Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kjærestebrev—kjærestekål 153
æn -d (Søvind s.); fcærdst æn -9 (Elsted);
cærsst æn best. -aw flt. -dr, nu alm.
kærsst (Vens.) = rgsm.; den, man har
kærest; i ævent. får dronningen lov til
at tage det kæreste med sig, så tager
hun sin mand, Sgr. X. 172, Gr. Æv. II.
130, jfr. Grimm K. M. nr. 94, Gloust. Fic-
tions II. 329; den, med hvem man er
forlovet: di æ gbn å hløivdn kærsstø (Sø-
vind s.) ;
jæn si kærdsf, æn nån si kowdn lo
(vestj.); di spel kærdstdr (Andst); hun
gåw sce te å spel kærdst mæ’ ham (M.
Slesv.) leger k — ; fdik war ejt réjtiq wes
dpo, te An Marij had æn kærøst, far di
so, te hon sdd 9po hans knædr, æn gåti
di trowdd et^sn so då (Lild s.); når ens
strompebånd går op og slæber, siges:
di kærdst slævdr, do ska ha di kærest
homn! (D.), el. di Icærdst hå fåla’t dæj!
(Andst), el. do tavdr di kærdst (vestslesv.), 20
el. di kærast hå taw9n skå (Sall.), el.
di huw9shon æ løs, di kærdst æ dø, Kr.
VI. 277. 241, jfr. hosebånd; di kærdst hå
nåk bet dæ, Sgr. II. 59. 322 (Lisbj. Terp),
kan siges til dem, som har sår på læ-
berne; mi kærøst hår et tuw9 sæj (vestj.)
kan siges , når el stykke smorrebrød
falder således til jorden, at smorret vender
ned ad ; spøgende udråb : no ved a aldriq
met low9nsi9 ro — får æn kærøst ^eso
sønda! (Randers), når der skal være
dans; a hår hin fån flijdr kærøstar eri
dær kun sto o æn skip Ian (Andst h.);
de ær ålti gåt o ha træj kærøstør; tæi9r
Wåhqr jæn, famn el. skit falk el. koriøn,
jæn, hår a enda’ jæn tøbåq (vestj.); „tratøn
ær e gåt tal, får så ka fanøn ta dæm |
i dosinwis, så æ dær enda jej tøhaq!"
så piqøn om he cær9st9r, Kr. IX. 209. 18
(Vens.); di æ fræ o te, lisom Pæ Luwmo
hans kær9st9r (Thy); ne mæ pehr é eq
pent, fg mæ æn pen kærøst (Vens.); få
hwa knæk, de jijar, ne mæ røkør i jej
hans feri9r, hor hqj æn kærøst (sts. alm.);
kærester uddeltes i dansestue, Kr.Almuel.
IV. 30.69; at spille om kjærester, jfr.
Kr. III. 165. 230, el. spel om piqør o kål (D.)
alm. kortspil, gærne femkorl, så at sidste
stik vinder den karl el. pige, hvis navn
er sat på spil; jfr. brudeseng; elvepiger so
er værst efter de karle, der har en kj —
,
Kr. VIII. 40. 73; man å kumn i fætiarari,
tæw tusiø i jet fad, de ska dæ å di kærøst
ha, Sgr. XI. 125. 331 (Skjold) er sagtens
en remsestump ; vers om kærester, Kr. Al-
mueliv III. 116.40(5; ved trolddomskonster
kan en pige juleaften få sin tilkom-
mende kjæreste at se, idet hun sætter
sig foran et spejl med et lys, et glas øl
og et glas vand på bordet; han viser sig
i spejlet, drikker af vandet, om han er
fattig, af øllet, om han er rig, og lægger
en genstand, der bruges i hans hånd-
tering, fra sig, Kr. IV. 374. 315, VI. 276. 234,
VIII. 365. 648, IX. 45. 497, AlmueHv IV.
109.43-46.48; lignende når man ser ny-
årsny, Sgr. VII. 208. 806; nyårs-, hellig-
trekongers aften, Agate aften. St. Hans
aften, Sgr. IV. 124. 318, VIII. 58. 197 flg., Kr.
Almuel. IV. 160. 465, Gr. GI. d. M. II.
242. 388, jfr. W^årend II. XLIV, Wigstr. I.
119 flg., II. 98. 318, Liebr. Volksk. 325.
92 flg. (Norge), Søegaard Fjeldb. 53 ned.,
Haukenæs 111. 179. 188, IV. 363, V. 234,
VI. 222, Sande II. 217-18, Kuhn N. S.
376. 34, 404. 129, V^. S. 11. 1 1 1 . 330, 1 23. 375,
Wolf N. S. 359. 271 flg., 498.411, Strac-
kerjan I. 93. 125, II. 123. 436, Busch,
Volksgl. s. 72, Wuttke nr. 355 flg., Grimm
Myth.2- 1071, Liebr. Gerv. 259. 476 (Frank-
rig), W. Gregor s. 83, Henderson 90. 99,
Folkl. Record I. 30, Folkl. Journ. IV. 111.
124.238, V. 215, VI. 54, Vil. 54, Hard-
wick s. 146, Mélus. I. 220. 500, III. 139.
195. 213. 4, 277. 1, IV. 235, Amer. Folkl.
1.165, 11.300; Aubrey Remains 25; Ral-
ston, Songs 195; ved at kaste fårets milt
mod dor el. væg, el. hudlappen, der
dækker brystbenet, får pigen at vide,
om hun får sin kjæreste; bliver den
hængende, får hun ham, Sgr. IV. 59. 94;
k— kan ses i et spejl (s. d.), Kr. Alm.
IV. 148. 408-9.11; i en balle vand, Kr.
Kr.Almuel. IV. 140.386; jfr. frier, gade-
lam, Helligtrekongers dag; fastelavns-,
karte-, mad-, markeds-, pintse-, skage-;
se l.kjær; gåselege, rug, æblekjærne.
kjærestebrev, no. kær9sthrdw æn
(vestj.); itk. (Vens.; Elsted) = rgsm.
kjærestedage , no. kær9Stdaiv flt.
(D.); kærdstdaw (Agger) — forlovelses-
dagene.
kjærestefolk, no. kærøstfålk (vestj.
;
Elsted) — rgsm.; k— bydes gerne til
fadder, jfr. Feilb. Fr. H. s. 92 ned., vist
alm., se Folkl. Journ. V. 210.
kjærestekål, no. plantenavn, St.
Hans kål, sedum telephium L., J.K. 72.81,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
