Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
klirre—klit-klat 183
far har liden kraft; klep a’w, frå’, te’,
u’d, irrnr; klep mæ æ i/u>h (Lb.) ; klep
mæ ywn (Vens.) blinke; „Hanne bon klep-
pet jo nol mæ øwenen å søb", Jyd. 1.
SI. 1; klep jæn (Agger): a) klippe ens
hår, b) bedrage en, jfr. balbere, skjæg;
læ dæn klepin wæv! (sts.); klep mæs9ti
(Malt) være sovnig; klep fi-skéhiisr {Siøv-
ring), el. piviujtdr (Rand. egn), klep hytsr
(Vens.; alm.); klistdr -dr -ed {k^^Qv) — 1)
= rgsm. ; klist9 no bio samal (Vens.) ; fig.
di klistd dæm så teet samd (sts.). — 2)
gistne, væde, overstryge brød med mel-
vælling, inden de sæltes i ovnen (D.,
Elbo). — 3) give bug (Agger); se klin.
— Jfr. Aasen, klistra, om bløde ting,
som klæber; mnt. klisteren, Sch. Liibb.
klistrelse, no. klestrøls de (Andst)
(Agger), jfr. isl. drepa litlinga, det samme; lo =. klister, o væd æ hrø mæ kl-
.skæmtehistorie, manden vil „skære" toj,
konen „klippe", Sgr. XI. 21. 81; Kr. Al-
mueliv V. 9.23, Arne, Slagelse s. 7; jfr.
Asbj. II. 19, Wårend II. XXXIX, Sund-
blad ^•^- s. 125, Svensén Emå s. 21, Arnås.
II. 536, Ndl.Volksk. II. 143, Crane, J.Vitry
s. 94. 227, jfr. noter s. 225 ; lig. de æ gåt
klep9 (Vens.) o: det er fiffig gjort; se
Aasen klippa, ligeså isl.
klit, no. klæt, klét el. klet i best. -i
flt. -dr (Vens., S. Sams); klet hak. -dr
(Mols); klet æn -9r (Vejr., Holmsl., Agger
klit. Mors, Lild) — de sammenknøgne
sandbanker langs vesterhavskysten ; også
dær æ méj klet (Hundborg) ;
y,uw é klæti
de nowrdn om Twonhy", Grb. 130. 18;
Fæqd klet (Mors) Fægge klit; Lel klet
(Lild s.) Lild kht ; klitterne er dannede af
klirre, uo. kler -ar -d -d (Vens.) = 20 Vesterhavets sand, Kr.VIII. 377; ved at to
rgsm.; rmrn klersr; jfr. htsk. klirren.
klise, uo. klijs -dr -t -t (Agger)
klæbe, om dejget brød f. eks., det ,kli-
ser" ved tænderne, se klas, klavse.
kliset. to. klijaa (Agger) klægt, om
dårligt bagt brød, klæbrigt, slimet.
klis-klas, no. = klasværk, noget,
som ikke duer (Salling); i rimet:
Mpr (hær) å dijdr (dær) å hjæm te was,
de æ de Sahifbo kles-klas;
se gåden om kirken, II. 127.4 a.
kliske, uo. klisk -9r -d (Vens.) slå;
klisk åpå éqdn, se klaske.
klister, no. klistør de (Agger, D.);
itk. best. klistre (Vens. ; Søvind s.); klestsr
de (Agersk., Bradr., vestslesv.) — 1) =
rgsm., en vælling af mel og vand, hvor-
med brød overstryges, inden de sættes i
ovnen, for at få et blankt udseende (D.,
tyre (s. d.) rodede sandet op, Kr. III. 111;
klæti (S. Sams) er den stejle skrænt mod
stranden; jfr. Aasen klett, bjærgknold,
klint, isl. klettr hak.; bjærg 2; Skarre-.
klitbakke, no. klethak æn -dr (Lild
s., Agger); klethak i (Vens.) =^ rgsm.;
klethakdrn leqar mjést 19 æn rån (række)
æt9 hworajar (Lild); klet9hak i Uggerby
(Vens.), Kr. IX. 210.
klitbo, no. kletho æn klethdr (Lb.)
en mand, som bor mellem klitterne, jfr.
Kr. Sagn I. 118. 455; Klitboerne sagde:
„å, Gu i himmelen, gi den skiv ku strand’
få \vé. land!" Kom nogen levende i land,
gav klitboerne ham et skrald af en økse,
for panden og tog, hvad han havde.
Præsten bad, at når der skulde strande
et skib, at det så måtte løbe paa grund
i sognets strandlén . . . samt at de skib-
Elbo h., Sønderj.); di smir9r æ klest9r *o brudne endelig måtte komme døde i
in i æ åwn æt9r æ hrø (vestslesv.) o: de
vil pynte på noget, når det er for silde;
de æ no klistdr! (Vens.) o: noget dårligt
arbejde; jfr. gistne. — 2) o fo klistdr
(Andst, D.) = prygl; o fg æn klist9r
Andst) — blive fuld, også Vens.
klisterfltte, no. klistdfet æn (Vens.)
— æn klistarrøw (Vens.) et skiddent,
fedtet kvindfolk.
land, at de kjære strandfolk ikke skulde
behøve at slå dem ihjel, Kr. Alm. V. 281.
730-31, jfr. 732. 735. 751; se klægfod.
klitfodring, no. kletfuwr9ri (Thy)
mos, græs, gråpil, som afslås i klitten til
foder, jfr. fodring, knaj.
klitfoged, no. kUtfb i (Vens.) =
rgsm.
klit-klat, i udtr. som: di komar
klisterkage, nu. klest9kqk æn (Sun- 60 klet el. klit klat (alm.), ikke samlede på
deved; vestslesv.) en lille kage af rugmel, I
engang, men enkeltvis, i små partier;
som ved bagningen laves til husets born; i hans pæti gik sån klet-klat te unøt (Ag-
jli. knæpkage, vak, vrap. ger), nok også klet klat; jfr. drinf drant;
klistre, uo. klist9r -dr -9 el. ubojel. m. h. t. lign. ord se i, bogstav.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
