Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154 kjæreste rakker —kjærne
navnet, fordi stænglerne stikkes to og to
St. Hansdag op ved bjælken for karl og
pige, jfr. Arner. Folkl. VI. 38.
^
kjæreste rakker, no. kærastraksr
(D.) et kortspil, se rakker.
kjærestes, uo. i udtr. som: Jian
vil nåk kærdst9s mæ Jiin (vestj.) lege
k — med; jén o hans matrgsdr had
Icærdstdst mæ aw nosk pijq (Lild s.); di
kjærk, no. se kirke.
kjærkommen, to. kærkoman (D.);
kærkomdn (Elsted) ; kærkomøn (Agger) =
rgsm.
kjærkone, no. karkuw^n (vestj.);
kqrkwon (Mors) — mosekone ; æ karkwon,
hon æntdn brøqsr (bringer regn) hæh
håqdr (bringer varme) (Mors), el. hun
hrøq9r iawtdn, hun vel tyl imå’n (Lb.),
Å;fl?ras^as (Agger) o : er kærestefolk el. kær- 10 o : mosekonen brygger: om de hvide
tegner hinanden ; di go å kærøstøs (Elsted).
kjærestesorg, no. = rgsm.; i tim.:
kænstsård å dmård æ dæn stost sårø
di ka ha (Mors); „hons fåskél h dær å
duwsård å kærdstsårs ?" — „DceJ; dær hd
duwsård, sir i wer, dæj dær hd hærdst-
sård (jor å si nir (Vens.).
kjærestevej, no. i tim.: kærast
væj ær ahr låti, om 9n så ska go syw
dampe, som efter varme dage rejser sig
i enge og moser og enten betyder varme
eller regn, tylde o: fylde øl på tønden;
jfr. Kr. IV. 368. 241, VI. 273. 193.
kjærlege, no. {kqrlijdqdr flt.] (Mors)
plantenavn, en irisart (?).
kjærliglied, no. kærlihjé æn (Vens.)
ordet er sagtens indkommet fra rgsm.
og findes vist kun i enkelte udtryk: hast9
mil i tusmørk o plåwmpl (vestj.), Sgr. 20 kæijihjé fo jan betæne skij (Vens.) o : får
en bedrøvelig ende; kærliqhes gåti ær
åhr få låri, om de så vår syw mil i dø
mørk, å vært stamp i ætdr æ knæhen
(N. Slesv.); æ kærhher ka liså væl fål
å æn lort som å dt lilidhlaj (N. Slesv.),
jfr. htsk. die liebe fållt manchmal auf ein
lilienblatt, manchmal auf einen kuhfladen,
Busch Volkshum. s. 138; fo kærlighijød
o fin el.j^row (vestj.); komme til at lide
V. 29. 140; jfr. syw mil ow9 plåwjo9, de
hå it nowd å sæj, næ di go te kærdstdn,
Kr. IX. 245. 12; jfr. kjærlighed.
kjærestevise , no. kærdstwijs æn
(Vens.) vise om kærlighed.
kjæresteæble, no. J. T. 297, plante-
navn, pigæble, datura Stramonium L.
(Saxild).
kjærfolk, no. = ellefolk, se Kr. Sagn
II 3. 2, mythiske væsener, som bor isoel, doje ondtved noget; sel.kjær; trold-
moser.
kjærgræs, no. J. T. 311, cargrejs de
best. -t (Vens.) = rgsm. ; også plantenavn;
en sivart juncus campestris L. samt lu-
,kjæ-
zula multiflora, Lej., kaldes i Thy
resgræs "
.
kjærh.oppe, no. carhopdr flt. (Vens.)
træskostøvler, forblommet udtryk.
kjærhø, no. cgrhøj de best. -3 (Vens.)
mosehø.
kjærhøg, no. i tim. : do æ så twærø
som æn gamdl kgrhøq (vestj.), Kr. Ordspr.
s. 362; se kjærøg, som er det rette.
kjærig, to. bio. kær9 (Ang.) dær ær
æn k — sys9l ve de o’rfkre, ungkræet for-
drer en besværlig røgt; de æ dåk så
kær9 trå9kt mæ de ham, siges i anled-
ning af en alvorlig sygdom; æ de dåk
it kærø! er det dog ikke sørgeligt; ordet
står uden tvivl i forb. med det gamle so
„kære", klage (se kjære), altså egentlig
beklagelig, bedrøvelig.
kjærjord, no. cqrjpr best. -9n (Vens.)
mosejord(er).
dom til at vinde el. adskille kærlighed,
se J. Saml. IV. 118. 21flg., 143 flg., jfr.
Wårend I. 401 , V^olf N. S. 367, Ndl.
Volksk. II. 79. 13, Strackerj. I. 96. 133, II.
123.435; Liebr. Gervas. 221.34. 36. 46. 191
(Frankr.), Aubrey Remains s. 43; den,
der har de varmeste hænder af to piger,
har storst k—, Kr. Alrauel. III. 110.383;
dæj kærlihi a hg te dæ, dæJ herpr i wb
40 skåstjen, å ne wo mu9 to jiæskd nir, så
drtd9 dæJ i åskøn! (Vens.) glt. rim.
kjærlighedsgræs, no. J. T. *291,
plantenavn, bævregræs, briza media L.
(Thy).
kjærlighedspulver, no. pulvis gum-
mi arabici (M.).
kjærminde, no. J. T. 149, plante-
navn, myosotis L. (Rkb., Varde).
1. kjærne, uo.
kiøn kmi kæn kæn (Mols);
kan -9r kan kart (D.);
can -9r el. camr -t -t (Vens.);
kan -91’ -9t kandt (Andst);
kar -9r -96 (Agger, Thy);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
