Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162 kjødmadsfad—kjølk
GI. d. M. III. il, også fig. han hå løst te
Mm kydniad (Agger), om bejleren, jfr.
klud; også: haå hå løst te hans k —
(sts.) o: til at give ham en alvorlig dragt
prygl-
kjødmadsfad, no. kødmadsfad æn
(Lild s.) fad til kjødmad.
kjødpølse, no. kéjpøls æn (Vor h.)
;
cøpøls æn -9r (Vens.) = rgsm.
deved) de folk, som ved gilder besørge
køkkenarbejdet, den meste tid slægt el.
venner.
kjøkkenforklæde, no. kykdnfårkd
et (Elsted) — rgsm.
kjøkkenfremmede, no. cykanfræmd
flt. (Vens.) o : sladderkællinger.
kjøkkengris, no. vel omtr. = kjøk-
kenskriver (s. d.), se Kr. Almuel. II. 143;
kjødrane, no. koråå (vestslesv. ; lojfr. kjøkkenskriver.
vestj.); kødet hænger på kødranen, en
stang i „ kødkammeret ", jfr. madrane.
kjødside, no. cøsij æn best. -9n flt.
-9r (Vens.); æ kødsij (D.) den side på
skindet, som har vendt indad mod kjødet
;
se hårside.
kjødsuppe, no. kéjsop de (Vorh.);
cdsop best. -9M (Vens.) = rgsm.
kjødtærsker, no. køtæskar i (Sams)
no. kykanmærkøt
i ansigtet, se løgle.
kjøkkenmærke
best. (Elsted) sodplet
kjøkkenpige, no. køkønpiq æn -piqar
(D.) kokkepige.
kjøkkenpuster , no. puster til at
blæse ilden op med i køkkenet; „kjøk-
kenpust", Jyd. I. 31. l.
kjøkkenseddel, no. cykansæsl æn
(Vens.) opskrift på mad og dens tillav-
en lærer, som prygler horn stærkt; per- 20 ning, se kjøkkenskriver.
son, som skal prygle hovfolk, der forser
sig, Kr. Almueliv II. 70. 177.
kjøkken, no. køk9n æn -9r (D.);
kok9}i (Grindsted); køk9n æn -9r (Andst,
Vor); kyk9n (Bj. h.); kik9n best. -9d flt.
-9r (Mols); kyk9n æn -9r (Thy, Vejr.,
Husby, Bur; itk. Randers, Søvind s., El-
sted); cyk9n é best. -t flt. -9r (Vens.);
koq9n et -9r (Agersk.); kqk9h et -9 (Sun-
deved, Braderup) ; kqk9n et -9r (Fjolde, 3o
Angel) = rgsm. ; law æ stæ9r dær i æ
kok9n får æ vin9r, Hag. Ang. s. 171;
ordspr. : æn tom. køk9n gir æn tomp9 el.
tont9 køqs (D.); fig. kom i fæjl kqq9n
(vestslesv.) 0: gå til den forkerte; stel i
æ kok9n, dær æ has9l i æ bakhus! el.
æ lo! (Valsb.) spøgende opfordring til
tavshed; et fet koq9n gir et mamr testa-
mæ’nt (Branderup) ;
jfr. Aasen kjøk ; mnt.
kjøkkenskriver, no. cyk9nskryw9r i
(Vens.) ; kyk9nskryw9 æn (Søvind s.)
;
køk9nskryw9r æn (D. , vestj. ; Vor h.)
;
koq9nskryw9r æn (Agersk.) — en mands-
person, der går og ser efter i køkkenet;
han bliver så spurgt, om han har fået
æ køk9nsæddl, hvorpå der står, hvad mad
der trakteres med; ej_, å wej mæ’ dæ,
cyk9nskryw9ri ! (Vens.).
kjøkkensladder , no. i udtr. ræn
mæ køk9nslad9r (Andst) løbe med sladder.
kjøkkentoj, no. kyk9ntéiw de (Sø-
vind s.) = rgsm.
kjøl, no. Icøl æn (Randers); kel hak.
flt. kel (Mols) ; køl æn (Lild s.) ; kyl (Ag-
ger) = rgsm., på et skib; på sjægten
(s. d.) æ dæ høl åj9r fræ dæn jen æn
å te d9h aj9n (Lild s.); kom o ræt kyl
(Agger), også fig.; den tid satte man et
kokene el. koke Sch. Lubb. ; htsk. kuche ; 40 ben af en fugl i kjolen, fuglen varskoede
lat. coquina; jfr. frammers, stegers,
kjøkkenbord, no. kyk9nbg9 et (Sø-
vind s.); cyk9nhow9r é (Vens.); køk9n-
bumr æn -buwdr (D., vestj.); kok9nbo et
-bo9 (Sundv.) ; kok9nbor et (Valsb.) —
bordet i køkkenet, derunder en hylde,
hvorpå æ dåmr-, on9n- og nat9rgryd
står (Andst).
kjøkkendor, no. køk9ndar æn -dar
D., vestj.); kijk9ndar æn
så for storm, Kr. Anholt s. 22. 42 ;
jfr.
Aasen kjøl, grundplanke i båd el. fartoj,
isl. kjolr ; htsk. kiel, mnt. kiel el. kel, Sch.
Liibb., eng. keel.
kjøl, to., kjøle, uo. se køl, køle.
kjølgange, no. kylgå^ æn (Agger)
bordet næst kølen på båd.
kjøljærn, no. kyljar de (Agger)
båndjærn, som slås fast til kølen for at
kyk9ndq9 æn (Søvind s.) ; cyk9ndhr æn
(Vens.) — doren, som fører ind til køk-
kenet.
kjøkkenfolk, no. kqTc9nfålk flt. (Sun-
(Agger) ;
so træet ikke skal slides for stærkt ved
bådens skuren mod stranden.
kjølk, no. cylk i best. -i (Vens.)
knude, udvækst, adamsæble; se ulve-;
henvises kan til Rietz kålkon, kvalkved,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
