Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184 klitlangs—klodder
klitlangs, bio. kletlåtis (vestj.) go
kl —, gå langs klitterne.
klitlod, no. klétlø i best. -i flt. -ar
(Vens.) klitskifte.
klit-ris, no. J. T. 215, en pileart,
salix repens L. (Jylland).
klit-rose, no. J. T. 203, rosa spino-
sissima L.
klitsadde, no. klet-sdi (Thy) firkan-
ler, se henvisningerne under klør; do
hår klørør så lån, ^^ ^^ ^^ skråv di
åhmor å æ Jpr (D.) om den , som har
lange negle; pigen får jærnklør smeddet
på sine hænder og fødder, J. K. 299;
klør af haner og ørne bruges til hekseri,
Thiele II. 101; se hummer-. — 2) en
stor jærnkrog: æn kldw te å ræns grow-
t9r mæ (Støvr.) — mudderkrog (s. d.). —
I
tede tørv, der graves i klitten til brændsel, lo 3) en gaffelformig gren, spåstikke, der
klitside, no. we kletsijar (Lild s.)
o: i khtten.
klitskifte, no. kletshjwt æn -dr (Lild
s.) jordlod i klitten.
klitsø, no. kletsø æn -dr (Lild) sø
imellem klitterne.
klittag, no. klettåq de (Thy, Agger);
kléttaq de (Vens.) — en plante, sand-
hjelme, psamma arenaria, R. & S., hgeså
bruges til at vise vand (vidiegren), mergel
(egegren), sølv (hasselgren) med (Malt),
se iinkelrut, pilegren. — 4) kldw i (Hjor-
ring) „kaldes ved Skagen et redskab,
garn-vinden, hvorpå flyndergarnet træk-
kes på flo-siden, den side, hvorpå floerne,
flydholterne, er anbragte, og hvoraf det
løber i havet, når det udsættes", Mb.
med henvisning til Olavius, om Skagen
om sand-marehalm, elymus arenarius L., 20 s. 174; er sagtens et redskab, der ligner
se J. T. 76. 187; di hå plåntdd klettaq;
fdlk wel så møl jqr (gærne) læ djer
h^wddr (jg i klet å ed taqsd (Lild s.).
klittidsel, no. \kletUsdl æn] (vestj.)
en plante, mandstro, eryngium mariti-
mum, L. (vestj.), J. T. 84.
kliv, uo. se kløve.
klivit, to. se klavit.
klivklemme , no. i udtr. ta kliw-
en ildklemme, hvorom det hedder, al
garnet skal klbwds, o: sættes på i kldw;
når et bundgarn blev „stenet* i stuen,
måtte den åbne ende af „ kloven " , hvorpå
det var trukket, vendes tefram, udad,
når garnet blev båret ud af stuedoren,
for at give god fangst, J. Saml. ^- 1. 49
(Ålbæk); ordet hører jo muligvis til klov
(s. d.). — Jfr. Aasen klo, isl. klo, huk.;
klæm {8a\l.) lege tagfat; se gård, I. 526. so se klov, klove, fandens klør, fugleklør,
46 a, kling klang, tik.
1. klo, no. klåw æn klåw (Agger);
klbip æn best. -9n flt. kldw el. klø æn
best. -9n flt. klødr best. klø9n el. kldw i
best. -i flt. kldwør el. kløwdr (Vens.) ; klør
æn -9r (Vejr., Lild s.); kldw æn klø9 el.
kldw9 (Søvind s.); kldw æn klø9r (Støvr.
h.. Heil. h.) ; kldw æn best. -9n flt. kim
best. -r9n (Elsted); klow hak. flt. kle9r
øreklør, rineklorer; bjdrne-, hummer-,
katte-, tve-.
2. klo, uo. fiskegarnet skal kldw9s
(Vens.), se 1. klo 4.
1. klod, no. klåd æn klåd (S. Hald,
Lysgd.) ; flt. klåd9 (Støvr.) ; kløf el. klål i
best. klåj flt. klåj (Vens.) ; kldi best. kldp
kldj (N. Sams); klåj et (Røgen s.); klar
æn klar (Elsted s.) — 1) en hesteplag
(Mols); klør æn — flt. (Agersk.) ; klow cew 40 (Vens.) ; føl (Røgen s.); klåj, klåj! kæle-
klær (Angel) — 1) = rgsm., klo på kat,
hund, fugl; vistn. kun flt. (D.); æ katøs
klør (D.) ; dæ jæn klø, den ene klo ; sM
klø9n å’ ham (Vens.) skære kloen el.
kløerne af ham; kldw (sts.) om hum-
merens klo; dæM til ^^tl di kon i æ klør,
så fol di nij9r i æ skit (Malt) om msker,
som kom i armod; fo klør i jæn (D.)
få fat på; kdst klø9r9n r (Elsted) om
navn til en plag i tiltale (Lyne s.); æn
towårs klåd å æn søUnårs dræri, dæm
skal di ta dæm i wår får, Kr. IX. 40. 4.33
;
se kloj, klojter, klå. — 2) halvvoksen
dreng (Vens.); a wa wal dæj gåri i kløj
åpå maks9l mæ ham, de stor (Vens.). —
Jfr. Rietz kladd; bæst; *bæls-, føl-, kjæle-.
2. klod, no. klåd æn klåd (D., Plov-
strup), en stak af tørv, der er sat op til
katten; han kast hans klør9r i: de 6flp/si^ so vinterbrug eller salg; jfr. mnt. klot, Sch.
han kun (Lild s.) o: fingrene; JiaJ hlyi09
wdr, de klø9n stak uw å stéw9l å de
frkm9", Grb. 181. 16; fanden kendes ved,
at kløerne stikker ud gennem hans slov-
Liibb., kugle; plt. kloot, Schiitze, dynge,
hæs; kloot torf, sætte tørv i stak; se
klode, klot, kløse; klyne-, tørve-.
klodder, no. klod9r æn (Andst); æn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
