Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152 kjær—kjæreste
fcepstøk æn -støk (Sall.) ; cæpståk i best. -i
flt. -stak (Vens. ; Fjolde) ; kæpståk æn
(Vor, Hads h. — Bradr., Sundev.) ; kæp-
ståk et (Agersk.) — på vognen: stokken,
der ligger på steldet, og livori vogn-
kæppene er befæstede; i en stedremse:
di Wæstd Hjærm9sh cæpståk (Vens.).
kjæpvorn, to. bruges om en busk-
vækst, der ikke er tæt og filtret (som
kær æn kær el. Jcær (Agersk.); cær [ænj
cær (Fjolde) — 1) mosestrækning; på
sine steder (D. o. fl.) alm. marknavn for
strækninger, hvor der tidligere har været
mose, f. eks. de faste enge ved bredderne
af Randers fjord kaldes kjær (Mellerup);
med hensyn til formen kan endnu mær-
kes: go a kår (Tved), ud i kæret; kår
æ ful o wan (sts.) ; best. vikåst (S. Hald)
en tjorn), men skyder kæpagtige stængler lo = vidiekær, et marknavn; Twinikasr,
og derfor ikke hegner så godt (Ang.).
1. kjær, to. kh flt. kh, komp. kerd
sup. kerdst (Søvind s.); cer \i\. -t flt. cer
komp. cer9r sup. cerast (Vens.) ; kær (Ag-
ger) = rgsm. ; vistnok sjældent, i stedet
for „have kjær* bruges: holde af, være
bugen for, lide; de ær a it så kiJ9r o
(S. Hald) ej kjær ad ; kær ætdr nøj (Mors)
som gerne vil have noget, mad el. lign.;
om horn, som hænger efter forældrene ; de 20 Kjabordn (Lild s.)
wå mæ æn gråw kær hån ; de kær9 kuw9n !
(D.); do ka hå 9t liså kær som do såw dt
åUr (Malt) du må slippe tanken om det,
du får det aldrig ; de hår a li kip (Elsted)
;
dé hor a li kh (Søvind s.) det er mig
ligegyldigt; a hdj li kh, dm vi ku hlyw
far9 mé dé hej9 te awt9n (sts.) o: jeg så
gærne, om . .
.
; liki9 æ åU ki9, Sgr. II.
25. 154 (Lisbj. Terp) ; liqkær ær åUr swåt
Kjargån best. (glds. Elsted); haj ræj9r
i car å mark (Vens.) o: strejfer meget
omkring; var ikke kjæreng og skalleføde,
så var Sunds sogn snart øde, Kr. VI.
338. 181, S — er et hedesogn, hvortil
hører store mosestrækninger; i en sted-
remse: „Kjargoes kjaer", Sgr. II. 87. 419,
en gård i Naur s.; di fiést bomr wes
nåk 9po Kjar og folkene kaldes best.
se fæ-, fællig-. — 2)
dam; bydammen kaldes S. Sams best.
kar9; — kjær betyder i stednavne en sid
strækning bevokset med skov, jfr. Aasen,
kjerr, sump, myr; isl. kjarr itk., krat,
men sammenblandes med „kjærn", lille
vandsted, Aasen, tjørn, isl. tjorn flt. tjarnir
huk., SV. tjårn, jfr. Hyrdekjær, se U. Bl.
I. 236; jfr. gade-, gase-, hjap-i-.
kjæragtig, to. kerawt9 (Braderup)
kær (Mors); „de hår a Uq kær!’’ — i?^- so uenig, som er i trætte; se kjære.
kær fæk åUr hans hyk so å a sam gron
åhr hans hawr mg (Lonb.); Liki9 fæk et
hans hyk so, få de håj han liki9, Sgr.
II. 126. 633 (Fly); han æ li ki9, hwur han
ska hæn, næ9 han ska et hjærn, Sgr. II.
108. 501 ; æ hår 9r såmæn lij kær (Agger)
;
,hon to mæ så tjirt å got om halsi", To
Nov. 11, o : kærlig ; a wil ha 9d så kær
såm æn nyi toskehri, te a ku foto I 9d liså
kjærdun, no. kqrduwn (Lild s.);
cqrduwn de best. -t (Vens.) — plante-
navn, kæruld, eriophorum L., se føn.
kjærdåse, no. \kardos æn] (Mors)
en mushngart, mytilus anatinus.
kjære, to. se kjærig.
kjære, uo. kær [-9r’\ [-dt] (Lonb.,
Agger) ; kæd ft. -9d (Mors) — klage over,
anklage; han vel kær mæ ud; do ska et
got, som a hét 96 (Lild s.) o: det var40t;æ« dæ te å kær ømr falk; a vil kær
mig ligeså kært som en ny toskilling,
om jeg kunde . . . ; a hår dæ så kær,
så a tre9r di tær, Sgr. X. 110. 348 (Him-
merland); jfr. Aasen, kjær, isl, kærr, lat.
carus; kjærig; favr-, fed-, lig-, venne-.
2. kjær, no. kar æn kar (D., vestj.,
Mors, Thy, Heil. h.);^ cqr best. cqr9 flt.
car (Vens.) ; kq best. kqr9t (Århus, Saxild,
Tiset) ; kq et best. kat (Halling, Gimming)
;
ham te dæ (vestj.); a ska kæd dæ (Mors)
om born, forklage dig; å ker an (Thy)
anklage ;
jfr. Aasen kjæra, isl. kæra ; kære
V. S. O., kjere; for-.
kjærekat, no. kærkat æn -kat (vestj.)
et barn, der er slemt til at klage over
andre; se kjære.
kjæremoder, no. i udtr. „de hjalp
en ker9mo9r, hruJ9n mat mé ham", Grb.
kar best. -3^ flt. kqr9n, de gi., kær best. bo 1 17. 24, o: der hjalp ingen klager eller
-9t flt.^ kær9n, de yngre (S. Hald) ; kær
best. kår el. kær9d flt. kær best. -aw
(Tved); kq9 itk. best. kqr9 (S. Sams); kq9
et kq (Søvind s.); kqdr et kq9r (Elsted);
undskyldninger, udtr. er vist alm.
kjæreste, no. kær9st æn -9r (D.,
Vlb., Sundev.); kær9st æn -9r (Andst,
Agger, Agersk., Brader.) ; kær9st el. kærst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
