Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kjøUe—kj5n 163
snebolletræ, viburnum opulus; J. T. an-
fører s. 261 kvalkebar, det kvælende bær
;
se kolke.
1. kjøUe, no. cøl een -3r(Vens.); køl
æn -d>’ (D.); kkl æn -9 (Søvind s., Elsted);
kel huk. flt. -9r (Mols) — 1) hus, hvori
malt torres, kalk brændes; di gamd strå-
tækdt kéh æ no snåt hplt fåstvd’n9n (El-
sted s.). — 2) „han bløw begrawen
i en kjøU", J. K. 41.4; hon døjd i møl
å bléto hdgram i cøl (Vens.) bornerim,
skal betyde: hul, hvori der æltes ler
(Lemvig); jfr. Aasen isl. kylna huk., sv.
kolna, eng. kiln; sign. lat culina; kalk-,
malt-.
2. kjøUe, no. køl æn -9r (D., vestj.);
køl æn -9 (Søvind s., Elsted, Vor); cøl
æn best. cøl el. -9n flt. -9r (Vens.); kel
huk. flt. -9r (Mols); køl æn -9r (Thy,
Lild s.); kyl æn -9r (Mors) — 1) = rgsm.,
en tojrckjøUe til at slå tojrestagen i jorden
med, jfr. mukkert, nød ; en røgter får ved
trolddom to køller til at løbe efter en
mand, Sgr. X. 179.459, jfr. Arnason II.
493, se redskab; „nær haj so: ryt9r ej
i min cøl! så krdh di blsanidl ej i cøl
ijé’n", Grb. 93. 84, jfr. seks køller i en
sæk, Kr.Æv. s. 76, Sgr. XI. 202 jfr.Wigslr.
Sagor s. 65, se knippel; bjærgmandens
k — frembringer ved sit fald en sø, Kr.
Sagn I. 408. 19. — 2) en tildels udhulet
kegle, i hvis top er fæstet en stage, puls-
stage (Agger). — 3) lårstykket på slagtede
dyr, se bede-. — Jfr. Riet/, kylla, isl.
kylfa huk.; htsk. keule, også: ober-
schenkel; mnt. kule, Sch. Liibb., drive-,
garn-, hyrde-, jærn-, kladder-, klammer-,
klæbbre-, kobber-, morte-, ringle-, skringle-,
stavre-, træ-, tojre-.
kjøUebom, no. kølbom el. -hom9r
æn -9r (D.) ; kølhbm æn (Søvind s., El-
sted); kølhom9r (Randers) — køllens
klump el. hoved.
kjølleflage, no. kølflåq æn (Andst);
kølflæqar flt. (D.) — det gennemhullede
underlag, hvorpå malten torres: brædder
med huller igennem, se 4. flage.
kjøllegris, no. cølgrics i (Vens.)
røret i maltkøllen, hvorover malten lor-
res; se gris 3.
kjøllehoved, no. kølhum æn (vestj.);
cølhu é best. -hwdt (Vens.) = kjøllebom;
kølho et -hdr9 (Lisbj. Terp), også: tåbeligt
mske.
kjøllehus, no. kølhus æn (vestj.);
cølhus é best. -t (Helium) — maltkølle,
var tidligere og er endnu i D. fælleseje
for et bylag, ligeså i Helium, Vens.
kjøUeklunt, no. kølklont æn (vestj.)
hoved til en tojrekølle.
kjøUepande, no. kølpan æn (Ry
s.) en grobian, se kjøllehoved.
kjøUeskaft, no. kélskawt et (Sø-
10 vind s., Elsted) ; kølskawt æn (D.) ; cøl-
skawt é best. -9 (Vens.) = rgsm., hånd-
taget på køllen.
kjølske, no. se kjedelskede.
kjølster, no. se kølster.
kjølsvin, no. kylswen æn (Ag-
ger) en svær planke i kølen; jfr. holl.
kolsem, htsk. kielzwinne, plt. kolswein;
eng. keelson, ældre form (16. årh.) keel-
sine, låneord rimeligvis fra dansk kølsvin,
20 der er folkeetymol., jfr. norsk kjølsvill,
Aasen; svill, grundstok i tømmerbygning,
isl. svill eller sylla, htsk. schwelle, eng.
sill; se syld; en lign, planke i stævnen
hedder eng. stemson.
kjølvand, no. kølwan de (Randers);
kylivan flt. (Agger) = rgsm.; fig. go i
jæns kylwan (Agger) o: følge en igennem
tykt og tyndt.
kjon, uo. se kjiirne; no. se kjænst.
30 kjon, to. kgn el. hiJn flt. kqn el.
Mn (D.) ; kon flt. kon (Vejr. , Agger,
Mors, Thy, Lild s., Elsted); con flt. con
(Vens.) ; kgn flt. kon (Sønderj. ; Sundev.)
;
korap. komr el. komr sup. kdn9st (D.,
vestj.); køm kømst el. kdn9 køn9st (Sø-
vind s.); kom komst (Sønderj.) — 1)
dygtig, flink, rask i arbejde (jfr. isl. kænn,
eng. keen), vakker; haj æ con nak, mæn
de ær eftc knøwt, hwa hqj jør (Vens.),
40 han arbejder rask, men ikke kont; de
æ da gråw, såm I æ kon tej 9r o b9stel
noj; teet do no wæ kont o: artig (Ag-
ger) ; a wél ji dæ halfjé’ sistyw dohr i
Ion får h pr, å do skal ås9 få fæm te,
désom do é con (Vens.); „do hå jo ålsteh
wa rele å tjon". To Nov. 21 ; « con dræri
te å løs (Vens.) flittig til; æn con piq,
ku9n (Vens.) stræbsom, flittig; ligeså Mors;
de ær æn køn man å tjen we; også
60 ynkende: æn køn søb dæwl, æn køn søh
sken (Lild s.) en stakkels god, pålidelig
en; ligeså: een soh kon jæn (Mors);
æn con søh piq (Vens.); dæn jen war
æn Icén søh stræb9n man (Lild) en god-
Il*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
