Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
klokkeblomst—klokkestreng 189
¥
æ klåk fæm re a mi sæti,
— sæjs kam a imuwar æn hæqs,
— syw kam a imuwar æn tyw,
— åt tåw a æ grør å æ påt,
— ni ti, go fåhi’,
— oh, dæm dær trætiar,
— tol, et æn kuti’J9r tø»^ar(vestj.),
se Dania II. 210; jfr, viser, viserværk, ur;
tolv; handels-, Jeppes-, lomme-, slag-,
stue-. — 3) kvindernes underskørt, uhn, lo
bondn (strikket) klåk (Elsted), alm. måske
undtagen Thy og Mors ; skørt med meget
nedringet liv for og bag, uden ærmer,
bæres ved et par seler (S. Thy), jfr.
underkjole, skjørt; uld-. — 4) en plante,
bio klåkdr (Mors), campanula L., ligeså
Thy, Vens. (vist alm.); også aquilegia
vulgaris L., J. T. 23 (Ang., Sundev.) se
blå- eng-, hvid-, rød-, sne-. — 5) tavle-
leg: hwa ær æ klåk’^ Man skriver i to 20
lige linier, med en streg mellem, tallene
fra 1 — 12 på tavlen, den ene række
hører A. til, den anden B.; så skriver
A. et tal på tavlen neden for rækkerne
ug sporger B., hvad er klokken? B.
gætter da; træffer han det rette, slår
han streg over det samme tal i sin
række; gætter han fejl, får A. tallet
slettet, skriver et nyt og sporger påny;
den, der først får sine tal slettet i ræk- 30
ken, har vundet (vestj.). — Jfr. Aasen
klokka, isl. klokka el. klukka huk. ; mnt.
klocke, Sch. Liibb., htsk. glocke; mlat.
clocca , fr. cloche ; øreklokke ; freds-,
kirke-, klinke-, ko-, krølle-, mad-, storm-,
vælling-.
klokkeblomst, no. plantenavn, nel-
likerod, geum rivale L. (Skanderborg?)
Sgr. V. 74. 578.
klokkefugl, se Vorherres kokkefugl. 40
klokkefår, -wo. klåkdfgr é (Vens.)
;
klåkfor æn (Andst, vestslesv.); klåkfgr et
(Randers; Agerskov); klåkfosr et (El-
sted) — 1) det får i flokken, som bærer
klokke; A. tager et barn, B., i øreflippen
og siger : hwa hid præstdns klåkfæ ? så
klemmer han til der svares: slep 0!
(Søvind s.) — 2) et skæo. = en dumrian.
klokkegab, no. klåkgaf et -gaf
(Agersk.) lydhul i kirken.
klokkehandel , no. klåkhaml æn
(vestj.) handel om ure; en meget brugt
adspredelse for unge karle.
klokkehus, no. klåkhus æn (D,,
Agger); klåkhus é best. -t (Vens.); klåk-
hu9s et (Sundev.) — 1) træhuset, som
omgiver stueuret; en eliekvinde kommer
op ved kl —, Kr. Sagn II. 30. 112. — 2)
klokkehuset, som jævnlig findes ved
kirker = klanghus (s. d.). — 3) skæo.,
dit klåkhus, do æ da et stort kl — (Ha-
derslev) tåbe, tosse, får.
klokkehvidling, no. klåkhwihri æn
(vestj.) den hvilling, som den mand i
bådens besætning, der ejer ur, får forud,
se Jyll. I. 239; jfr. præsteskulde, stavn-
hvidhng.
klokkekasse, no. klåkkas æn -9 (El-
sted) foderal til lommeur.
klokkeline, no. [klåkUn æn] (Ang.)
snor til lodderne i et stueur.
klokkelyng, no. kldkljøi^ de (Mors);
kldakløri de (Agersk.) — en plante, erica
tetralix L., bruges til karbørsler.
klokkeolie, no. oleum amygdalar.
(P.).
klokker, no. klåka æn -r9 (Søvind
s., sj.) — 1) den, som ringer med kirke-
klokken, kaldes dog sædvanlig ringemand
(s. d.). — 2) en af mændene ombord
på sildebåden (N. Sall.); den, som har
ur? se J. Saml. VIII. 168. 170; han sidder
på tredie tofte og fører klokkeråren.
klokkereb, no. klåkrev æn (vestj.)
rebet, hvormed kirkeklokken sættes i gang.
klokkeråre, no. se klokker.
klokkeskive, no. klåkshjw æn (D.)
urskive.
klokkeskjørt, no. klåkskøwt é best.
-d flt. -skøwt9r (Vens.) kvindeklokke.
klokkeslæt, no. klåkslæt æn (D.);
klåkslht et (Søvind s.) = rgsm.; hvor-
ledes det udfindes uden ur, se under
klokke; penge skal betales på et vist
kl—, se Kr.Almuel. II. 100, 245-47, Thiele
I. 177.
klokkesnor, no. klåksndr æn -9r
(D.) snoren, hvori stueurets lodder be-
væger sig.
klokkesten, no. lapis caiamin. ppt.
(P.).
klokkestol, no. klåkstuw9l æn (D.)
stilladset, hvori kirkeklokken er ophængt.
klokkestreng, no. klåkstrævi i best.
-i (Vens.); klåkstræri æn (D.) — rgsm.,
se Grb. 10. 72, .snoren, der sætter dor-
klokken i bevægelse; klokkesnor (s. d.)
(D.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
