Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
klingrende—klinke 181
klé^9>’ klérird kUriart klhi9rt (Elsted s.)
;
kUtid -r9 -rat (Søvind s.); nf. nt. ft.
kleridr tf. kleridr (Vens.)
— rgsm.; sto å klei^dr mæ æ kåp (D.);
pærian klef^ar i loman (Vens.) ;
jfr. ringle,
skringle.
klingrende, to. kletidrin (Agger) i
udtr. en klérirdndd fnist (Søvind s.) en
hård frost; i klerirdnd9 frøst (Vens.).
klingrestav, no. se ringlestav.
klining, no. kMjn9ri i best. -i flt. -dr
(Vens., vestj.) — 1) det, hvormed noget
klines; ce klin9ij fåhr å æ vek (Lindk.);
et lag gødning el. mergel, som føres på
marken. — 2) * gu kl — (Vens.) lusing;
dragt prygl (vestj.); no hå di fot om
guw9 kUjn9ti (Agger).
klink, no. kh’^k æn (vestj.) — 1)
klingrende lyd; de ga æn klerjk, se Kr.
111. 9, da hestens sko stødte mod spiret 20
af Århus domkirke; det giver sådan et
hæsligt klink ved bagskoen af hans ride-
hoppe, Kr. V. 8, Gr. GI. d. M. III. 131. l.
2) et alm. spil; spel kletik (Agger); spel
klerik (Søvind s.) ; A. slår en stor kobber-
skilling imod en dor, port, låge el. lig-
nende; B. gor det samme derefter og
forsøger at få sin skilling til at falde
indenfor en vedtagen afstand fra A.’s,
der måles ved en pind el. et strå ; lykkes 3o
det ham, vinder han en knap, hvis ikke
fortsætter G. o. s. v. ; den, som vinder,
har slag igen; trolden spiller klink om
natten, Kr. Sagn 1. 176. 640. Spillet kendes
også i Tyskland, se Guts Muths Spiele^-
s. 141 „Anschlagen", Pomm.Volksk.il.
94. S; jfr. ringle, skorsten, spænd.
klinkbrand, no. klerikhråh (vestj.)
lys lue, hans gor stuw i jæn kl —
.
klinkbrænde, uo. kleykhrin (vestj.) 4o
brænde i lys lue; æ il klerikhrinar; ordet
betegner sagtens ildens spragende, knit-
Irende lyd.
klinkbygt, to. klerikhyqt (Lb.) ; kle’^k-
byq9d (Agger) om både, bygget således,
at fjællerne, forbundne med klinknagler
ved kanten, ej støder sammen, men rager
udover og et stykke dækker hverandre;
nd9n epo spant9rn leq9r di dæn jen gåy
me kånt9n tmn (oven) 9j)o kånt9n o d9nio
aJ9n å klerik9r dæm sam9l mæ trénawhr;
æn bod, dær æ sånt skæwt, kahr di bså
klerikhøq9d (Lild s.); forsk, fra kavlbygt
(s. d.).
1. klinke, no. kletik æn best. -9n flt. -9r
(Vens., Sams, Mols, Mors, Agger, Ager-
skov); kUiik æn -9 (Søvind s.); klerik
æn -9r (D., vestj.); klerik æn -9 (Sundev.)
1) ved det alm. glds. dorlukke navnet
på jærnstykket el. træstykket, som går
igennem doren og løfter klinkefaldet (alm.)
;
de havde i fattige egne klinker, fald og
hasper af træ, Kr. VIII. 115. 223, smlgn,
håndfang, rikrampe, trykker; Aasen, sv.
klinka, men betyder ligesom mnt. klinke,
Sch. Liibb. klinkefald ; dor-. — 2) klinke-
nagle; se 2. klinke 1. — 3) klerik æn -9r
(S. Sams) mursten ;
jfr. holl. klinker, hård-
brændt mursten; die klinker -chaussee,
Strackerjan I. 130, landevej, bygget af
klinker, se klinker, Grimm 156.
2. klinke, uo.
klerik -9r -9t (D.);
klerik -9 -9t (Søvind s., Elsted s.);
klerik -9r -9 -9 (Vens.); ft. tf. -9d (Ag-
ger, Mols)
— 1) nitte, forbinde ved nitning; kle^k
æn som; kl— æn lærkan (D.); klinke,
lodde , stjæle og flå er rakkerarbejde,
se Kr. Almueliv V. 236. 606; herhen hører
sagtens udtr. om høet, når det har ligget
længe på skår og er gennemgroet: de æ
så kleyk9t (D. glds), derfor vanskeligt at
„hverve" op (s. d.); spøgende: klerik etfaj
(Søvind s.) slå et fad istykker. — 2) støde
kopper el. glas sammen, når der udbringes
skåler, læ, wås klerik! (D.); ska vi klerik
åpg 9t? (Søvind s.) drikke på det; æn
kåp kaf9 klerik9r et, mæn nåk æn pons
(vestslesv.") ; når karlen, der slår ager-
græs, går bunden for nær, så leen klinger
mod stenene, siges: do vel nåk kleyk
mæ æ stij9n, mæn et dreyk mæ’ dæm
(Andst). — 3) = „tikke", slå i leg: han
ær i æ fuh (fristed), ham må do et
klerik (D.), han er i fristedet, ham må
du ikke slå; kleiik åp o klerik nipr,
htva æ de ? (vestj.) — en gåde : kjedelske,
fordi det giver et klink, når den flyttes
op eller ned; klerik g’ (Lb.) klemme på,
sætte kraft på; kUrik åpg’ (Søvind s.);
„klink barestens po", Yuelb. s. 39, o:
tag fat, begynd; hun klinker på hendes
sønner med øksen o: hugger løs på dem,
Kr. V. 290 ; han klinker på hende med
en tyremie, Kr. Almuel. II. 72 (Rinds h.);
dowhn kletik i tnæ (vestj.) en ed; „giver
karl og pige i klinkpungen uden sådan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
