Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kjøre 165
hj!)r -9r kor hor (Nimtofte);
Iciar kt9r, men: wi hær en, hor hor
(Tved); nt. kiørar, ft. ki9rt (Ålsø);
hys hyr hy hys (Flejsborg);
qfr el. cdr cysr cyrs cyr (Tårs, Tol-
tf. cyr (Åby, Helium,
cyvdr, ft. cyr (Smid-
strup); nf. nt.
Børglum) ; nt
strup, Vens.);
her her hor hor (N. Sams);
hør hør hor kor
kør kor kør kør
(Sams)
;
(Sem, Agersk., Em-
merlev; Medelby, Tinglev, Brade-
rup, Valsbøl, Rapsted, Hjoldelund);
ft. kor tf. kor (Hvidding, Ballum);
nt. hør (Gram);
kø9 kors kø9 køs (Hammelev);
køs ko køs køs (Åbenrå, Sundeved);
kør kør kør køsr (Angel) —
1) jage, drive bort: dæn jæn hun kor
hads hæst å tmn (vestsl.) el. lisom lyssn
o tårsn (Andst), el. i æ ful sprøq (D.),
el. som han ko te gil (Åle s.); jfr. når
vognen smusker, hestene pruster, kusken
ræber, så er det godt at køre (Vens.);
modsat: han kor som han kor mæ
^(i^^r (vestslesv.) ; oi.te hsgrawsls (vestj.);
når manden kørte ud af gården, sagde
han: i Jesu Kristi navn! shgt sagde han
10 ikke, når han kørte med tørv el. møg,
I
Kr. Almuel. 1. 45. 144; de gamle slog
altid kors foran hestene, når de skulde
køre ud (vestj.) ,
jfr. J. K. 399. 9, Kr. IV.
400.577, har vist været alm. skik, jfr.
Urdsbr. VI. 89, Urquell III. 247. 28 (Øst-
preussen), se kors, usne. — 3) fig. de
ka nåk vær’ han kom åp o kyjsr (D.,
alm.) kom i forlegenhed ; hon cyr mæ de
hils O: råder både ude og inde; å cyr
dæn ansn væk (Agersk.); å cyr jéj på^^i reri mæ (Vens.) magte, tumle en; cyr
don (Vens.); cyr nu løwn i i slgrsr ijæ’n
(Vens.) drive noget logn i en sladder-
hank; cyr omkreti i é fa ætsr søkaqsrsn
(Vens.) jage omkring i et fad efter bol-
lerne; køjs mæ falk (Søvind) o: tumle
med folk. — 2) køre på vogn, således
at man styrer hestene, kusken „kører",
den, som sidder op hos ham, „ager"
jfr. drive; med el. uden objekt; kor et
få jéj (Vens.) lære en at lystre; cyr i
hil wun (Vens.) være i behold; cyr mæ
fir får (Vens. alm.) bruge briller; han
æ kor træt i st (D.); de æ bæjsr å kyjsr
sawt en o vælt, de æ bæjsr å væn en o
kør vil (vestj.) ; a ska nåk såden kyjsr
mæ ham, te han ska håws st i læti ætsr
(Lindk.); „cyr, mén do hd swbbsn", Grb.
245.317, o: brug magten, mens du har
la^, kor hø, kor æ hæst, æ vun (Agersk.) ; 30 den ; om den , der anskaffer hest uden
æ dræri kør æ plåw, æ hårs (Lindk.); køjs
en plow, en hårs, U pa bessts (Søvind
s.); cyr ggsnc, køre i skridt; cyr trawsnc
(Vens.) i trav; do ska kyr å æ væj få
*nfi> ’ (D.); „ka I chr hær (den) åicæ’j"
,
Grb. 69. 70 ; kø té møl (Søvind s.) ; kø
dg kons te! kd sgsn åp, han ko fræ bdj
(Elsted); JeJ gåy war a i Hjørsri, å de
bløw a swiJ7’i , å så te ol hel å lok wa
dær i cyri, å haj tu mæ åp å aq^
cyr haj hwa sej wkj uk å Hjørsri by
mæ mæ (Vens.) remse for at latterlig-
gøre meningsløs tale ; han kør, som fansn
skul ha dæn sist (Valsb.) ; di kor, te di
ku hør æ wårm skreq i æ jtiwsr o æ
ærisl såri i æ hemsl (Malt h.); di kor
såsn te hwær hjul håd si’ ton (sts.) alle
udtryk for en rasende fart; de kjørte
lige te ilden røg af hesteskoene, Kr. VI
at have råd dertil: han kor ih i armgr
(vestslesv.) ; han ka kyjsr bods fræ æ
hån o te æ hån (vestj.) o: han kan løse
opgaven, hvordan den så stilles; no skat
do ehc cy lætis nér, en do ka wæj å cy
tsbaq ijæ’n (Vens.) køre norden om med
en = gore nar ad; altså: vov dig ikke
videre ud end at du kan finde tilbage!
kan siges af den, som opdager, en anden
å så 40 vil gore nar ad ham ; kør te Brarup
(Agersk.) et vist spil; man kan ved
trolddom hindre folk i at køre over en
bro, se f. eks. Kr. IV. 170, VI. 15 1.217. 2J 9;
— k— ad: ko a’ sæ (Sundev.) — til-
venstre; — k— af: han hår ræjn kor
æ hæst aw (vestj.) kørt den træt og
ubrugelig, jfr. afkjørt; kør dw (Søvind s.)
anstrænge over ævne; — k — baglængs:
sidde således på vognen, at man vender
144; „så cyr haj, så ilsn prost frå /"es« so ryggen til hestene; frugtsommelig kvinde
å øqsn" , Grb. 207.87; han kjørte hjem !
må ikke køre baglængs, så føder hun sit
på staldmøddingen, ret te de blånede, I barn baglængs, Kr. IV. 347. 8, VI. 254. 16,
Kr. VIII. 242; „hqjcyr de hqsn ku løb", j
Sgr. IV. 70. 173; — k— fra: ko frå’ sæ
Grb. 18. 22; han kor som han haj stål (Sundv.) — tilhojre; — k— i: kør i hæst,
k
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
