Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kjæphest—kjæpstok 151
var et par om ét fruentimmer. Den
drejede sig flere gange i flugten, og når
den Faldt ned, gjaldt det, hvem den
tykke el. smalle ende vendte imod, Kr.
Alm. V. 220. 555. 557. Der var en toft
udenfor gården, som de brugte til at
kaste kæp i. De bestemte visse favne
at gå; kvindfolket blev stillet ved det
ene mål og så skulde de i blinde sigte
efter at nå hende, når de blev stillede
op ved det andet mål, sts.V.225. .569. 556;
jfr. Blicher Saml. Nov. IV. 5 1 9 ; fål et, får,
hær æ jæ kæp ! (vestj.) spøgende til en,
der snubler; de ka æn hlin føl åp mæ
æn kæp (sts.) om hvad der er soleklart;
dær kom9r æ kæp (el. æ hat, æ piv) mæ
æ dræti (sts.) siges spottende om en lille
dreng med en stor kæp; pigen, som
melder bornefødsel, kaster en lille k
—
i gården, hvor den næste fødsel ventes,
Kr. Almue]. IV. 83. 220. 22; i æ vent. viser
en k- vej, Gr. Æv. II. 78, J. K. s. 95,
Efterslæt s. 126, se nogle ; alt, hvad en hvid
k — peger på el. rører ved, falder til jorden,
Sgr. VI. 83. 139. 219, jfr. Sgr. IV. 104,
Efterslæt s.47.61,Mhofi^ s. 454; k —, som
forvandler alt til sten el. gor levende,
J. K. Æventyr I. 76. 227, Efterslæt s. 124,
jfr. Mhoff s. 405, Grimm K. M. nr. 60,
sign. tryllestaven, der åbner klippen og
gor underværker, Arnås. II. 10. 41. 42,
Maurer Isl. S. s. 147, Mhoff 423, Grimm
K. M. nr. 56. 93, Myth.^- 1044, Curtin
Myths s. 259. 304; en kæp el. spade
danner i troldmandens hånd et åløb, Kr.
Sagn 11.156.37.38; i en skæmtehistorie:
k —, som gor døde levende, Sgr. II. 37 flg.
;
kæp, som forestiller kongen, og som der
forhandles med, Gr, Æv. II. 194, Registr.
nr. 74 a, jfr. Gonzenb. nr. 8, „ Bauer Wahr-
haft" med anm., Fausbøll Five Jatakas
s. 34; blomstrende k —, se nåde; alt
hænger fast ved en k —, Kr. V. 312, jfr.
kane, hold ved; da den hvide k — bræn-
des, løses troldommen, Sgr. VII. 112; en
k — hjælper den modige svend, Sgr. VII.
214; bom borer med k — i hoj, den
tages fra dem nedenfra el. bliver sid-
dende fast, Kr. Sagn I. 129.493, Almuel.
V. 112. 325; en k —,
på hvilken det kan
sés, at hugormekongen bor under busken,
den er skåren af, Kr. Sagn 11.215. 160-63;
en kæp, skåret stiltiende ved total måne-
formørkelse, helbreder dyr, når de slås
med den, Kr. IV. 364. 190; vil man have
ko til at løbe, slås den med k —, hvor-
med tyr er slået, som har nys sprunget
ko, Kr. VI. 366. 129. — 2) en slags bud-
stikke, „bykjæp", Kr. Almuel. V. 102. 286,
jfr. Fb. Fr. H. s. 53, se stok, nabostok,
ægtpind. — Jfr. Aasen, kjepp, isl. keppr
hak.; junker, lyster, pog, rafte, slude,
stav, stok 4, vol, vånd; alen-, bede-,
10 bom-, brændad-, høste-, gang-, gjord-,
goddag-, hessel-, hyrde-, hæg-, kaste-,
klunte-, knabbre-, knorte-, knude-, krog-,
kyle-, Peders-, pig-, plov-, sel-, skinne-,
skjel-, slå-løs-, sot-, stinde-, støde-, svide-,
torn-, tække-, veje-, vide-, vogn-.
kjæphest, no. kæphæst æn (Ran-
ders, Horsens, Søvind s.); kæphéjst æn
(Elsted); kaphæst æn (Lindk.) = rgsm.,
også i fig, betydning; jfr. pibe-i-rov-hest,
20 ridehest.
kjæphoj, to. kaphyw (D.); kæphyw
(Gjedved); kæphéw (Søvind s., Elsted) =
rgsm.; „nå, engen uflogte! swået han
kjæphøu". Jæger, Ferie 52; se hojkjæppet,
visnæset.
kjæpnakket, to. cæpnakd (Vens.)
studs; se kovsnakket.
kjæppe, uo. kæp -dr -dt (Andst), i
udtr. o kæp jæn hjæm, egentl. banke
30 med kjæp, jfr. Kr. Almuel. II. 66. 164: for-
valter og ladefoged skal kjæppes af o:
gennemprygles ; dernæst med hårde ord
og i en fart jage en; do hlywdr alti ve’
å kæp å’ (vestslesv.) d : snakke, bestandig
føre det samme frem, jfr. kjæbbre.
kjæppedreng, no. — 1) i udtr.: å
vær jæn hans kæpdræti (vestslesv.) o:
ringeste tjener; den, hvormed der jages
til enhver tid; blyw enda et omrkårpo-
40 rål, få så ska do vær kapdræ^ få dæm
ål samd (Lindk.). — 2) strandrideren
og to „kjæppedrenge" skulde se efter,
når et skib var strandet, Kr. Holmsl.
s. 15. — 3) cæpdræ^i best. (Vens.) øge-
navn til en lærer, som var slem til
at slå.
kjæppet, to. i udtr. æn Jcæp9 dræn
(Frederits) om en underordnet befalings-
mand, som vil slå soldaterne; se hoj-.
kjæpret, to. cæpræt (Vens.) så hge
som en kæp, også fig. påståelig.
kjæpstok, no. kapståk æn -stak
(D.); kæpståk æn -stak (Vejr., Agger);
kæpstøk æn -ar (Mors, Thy, Hannæs);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
