Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kjæmriiekam —kjæmpe 149
kjæmmekam, no. cæmlåm i best. -i
flt. -kåm (Vens.) ; kæmkgm æn -kom (Sø-
vind s., Elsted) = rgsm. ; é de i cæm-
kåm, de ka søk i hor9, hels ka dej ene
ta bis9rn ? (Vens.) ;
jfr. luseharke, kam,
-ribbe.
kjærnmet uld, no. kæmt td de (D.)
uld, der på en egen måde er redt på
en stor stålkam med varme tænder for
at kunne spindes særlig fint. lo
1. kjæmpe, no. cæmp i best. -i flt. -9r
(Vens.) — 1) = rgsm.; fræ dæn rætdn
gamdl ti, i dæn sæjstdn, søtdn humr pr,
hår dær wåt kempdr tel (Salling); som
tilnavn eller øgenavn, Kr. Almueliv II.
165. 390; — tolv så vare de kæmper, de
monne bruden bænke, Kr. I. 87. 13; i
sagnet fremtræder kæmper med vældige
kast især efter kirker, Grb. 132 nr. 4.5,
Kr. III. 60. 78, IV. 52. 59, Sagn I. 213. 786. 20
795.803.805.812, III.19.3flg., M.Skr. s. 5.6,
Sgr.I. 56. 216, IV. 222. 713; Gr. GI. d. M. I.
122.122, III. 104. 71, 141.8; Thiele 11.44,
J. K. 274. 35, Wigstr. II. 342 flg., jfr. Hof-
berg s. 41. 133, Faye 89, Storaker 22.93,
Maurer, Isl. S. s. 50, Grimm Sagen nr.
135 flg., Folkl. Journ. II. 262, V. 22,
VI. 117; se kirke; af kæmpens tabte
hammerhoved dannes sø, Kr. Sagn I.
{
74. 298 ; bygger kirker (s. d.), Kr. IV. 5 1 . 58 ;
so
Thiele I. 218. 251, jfr. Renvall s. 16;
broer, se Hofberg s. 66. 79; to kæmper
har en økse (s. d.) tilfælles under arbejdet,
Thiele I. is51 ,
jfr. Z. f. M. II. 182, Veckenst.
Volksk. 1. 426; bærer jord for at danne
en dæmning; ved den jord, de taber,
fremkommer hoje. landtunger, Sgr. I.
56. 215, II. 198.780, III. 38.67, Kr. IV.
50.56.57, VIII. 71. 134.35, J. K. 306, se
lufvante; tolv kæmper står vagt om et 40
slot i æventyret, Kr. V. 154; tre kæmper
slås om, hvem af dem der skal ædes,
Kr. V. 163; to kæmper slår på en am-
bolt, Kr. V. 181; kæmpens datter tager
bonden i sit forklæde, Thiele II. 228, jfr.
Wårend II. 108, Skytts h. s. 95, Mhoff
279. 378, Z. f. M. IV. 20. 4, Grimm S.
I. 21. 373, Myth.2- s. 505,. Kuhn W. S.
I. 120. 183, Kuhn N. S. 42. 95, Stracker- |
jan I. 413, Magyar T. XXVIII; kæmper so
springer fra holm til holm med spring-
stok, Thiele I. 181, jfr. Mhoff" 573, kæm-
per gror op af frø, Sgr. III. 214. 1124, Gr.
GI. d. M. II. 261, jfr.Warend I. 28, II. 35;
i ævent. : havfruens son, J, K. Ævent. I.
s. 120; k— som bor i hule, sts. s. 9;
k— med 12 mands styrke, J. K. 52; be-
gravet med guldæble på bryst, Kr. Sagn
I. 200. 744; en flok k- får mad, Gr.
Æv. II. 9; sovende k—, Sgr. V. 181; k-,
der slås om syvmilestovler, usynlighed, hat
osv., Sgr.VIII. 212, Kr.V. 8, Æv. 87. 200,
J. Kamp, Æv. I. 181, 224, jfr. Grimm K.
M. nr. 92. 93, Liebr. Volksk. s. 117; k —
åd med hulskovle og møggrebe, Kr, VII.
136; kæmpernes ting, Kr. Sagn III. 6.
17.18; jfr. m. h. t. kæmpesagn Grimm
Myth.2- 485 flg., Kr. Sagn III. 3 tig.,
Thiele II. 228, jfr. Mhoff’ 266 flg., Grimm
Sagen nr. 16 flg., 319, Strackerj. I. 410,
Magyar T. s. XXIV; i sagalitteraturen, se
f. eks. Ketil Hængs s. kap. 2, Ørvarodds s.
kap. 14, Thorstein Vikingssons s. kap. 15,
l)iderik af Berns s. kap. 50; Rafn, N. Fort.
II. 108 flg., 162.347, III. 94, jfr. jotunn, risi
Fritzn.2-, se Arnås. II. 75. 361, Lucidarius
s. 45, DgF. nr. 1 1. 15, Færøiske Kvæder I
193; endnu kan henv. til Hardwick, Tra
ditions s. 197 flg., Folkl. Journ. V. 85 (Gorn
wall), VI. 169 (Skotl.), 221 Fingal; Hart
land, Fairy T. s. 3 „Jack the giant kiiler
"
85 ; Gurtin Myths s. 1 16, Veckenst. Volksk
I. 233 (Littauen), Hahn Griechisch M
drake, drakos i registr., Kitschigami II
186, Amer. Folkl. I. 157 (Indianer); op
rindeisen til de mange kæmpesagn søges
i de vældige jordfundne knokler af ud-
døde dyreformer, se Tylor, Urgeschichte
s. 404 flg., Hardwick Traditions s. 204 flg.,
Amer. Folkl. IV. 206, jfr. Kr. Sagn III.l 4. 55,
Arnås. I. 506. — 2) plantenavn, de blom-
sterbærende stængler på en vejbredart,plan-
tago lanceolata L. ; Aroempw (Tåning; Ålb.,
Thy), stænglerne af engelskgræs, armeria
vulgaris & maritima Willd. (Ålb., Vens.),
J. T. 25 ;
„navnene kampe, kæmpe, kampe-,
kæmpegræs, slåskæmper, stridsmænd, og
vistnok også taterhug, hidrører, ligesom
thimotégræssets, fra en folkeleg, som be-
står i at to slår mod hinanden hver
med et knippe kæmper", J. T. s. 326 und.
plantago media L. med henvisn, t. E. Fries,
Jemnforelse mellan inhemska vaxternas
namn i Skandinaviska oeh Engelska folk-
språken (1865), se kamp.
2. kjæmpe, uo. vist kun i el enkelt
glds. udtr. „kjæmpe sin skjæppe med en
andens" (Vardeegn) 0: prøve om skæp-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
