Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156 kjærne—kjærnebunden
Mélus. 111. 194. 196, Arner. Folkl. IV. 126.
127; jfr. Aaseii kiina uo., isl. kirna, hlsk.
kernen el. kirnen uo. ; mnt. kerne el. kårne
no. Sch. Liibb., eng. churn ; isl. kjarni hak.
;
horeagtig.
2. kjærne, no. kæn æn -»r (Gjedved,
Vor, Søvind s., Røgen s., Elsted, S. Sams,
Agersk., Branderup, Vonsb., Aller, Skry-
strup, Hoptrup) ; kan æn -dr (Andst, Støv-
Røgen s.. Søvind s., Elsted s.); kan æn
-dr (Andst, Støvr.); kar æn (Nes), kan
(Staby) ; kar æn kar glds., nu mest Jcærdn
æn kærndr (Agger); kar æn kar (Vejr.,
Thy, Husby, Bur); kan æn kamr (Mors,
Sall., Mogenstr.) ; tcan æn kamr (S. Sams)
;
cqn el. can, best. cqn el. can, flt. camr
(Vens.); kæn æn -9r (Agersk., Brandr.,
Vonsb., Aller, Skrystr., Hoptrup); kæan
ring); kar æn -ar (Vejr., Agger, Thy, loæn kænd (Sundeved); kærn æn tcærndr
Husby, Bur); kædn æn kæns (Sundv.);
kan æn -9r (D., Lb., Mors, Mogenstr.;
Heil. h.); can æn best. egn el. can flt.
can9r (Vens.) ; ki9n huk. -ør (Mols) ; cærn
[æn] (Fjolde); kærn æn -9r (Lygum KL,
Bradr.); kær9n æn kærn9r (Hjoldelund,
Tinglev, Øst. Lygum) = rgsm. ; en smor-
kærne; rim: „gomå’n, ka a lån di kæn?"
— „Ræt gæn; æn stor o æ ån, dær ka
(Bradr., Øst. Lygum), cærn [æn] (Fjolde);
kær9n æn kærn9r (Hjoldelund, Tinglev)
— 1) kjærne i frugt, i korn, enkelt korn,
„dæ kam æn egn i met yw!" sagde karlen,
„dæ^l ma do nåk hdhol" svarede manden,
„men do mane ha dæj, dæ konwr i niuj,
få do hor ene no å gat ætdr" (Vens.);
dér ær efi9n kæn i kpn9t; læ wds fg hi
kæn salt! (Søvind s.); dær ær mam smp
do tå9n!" Sgr. XII. 189.755 (vestj.), se v;i^kgn i æ kumn ior (D.), men: æ kumn
i en skæmtehistorie har manden varm
vælling i kærnen og bliver skallet (s. d.)
derved, at han vælter den over sit hoved,
se Efterslæt s. 222, Kr. Molbohist. 5. lo,
109. 337flg.; gåde: fryde ryde, lille hul
og fimpe i, Sgr. II. 41. 241; jfr. N.Vadsbo
nr. 173, Urquell IV. 222. 6; el. /yad får-
rn9n o mamr fåru’d9n? (vestj.); el. styw
i staw, hromhr som æ haxv, ka do git
æ smp i æ kan (Andst); vender kjær-
nerne sig i æbler, som i 1832, da slår
Sybilles spådomme fejl, Kr. Sagn II. 338.
355.60.63, 346. 409; Molboerne tror, at
kærnerne slår igen og vil ved kornets
kastning ikke have „de forfløjne kær-
ner", framkornet, Kr. Molbohist. 22. 75:
åUr æn jæn9st9 kan (D.) aldrig en smule
jfr. gryn, gryssen; Wåhgr lær ås9 æn
9d ih9n imå’r daw, ska do fp æn par 3o kan grp te gamdl falk (D.) ; en ubetyde-
støk9r rø gut (vestj.), Sgr. IX. 134.409
se kjærnestav; mørk tale: Butte sagde til
Butte: må jeg låne din strutte, mens jeg
bimper, mens jeg gimper, så skal du få
din strutte lige god igen, Sgr. IX. 2 18. 697,
kone vil låne en kærne af sin nabo; el.
æ såt et næ sil om awt9n9r,
æ dråw 9t tih om mår9n9r,
å ålt de 2^^on9r å vomr æ fæk,
de øst æ i Pær Temdrmans sæk,
Pær Tem9rman åwdno,
læ rom9l go! (Vlb.), Fb. Fr.H. 142.3;
el. Gom å Flom di hgi et ner,
sil om awtn9r såt di de,
tih om måmr trdt di de;
olt va Gom hun fæk
de pot hun i Pe Temarmans sæk;
Gom i æ vrå9, Pe Tem9rman åw9nå9,
stek femp9n i famp9n, la rompgn gå9
(Branderup)
;
se kjærne uo. , kjærnestav, lys; ler-,
stampe-, stav-, træ-.
3. kjærne. no. kan æn kan (D); flt.
kgn9r (Lb.); kæn æn -9 (Gjedved; Malt,
lig smule af noget; på Fur skal siges;
tvo du it ha æn bet9 kan sop te, æn
hetd kan meJ9r kafe ? hvad korn mangler
i æ kjærne, det har det i æ strå, Kr.
IX. 37. 394. — 2) det indvendige, det
stærkeste, bedste, de ær æ kan å 9t (D.);
æ kan, kgn el. kæn (D., Malt) af træ,
kærneved, jfr. hvidde ; den mørke kjærne
i hestenes tænder. — 3) om forskellige
40 ting , der ligner en kærne ; halvmånen
på neglen, den lille røde plet i ojen-
krogen, æ kar i æ yw (Holstebro). — Jfr.
Aasen, kjerne, isl. kjarni hak. ; korn ; bog-
hvede-, fram-, gryn-, hammel-, havre-,
kukke-, mands-, nødde-, rug-, salt-.
kjærnebryge, no. kgnbryqi æn
(Lb.); -hrøq9 (Andst); ’kgrbryqi (Holste-
bro) — 1) — kjærnemelmad ; se bryge;
jfr. Kr. 111. 15, IV. 12. — 2) den ud-
60 sprungne blomsterstand på rølliken achil-
lea millcfolium L. (vestj.).
kjærnebunden, to. kænbomn (vest-
slesv.) om korn : fæstnet i kærnen, så det
er tjenligt til at høste; de hlyw9r snar k —.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
