Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
klavre—klem 177
1. klavre, uo.
kiawr -ar -9t (D.);
klar -9r -9t (Agersk., Spandet, Valsb.,
Malt h.) -
klattre ; de æ no fah klardn di har får,
di knæjt (Spandet); klar åy a æn læar
(Bfadr.) klattre op ad en stige ;
jfr. htsk.
klettern, plt. klatteren; klyve.
2. klavre, no. klawr æn -ar (Mors,
Thy, Lild s.) fællesnavn til forskellige
i’ klattrende planter, convolvulus arvensis L.
* (Thy); en ært, ervum hirsut. L. (Mors);
j en vikkeart, vicia cracca L. (Thy); skede-
knæ, polygonum convolvolus L. (Thy);
skråd å klawr (ervum hirs.) gbr homn
mawr (Lild); fladbælle, lathyrus macro-
rhizus Wimm. (Mors) ;
gedeblad, lonicera
periclymenum L. (Jyll.)) se J, T. 64.84.
134. 263.
klavrekat, no. klauwkat æn (D.)
om en person, som er dygtig til at
klattre.
klavremaskine, no. klgu^rmaskin
æn (D.) kaldes gymnastikapparatet ved
skolerne, også æ klqwdrtdj (D.).
Klavs, no. Klaws (D., vestj.) alm.
mandsnavn ; Klawsan, Klaws Hansdn, se
kirkeklokke s. 130. 13. 19, syv; Klawsan
(Elsted) ; navnet på skaden el. på kragen
(D., Sundv., vestj.), også alm. hestenavn
(sts.), jfr. Sgr. V. 78. 629, XII. 153.522,
155. 509, Nyrop Navn. M. s. 128; når en
ikke kan spise mere, sæJ9r 9t Klaws få’
ham (veslslesv.); ævent. om Store og
Lille Kl —, se Lars; jfr. mnt. Glawes Sch.
Liibb., forkortelse af Nikolaus; Kloj, Laj.
1. klavse, no. klaws æn -dr (D., vestj.,
Lild, Sall., Thy, Agger, Mors—Agersk.)
såmeget garn, som der på engang haspes
af tenen; klavsen deles atter ved bånd
i , fed " ; nq^ æn hærdr æ gån å æ tijpn
o o æ hæsjAræ, så gir 9t klaws9r (D.);
ligeledes rinkes håndsnoede simer op i
klavser på 50 favne (Lild s.) ; se lod, klase.
2. klavse, uo. klaws klaws9r klawst
klawst (Vens.) klæbe sejgt; dårligt bagt
brød klaws9r ive tæjpn, klistrer sig til
tænderne; jfr. klas.
klavsebånd, no. klawshon æn -bon
(Vejr.; Agersk.) bånd, som bindes om
en klavse garn.
klavsekage, no. klawskgq (Vens.)
dårlig bagt, sammenfaldet brød: de hlhw
te kl —
.
Feilberg: Jysk Ordbog. II.
Klavs Nar, no. kong Valdemars
hofnar, se Gr. GI. d. M. II. 271 tig., jfr. Kr.
Molbohist. s. 166.
kle, no. uo. se klæde.
kledder, no. kled9r de (N. Sams)
kler9 (S. Sams) — en slags blæretang
fucus vesiculosus L., også om laminaria
arter; kaldes også: kler9tari (S. Sams)
jfr. klyder Mb. ; kloter, Rietz.
kleg, no. se klæg; to. se klæget.
kleggerværk, no. kleq9rwærk (Mors),
nøj kl~, noget, der er usikkert, rystende
opstillet.
kleggre, uo. kleq9r -qr9r -qr9d (Mors)
ryste, f. eks. om stilladser.
klegmog, no. se klemog.
klejn, to. klæjn (D., Andst, Mols);
klæjn Ilt. klæjn (Agger, Randers); klejn
flt. klejn (Søvind s., Vens.) — lille, ringe
20 af vækst, spinkel ; æn klæjn awl (Lonb.)
en ringe afgrøde; klæjn kyjr9n (vestj.)
kørende med dårlige heste som forspand;
klejn omr brøst; han æ wal klejn te å
arbed så hwot (Lild s.) ; binpin9n æ fo
klejn, men ikke: én klejn binpin (Søvind
s.); jfr. Aasen, klen; nyisl. kljen; htsk.
klein, mnt. kléne, Sch. Liibb. ; se klejne,
klenodie.
klejnbenet; to. kUjnbiJ9n9t (Lild s.)
30 som har spinkle ben.
klejne, no. klejn æn -9r (Vens.,
Mols, alm.) en alm. bekendt slags kage;
ordet stammer fra klenodie, se U. Bl.
I. 38; jfr. put-igjemmel, ræv, skadebak-
kelse, skrædder, svineøre.
klejnlig, to. klenh (D.), han æ få
kl — te 9t, altfor spinkel og svag.
klejnsmed, no. klæjnsmæj æn (D.)
;
klæjnsme æn (Agger) = rgsm.
40 klek, no. se klæg.
klem, no. — 1) = rgsm.; dæh hå
fot æn klæm (Agger) er bleven klemt;
i udtr. o klæm; æ dar stor o klæm (D.,
Vejr.); a dgr står o klæm (Agger); åpå
klæm (Mors); åpå klæm (Vens.); å klæm
(Fjolde). — 2) de æ liq hans klæm (Gjør-
ding s.) hans lyst; de wa no, dær ha
klæm (Vens.); de sæt han klæm o" el.
æba’k (Fjolde) det gjorde han med efter-
se tryk; han arbejder, så det har klem (An-
gel), så det har skik; se fynd. — 3) hun
hd man9 klæm (Gjedved, Søvind s., Ran-
ders) mavepine, om born; se hjærte-
klemsdråber; rive-.
12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
