Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176 klalast—klavre
summer løber op, se pluk; et lille læs
af noget (vestj.); « hå kon no klat9r o
kyjdr mcBJ; kål æn klat a’ jæn (D.); hun
halt æn kon klat a’ ham (Agger); stryq
klatdran d’ sce (Vens.) pynte sig, se lår-
klat; å, do’ ær æn klat ski’t! (vestj.)
siger man til drenge, som vil gore det,
de ej evner; ligeså: æn klat dræ ri, æn
klat fø’l, om dreng el. føl, som er små
haå klatør il me dt (Søvind s.) o: tager
det i det store. — 2) falde som en klat;
i de sam klat æ katå’fl9r liq nepr o æ
jomr, Kr. IX. 193.
klattensmører , no, klapnsmørdr
æn (D., Malt) en murer el. maler, som
ej kan gore ordentligt arbejde; jfr. bæs-
lingsnedker, klatkliner, rimpeskrædder.
klatteri, no. klatdri’ de (Søvind s.);
og svage; jfr. Aasen, klatt hak.; vcmi. n^ klat9ric e best. -a (Vens.) — dårlig skrift.
klatte, Sch. Liibb., pjalter; blåt, bletting;
blæk-, spytte.
klatast, no. klatte-rumpe, en af de
7 onde ånder, som nævnes i Pontoppi-
dans Everriculum fermenti veteris (1736),
Dania II. 28.
klatgjæld, no. klatgål (D., vestj.);
klatgæt (Agger); klatgæl æn (Søvind s.);
klatjål æn (Vens.) — rgsm. ; klatgål o
låy hol; de æ a’hr gom (vestj.), se hold 3 ; 20
klatgål, ne’pdreksn o stowræjn, de gipr
mijdr en æn tæj9r sæj i wår får (Andst)
;
el, klatgjæld og drivvand og skrede folk
skal man tage sig i agt for, Kr. Ordspr.
s. 618.
klatgjøde, uo. klatgøj9 (vestj.) ; klatjø
el. -jy -9r -jøj -jøj (Vens.) — gjøde således,
at man istedetfor at sprede gødningen
over bele ageren, lægger en klat ved hver
kartoffel; wi klatjøj te wb paté’t9r {Yens.), so
gødningen bæres i et sækkelærreds for-
klæde eller i en spand og tages med
hånden (sts.).
klatkjøbe, uo. klatkyj9v (Andst)
købe i små partier; „de’ ær et o klatkyj9v!"
så han æ man, han køvt får æn søsbq
sok9r te jul.
klatkliner, no. klatkUjn9r i (Vens.)
uordentlig murer, se klattensmorer.
uordentlig madlavning.
klattet, no. klat9 (Tønder egn);
klat9r9 (Søvind s.. Vens.) — som har
klatter på sig; æt klat9 føl (vestslesv.)
;
plaqi æ klat9r9 (Vens.); wi håd æn hån,
— æn skit klat9 dræy^ o 9n 27 hæhr
28 or, Kr. Molbohist. 52. 170; se lårklat;
fuld af klatter, om skrift (Søvind s.);
se op-.
klatting, no. klat9fi i hest, -i flt. -dr
(Vens.) et lille læs foder, tørv el. lign.
klattre, uo. se klavre, klyve.
klatvorn, to. klatwdrn (Vens.) som
lader klatter falde hist og her; nok også:
som taber alt ud af hænderne,
klatøjet, to, klatyw9 (Agger) som
har klatter i ojnene.
klave, no. og smstn, se klove; uo,
se klage.
1. klave, no, klaw æn -9r (vestslesv.)
— 1) tværstykke; „på sulernes øverste
ende blev fastslået et stykke træ, en
klav med to trænagler, således at der
dannedes et gab el, en gaffel til åsen at
ligge i", J. Saml. IX, 342; tværstykke til
at lægge en hylde på (vestslesv,); se
klov, klove, — 2) klaw æn -9 best. -9r9n
(Elsted s,; huk. Mols) bindsel til kør:
forhen mest en krumbojet stok af tjorn,
klatmikkel, no. klatmec9l i (Vens.) 40 forbunden med reb forneden; nu er bind-
skældsord til en person, som taber, hvad
han bærer,
klatte, uo,
klat -9r -9t -9t (D,) ; ft, tf, -9d (Agger)
;
klat -9r -9 -9 (Vens,) —
1) —- rgsm. ; frembringe klatter med noget,
udgive i små summer; klat mæ 9t; klat
æ katø’flar niJ9r (D.) sætte kartofler så-
ledes, at man ved hver lægger en klat
selet af reb; jfr, isl. klafi hak. koklave;
mnt. klave; se klab.
2. klave, uo. klaw -9 -9t -9t (Elsted s.)
binde med klave ; å klaw i’n, binde køerne
ind i båsen; klaw u", løse dem af kla-
verne, for at føre dem på græs.
klavereb, no. klawre9v et (Mols)
reb, hvormed klaven fastgores.
klavet, to. klå- el, klahwe’t (Lild
gødning; klat si pæfi, si Ion hen (D,);50s., Thy) munter, lystig, om horn og
han gik o klapd hans pær^ hæn te wnøt
(Agger); o klat æn gris, æn kul åp (D.)
opføde den med lidt ved omhyggehg
pasning ; de ær ene å klat me 9 ! (Vens,)
;
plage; han hlow så k —, te han liqfram
hop9d; i Brøchners Saml,: klivit; frem-
medord ?
klavre, uo. se klæbbre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
