Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166 kjøre—kjørende
om born, lege kusk og hest; Ich’ i Jcdif-
rhjs (Søvind s.) gore ægtkørsel for kongen;
hyr i hyj åm nødør, et kortspil; A. siger:
„a kyr i hyj!" idet han spiller ud;
dersom B. kunde bekende, svarer han:
„a kyr mæ’ !" hehs lå han eydn kwot te,
å så skul han sej: „a sejdv hjkm!" å
kun han stek, så så han: „a stek9r stjajt
(stjærten) i støkdr !" så skul han spel uwd
ijé’n. Dæh, dæ hløw føst fan, skul håio
æn nød æ bl di aj9r fo hwær yw, dæ
war 9po di kwot, di war ejt komdn o
mæ (Lilds.); , kjøre i bløde", se 3. bløde;
— k— ind: kør (hø, kuwdn) in (D.);
kø (km) in (Søvind s.) o: bringe hø,
korn i hus; — k — løs: no ka do kør
lojs (N. Slesv.) o: nu kan du køre til;
— k — om: kør om te æ smæj (D.) o:
hen til ; a kjørte om ham, Sgr. IX. 68. 244
o : forbi ham ; han dl nåk Jcør om ! da 20
vel a et læ mæ kør om a’ ham! (D.),
også fig. ; — k— op: kør æn hæst <!p
(D.) køre ryggen krum på den; — k —
over: kyr jæn owdr (D.) køre således,
at vognen går over et dyr el. mske;
hgnt hløw cyr ømr (Vens.); — k— på:
de æ gråw som æ dræti kør o’ (D.) taler,
læser hurtig; — k — til: kyr æn hæst
te’ (D.) vænne den til at gå i tojet; wi
skal ha plaqi cy te’ (Vens.); kør så te’! so
(D.) o: sæt hestene igarig; — k— ud:
kyr moq ud, føre gødning ud på marken
ved vogn; vi ska kyr ud idaw (D.) vi
vil rejse hjemmefra. — Jfr. Aasen køyra,
isl. keyra; bynnest, Fredericia; karusel,
kjøraus, kjørilejs; kjørende, age, hals.
2. kjøre, no. — rgsm. ; liq ud i jæn
kyj9r (D.) ; uk å el. i el. é jæn cyr (Vens.)
o: uden afbrydelse.
kjøreagelse , no. kyjdåqdls et (Ry) 40
legetojsvogn ; hd dofbt et åqds el. etk— ?
kjørearbejde, no. kyjdrarhdr (Holms-
lands kl.) alt kørselsarbejde ved stran-
dinger; jfr. gangarbejde.
kjøreføre, no. hjjdfød æn (Skader)
føre til at køie i.
kjøregaj, no. kørgaj æn (Vejr.) en
kørepisk.
kjøregilde, no. gilde, som træsko-
manden gjorde for de folk, som hentede so
tømmer hjem til ham, Kr. Almueliv IV.
35. 87.
kjøregrav, no. kyjdrgraw æn -graw
(Malt) en mergel- el. anden grav, således
kastet, at man kan med heste og vogn
køre op og ned ad den; jfr. krittegrav.
kjøregulv, no. kyørgwol æn (Mors)
= kjørelade.
kjørehest, no. kyjdrhæst æn -hæst
(vestj.); køjdhæst æn (Søvind s.) — hest,
som bruges til kørsel, til forskel fra
ridehest.
kjørehoved, no. kyjdrhowdd æn -9r
(vestj.) heste el. stude, som bruges til
forspand; se trækker.
kjøre-i-bløde, no. en alm. tavleleg
i skolerne; se 3. bløde.
kjøre-i-by, no. kørihyj (D., vestj.);
cyrihy el. -hy’j (Vens.) et kortspil; se
1. kjøre s. 166. 3 a.
kjørelade, no. kyjsrlå æn -9r (Sal-
ling) — cyrlow i, en lo el. lade, hvori
man kan køre læssene ind, jfr. agerums-
lade.
kjørelam, to. kyj9rlam (vestj.) som
ikke kan køre på grund af indtruffet
uheld med hest eller vogn.
kjørelo, no. cyrlow i (Vens.) =
agerum (s. d.).
-kjøren, no. kyj9rin æn (Agger),
se hø-, konge-, mog-, op-, over-, slange-,
stakkels-.
kjørende, no. tf. — 1) no. et gåt
kør9n (Sundev., Bradr.); é grom9 cyri
(Vens.) ; de ær æn guw9 kyJ9r9n (!) i daw
(D.) godt føre. — 2) køretur; tak få
kyjr9n (Han h., vist alm.) o ; tak fordi
jeg fik lov at age med; „cyrenc ha haj
fåt gåt b9tal", Grb. 88. 65; han stor få
kyJ9r9n (vestj.) o: det er hans tur at
køre. — 3) tf. han æ gåt kør9n (D.);
haj æ gåt cyri (Vens.) o: han har raske
heste og en god vogn; „i maj, de wa
hwæh gåt cyri, hyr ham aqi mé te SuJ-
hy", Grb. 216. 7; haj e wqqt cyri (Vens.)
dårlig kørende; di wa cy9r9n el. cy9r o:
ikke hjemme, bortrejste; di wa cy9ri o:
kørende, i modsætn. til gående, el. de
ejede selv heste og vogn; . . . så hlyw9r
a skit kør9n mæ 9t (D.) o: ilde stædt
med det; dær kom9r æn kør9n (Lindk.),
æn kyJ9rin (Agger) o: en person, som
kører; alm. træk er det i sagn, at
fornemme spøgelser kommer kørende,
mangen gang med fire heste, mens ilden
står om dem, se Thiele II. 55. 138, Kr.
III. 150. 210%., 176 flg., 234, IV. 110.
150.155, 125.174, 167.233, VI. 81.121,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
