Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
klapkage
—
klar 173
klapkage, no. klapkdq æn (vestj.)
flad kage af udklappet dejg, de bages
foran i ovnen mest til hornene, jfr. Sgr.
V. 57.404; se skoldkage, skrabekage.
klapning, no. klapndti æn (Sem,
N. Slesv.); klæpdni æn (S. Sams) — æn
klaimdri halm, et knippe aftærsket halm
(Sem, N. Slesv.) ; et langt knippe, bundet
med to bånd (S.Sams), se klap; brodning,
knippe, rug-, tag-.
klappe, uo.
klap -dr -9t -9t (D.), ft. tf. -9d (Agger)
;
klap -9r -9 -9 (Vens.) ; ft. tf. -9t (Elsted)
— 1) slå jævnt med noget fladt og
bredt, den udstrakte hånd, en flad skovl
el. lignende; haj klap9 i hæj9n (Vens.);
klap æ kåq let fiåd9r (D.); jfr. borne-
rimet:
klap æn kåq, do sQd9,
du (dyp) 9n i åUmors flød9,
prek 9n mæ æn gulstek,
hwyst 9n åp te æ åwnsvek el. gåwlvek,
læ 9n dær stg o håq9s,
så ska får å muw9r å liU Jæns småq
9n! (D.), jfr. Sgr.Vlfl. 203.827
;
’
el. klap9 kgq9n sød9,
dép9 dæn i flød9,
htvyst 9n åp te ldwt9t,
klat 9n ner i osk9n (Søvind s.),
jfr. J. K. 45. 16, Nichols. Yorksh. s. 152; so
no ær 9t klap9t o klar (D.) ; klap Mær
(Agersk.) banke med tærskel ; æ ja9t viå,
i klap9n (Angel) hjærtel kom til at banke
;
fig. di hb ju gdn å wa kær9st9 så læti,
de æ wal hæst vi fo dæm te kerk9n å
fo dæm klap9t sani9l (Søvind s.) jfr. Troels
Lund IX. 300: en udlænding beretter,
hvorledes gæsterne, efter at fæstensgaverne
var udvekslede, sprang frem og dunkede
løs for spøg på de forlovede. P. Syv : 40
på landet endnu klapper og slår de dem
i ryggen, som forloves, „der er kallunset,
klappet og klart" ; han for åh nåk, imn
di klap9r æ’t9 mæ skowl å spo (sts.) o:
inden han bliver begravet; hqj bléw
klap9 gåt å (Vens.) narret penge fra el.
pryglet; billedet rriåske taget fra kornet
ved tærskningen. — 2) om det kærtegn
at klappe en på kinden; di hod9 køs9t å
klap9t hwæra’n9r (D.); di §er å kés9 å’^o
klap9 hind’n (Søvind s.); æ dær i9n, dæ
klap9 mæ, så æ dær hæUr i9n dæ nap9
mæ (Vens.) siger den ugifte kvinde; hon
klap9 dæm åpå chU (sts.) på kinden. —
3) vi klap9st mæ æ tysk9r»r htcær daw (D.)
sloges. — Jfr. Aasen, isl. klappa: mnt.
klappen Sch. Liibb,, „klatschen, schallen".
-klapper, no. se flue-,
klaprosensaft , no. valmuesirup,
syrup rhoeados (P. G. &D.), jfr. htsk.
klatschrosen, en valmueart.
klaps, no. klaps de (Agger) i udtr.
få klaps (Vens.); „a jij9 dem non klaps,
så di lær å leq stel" , Grb. 77. 30 (vistn.
alm.), bank, se klap 2; jfr. plt. klapps,
Schiitze, ørefigen, se klapp, Weig.
klapse, uo. klaps jæn (vestslesv.)
give prygl; han sku klaps9s (Agger); jfr.
strips.
klap-stud, no. klæpstuk i (Vens.)
halvskåren stud, se klaphest.
klaptræ, no. klaptræ9r flt. (D.,
vestj.) ; klæptr9 (Agger) ; klept9r el. klet9r
flt. (Thy); klettre9r (Mors); klaptrej P,
best. -9 flt. -9r el. klaptrer (Vens.);
klaptre et -9 (Hads h.) ; klaptræ et flt. -9
best. -trærdn (Elsted) ; klæptræ9r flt. (Ran-
ders) ; klæptre et -9 (Søvind s.) ; klaptræ
et -trær9 (Sundev.); klæp9r flt. (Bradr.,
Agersk.) — 1) grime til dyr, at føre
over deres hoved, og som består af to
gennemborede træstykker, kinhr (Thy),
med en bojle eller snor over snuden:
niJ9spen (Thy); niJ9srev (D.); niJ9søl
(Vor h.); en snor under kæben: løbreb
(Thy); kåvhgn (D.); hoqøl (Vor h.); en
snor op over hovedet bag ørerne: huw9-
law (Thy); huw9rev (D.); hbwilaw (Vor
h.); gåde: hvad er det, som går over
vandet og får intet deraf? Sgr. IX. 21 9. 703,
se fåreklokke. — 2) spotnavu om fan-
nikernes strud (s. d.), deres sorte maske
:
man kan ikke kende dem, når di hår
æ klaptræ9r g (S. Ho). — 3) et klaptræ
(Åbenrå) et boldtræ.
klapud, no. klapu’d (D.) en leg =
klafonnes (s. d.); navnet hidrører fra, at
den, som ,er det", slår på en dor el.
lign. med de ord : klap ud får N. N.
!
klar, to. klar flt. klar (D., vestj.);
klå9r flt. Uår (Elsted s.. Mols) ; kld9 flt.
klo9 (Søvind s.); klor itk. klgt el. klgrt
flt. Å-/or (Vens.) ; Å;/ar (Agersk.) ; kla9 itk.
kla9rt (Åbenrå) — 1) klar, blank, skyfri,
om luften; æ hetn9l æ klar (vestj.); æ
væ9 æ kla9rt.{Åhenrå.) ; soic te dæ klor9 da
(Vens.) ;
gennemsigtig: klar som glas (D.);
æn klå9r kdml (Elsted s.); spøgende:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
