kjællingerokke, no. J. T. 80, en
plante, padderokke, equisetum arvense L.
(Rkb.).
kj ællingeros , no. i tim.: icæhri-
rums ce dy (Tåning); se herregunst;
hyrde-, skræddersved; smedebrændevin.
kjællingeråd, no. cæUriro e best. -a
flt. -ro (Vens.) hjemmeråd (s. d.).
kjællingesind , no. i tim.: østen-
vind og k — varer fra morgen til aftens
ende. Kok Ordspr. 135. 1507 (Sundev.).
kjællingeskank, no. skældso. ; de
é spnt i cæhtisMfiJc (Vens.) vrovlebøtte.
kjællingesladder, no. kæhi^slardr
(N. Slesv.) = rgsm.; æ do gal, te do
hryrdr dæ om k—!
kjællingesludder, no. kahtisludsr
de (D.) = rgsm.
kj ællingesnak, no. kæh^snak de
(Søvind s.) = rgsm.
kj ællingespring, no. efter sagnet
ansøgte herremanden om at få lov til at
bryde Trandum kirke ned, da der kun
mellem den og Sevel var syv k —, se
Kr. III. 98. 137, VIII. 197. 327, 245.424.
kjællinget, to. kahiid (Fanø); kæhrid
(Agersk., Spandet); k — at9r æ mumr,
om born, som hænger efter ; se kjællinge.
kjællingetak, no. i tim. : tusinde
tak er k— ; k — er dyre (Vens.).
kjællingetrekant , no. se trekant.
kjællingetræde, no. cæhritræ (Vens,)
trætte mellem kællinger, se honsetræde.
kjællingetojr, no. cæhrityjr é best. -a
flt. -tyjr (Vens.) plantenavn, potentilla rep-
tans L., vanskeliggør rivningen i enge
derved, at den.^ krybende stængler holder
rivetænderne fast.
kjællingeunge , no. kahriori æn
(Fanø); ccebt^oti i -9r (Vens.) — kæle-
dægge.
kjællingevind, no. cæhtiwej æn
(Vens.) kaldes modvind både på hen- og
hjemrejsen; wi ha c — hib tijm; se
k—bør.
kjællingeværk , no. kæhriværk de
(Søvind s.) spøg, narreri; vi. sldw9st ii
an få k —, vi sloges kun for lojer.
kjællingfis, no. kæhtifiis æn (Agger)
forkælet barn.
kjællingpotte, no. kahtipåt æn -dr
(D.); icæhripåt æn (Røgen); cæbtijÆ
(Vens.); do æ mumrs liU Jcahripåt,
kæledægge (D.).
kjæUingtand, no. kæhritæn (Mors,
Thy, Søvind s., Agersk.); kæhritan æn
-tæm (Elsted) ; cæhritæjdr flt. (Vens.) —
plantenavn, visse, genista anglica k ger-
manica L. (vestj., Sall., Ålb., Silkeb., M.
Slesv.), se J. T. 98. 305 ; også alm. kjæl-
hngtand, lotus corniculatus L. (Agersk.,
Felsted), se J. T. 135.316; en art krage-
klo, ononis spinosa L. (Haderslev egn),
J. T. 321; jfr. kokkemad, kragetær.
kjællingvorn, to. cæhtiwdrn (Vens.)
kælen; bgnt é så cæb^wdrnt o: vil gerne
kærtegnes; også nok = kjælig (s. d.).
kjælske, kjælskle, kjælster, no.
se kjedelskede.
kjæltring, no. se kjeltring.
kjælve, uo. se kalve.
kjæmme, uo. !|
kæm -dr kæmt kæmt (D., Andst);
cæm -dr -t cæmt (Vens.)
;
kæm -9 -9t -9t (Elsted s.);
kæm -9 kæmt kæmt (Søvind s., Elsted)
;
tf. kæmt (Agger, Thy);
ki9m -9r -9t -9t (S. Hald h.);
ke9m -9 kæmt -kæmt (Mols)
= rgsm.; hivæ jén ska di tow9s å kem9S
(Lild s.); „a skal ud å lau wonen te,
mens Pier kjæmmer heisten". And. Bars.
o: strigler og reder; fanden kæmmer
heksene, så ilden gnistrer ud -af deres
40 hår, Kr. IV. 209.294; ligeså fruens hår,
inden han tager hende, Kr. VIII. 154;
djævlene „cémt hær mé stu jan-kåm, så
hløw9 drep9 å hwa tej", Grb. 211. 60,
jfr. Hofberg s. 159, se helvede; fig. di
ska kæm9s øw9 mæ jkn kom (Randers
egn) O: der skal ingen forskel gores;
„aUs met mås9n!" soi han æ dræri, da
kæmt han hans mor mæ æn moqfårk
(Sønderj.); kom no å hlyw cæmt, hebs
50 slæb9 his9r9n i skowi mæ’ dæ! (Vens.) siger
moderen til barnet, jfr. „lossestu sie nit
herab thun, so dragen sie dich in wald,
Z. f. Myth. II. 2 (1510), jfr. Urquell I.
165.56 (Østpreussen) ; se kam, rede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
