Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174 klare—klas
så Hdr som skit (Vens.); Hm’ som hæqal
smor (vestslesv.) ; hi Mæ dram (Søvind)
;
en snaps til forskel fra pons; æn Mår
no. (D.) en snaps dansk brændevin; æn
Mår el. æn Mår dram (Agger); „no æ
de Mdrt!" sb maj, hans yw war uw
(Vens.); de wa Md famn! (sts.) udrb.
— 2) ren, ublandet: æ ræjn, Mår wan
(D.); dæ std de Mår wan i kijdh ggr’dn
(Elsted s.); de Mård sMt (sts.) o
rene mog. — 3) tydelig, let at forstå;
æ saq æ gråw Mår, nær do kon vel siJ9
(D.) ; dé æ da klart (!) nåk (Søvind s.).
— 4) færdig, rede til at bryde op; æ
do Mår? (D., Agger); æ do klar te å
dræj mæ’ ? (Agersk.) ; no ær æ klar mæ
de støk arber (Agersk.); di ku it blyw
kla9r mæ æna’n9r om. (Valsb.) o: få det
indbyrdes afgjort ;
jfr. 2. kant. — 5) biord
i
æ ska nåk Mår æ buwl o : bringe orden
tilveje (Agger).
klaregryde, no. handelsnavn på en
slags gryder, se Nyrop, Dsk. Pottem.
s. 13 anm.
klarere, uo. klari’jdr -dr -dt (D.,
vestj.); Måripr (Agger); klari’jdr nf. nt.
ft. tf. (Vens.) — ær dt klarijdrøt, hår do
klari’J9r9t? (D.) betalt; haj dbwd mæ å
det 10 Måri’jr sæ (Vens.) o : har ondt ved at
værge sig mod gæld.
-klaret, tf. se op-.
klare ojne, no. [klar yøn] (N. Sles-
vig) en plante, svaleurt (s. d.), chelidoniuni
majus L., J. T. *292.
klarhed, no. kldrhjé æn hest. -dn
(Vens.) = rgsm.
klarinet, no. klarinæ’t æn (D., Malt)
;
Mønæ’t æn -ar (Agger); klane’t æn best.
han blow Mår vre, kl— glaj ve a^ (Andst) 20 -sn flt. -9r (Vens.) — et alm. blæse-
ganske, helt ; ligeså glds. : de æ klar fint,
let (Agersk.) meget fint, lidt; ,han wa
klor hojtysk", Dania 11.26; wi go ek Mår
å æ fårtit (Agger) 0: fartojet. — Jfr.
Aasen klaar, isl. kldrr; lat. clarus; mnt.
klar Sch. Liibb., også: klar maken, bringe
i orden; se spejl-, stjærne-, u-.
klare, uo.
Mår Mår Mår Mår (Agger);
Mår -9r -9t -9t (D., vestj.; Elsted);
klbr -9r -9 -9 el. nf. nt. ft. klor tf. Mor
(Vens.);
klbr -9r -9t -9t (Agersk.);
kla9 klar9 kla9t Ma9t (Sundev.) —
1) gore noget klart, klare brændevin i
en hat, kl — smor ved smeltning, klor
hom (Søvind) kl — honning; Mår æ gån
gåt ud (Ulvb. h.) vadske det godt ud,
læ 9t stg o Mår9s (D.); de klår9r å’p i
instrument af træ: bles o æ klarinæ’t
(D.) ved gilde; di fæk smur o djær kl —
(Malt) blev fulde; „glædidigatgat" sagde
klarinetten, i en vise. Efterslæt 173.6;
jfr. htsk. clarinette, ital. clarinetto, af lat.
clarus, som lyder klart; hvistelpibe.
klarinetbet, to. i udtr. som: han
æ så klanæ’tbet, som han ka’ blyw (vest-
slesv.) 0: har ikke fået et eneste stik i
30 kortspil.
klaring, no. klbr9fi i (Vens.); klå-
r9ri (Mors, Thy, Agger) — klaring i luften
;
i klor9ti bræmn (Vens.) såmegen brænde-
vin, som klares på en gang; gø Mår9ti
fumr 9d (Mors) el. gy kl— po nhj (Thy)
bringe rede i noget, afgore et mellem-
værende; ^ør klår9ri få’ sæ (Vejr.) gore
rede for sig; efter gammelmandsgildet
mødte gårdmændene til „klaring", alle
æ øst9n (D.) ; de klbr å’p i øst9r (Vens.) <o betalte ligemeget (Djursland) ; se for-.
om vejret; de Mbrør å’p (Søvind s.); no
Mår 9r åp (Agger); i et bornerim:
Mår åp we wås, læ 9d ræn 9po Mås,
Mår åp i skyj, læ 96 ræn i Ty,
læ fat9 mans bar kom tar te byj!
(Lild s.), Sgr. XII. 144.373.
— 2) afgore, klarere, opgore; a ska nåk
Mår de hij9l9 (vestj.) ; de kane klor saq9n,
haj kane klor hansjdl9ii9r{\ens.) o : bjærge
klarlig, to. klårb (D.) = rgsm.; a
ku så mbj kl — sij 9t.
klarsynet, to. klbrsynt (Vens.) ; Mår-
sjøht (D.) som sér grant; do ær b\t9 så
kl — (Vens.) kan siges til et barn, som
ser, hvad det ikke skulde; også om dem,
som kan se skjulte ting (D.), jfr. Nico-
laissen, Nordl. III. 11, synsk.
klarbjet, to. klånjm (Agger); klbi–
sig; Mår nbj el. Mår få’ sæ (Vejr.); ås>^yw9 (Vens.) som ser med klare ojne;
blyw Mbr9t (Røgen s.) at blive konfir-
meret (glds.) ; så æ dæn saq klar9t (!),
hun klar9 han se ? (Søvind s.) ; haii Mår
sæ gåt; hart ka ek Mår sæ o: ej stå sig;
,somtid er jeg så klarojet, at jeg kan
se Tamdrup kirke gennem min ost", Sgr.
I. 156. 626.
klas, no. klas i (Torslev, Vens.) ; Mas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
