Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194 klumre—kluntlærke
den, hvis håndværk det er, straks gore
det efter, ellers får han et kort, ligeså
den, der gor fejl, spilopper el. ikke , ar-
bejder". A. får selv kort, om han ej
opdager de andres skarnstreger. Når
kortene er uddelte, begynder den egent-
lige morskab. A. spørger, hvormange
kort B. har, og gætter så antallet af
deres ojne, hvert billedkort gælder 2, og
tildeler dernæst B. såmange slag i demo
hule hånd, som han har ojne; men han
skal have differentsen i antallet, hvad
enten han har gættet for mange el. for
få, tilbagebetalt, o. s. fr. Han får dem
dog alle igen, hvis han glemmer, for han
begynder, og når han er færdig, at slå
med tampen i bordet og sige: klomsah!
Tilsidst får A. selv sine prygl af en af
selskabet, som melder sig frivillig; jfr.
plumpsack el. klumpsack, en tamp. Han- 20
delmann, Spiele s. 46. 69, se Schiitze
under ordet.
klumre, uo. klomør klomrsr klomrdt
(vestj.; Vens., Valsb.) — 1) banke på en
klodset larmende måde, han klomrdt o’
dæn dor (Vlb.); sto å klomdr mæ nåwdt
(D.) bære sig klodset ad; kom klomsri i
k par stud træskor (Vens.) komme klap-
rende i et par store træsko. — 2) tygge,
mest om gamle folk og heste; de kazo
han nåk klomdr; han sejdr o klomrsr o
de tar brø (vestj.); hun ku klomdr æ
kåwrari! (vestj., alm.) tim., o: hun fik
netop det, hun ønskede. — 3) leq å
klomdr åpå hwarq’jdr (Vens.) ligge og
rulle over eller ovenpå hverandre, om
drenge, der leger; om dyr; jfr. mnt.
klunderen, Scli. Liibb., larme.
-klumret, tf. se klumre; for-.
klumret, to. klomrd (D., Lysgd.)40
klodset, for lidt tildannet, for stort.
klungbær, no. en rubus art, r
—
plicatus Whe? (Vestervig s., Thy), jfr.
klumbær, J. T. s. 207; sign. Aasen, isl.
klungr, hybentorn; klynge.
klunk, no. klotik æn (Vlb.) en jord-
klump.
1. klunke, uo. klofik -dr -dt (Valsb.)
akt. at rydde klumper af marken; pass.
å klotikds i snebul, slås med sneboldte;60
jfr. plt. klunker no., Schutze, kvast, også
klump, se Mi Wb.
2. klunke, uo. at klunke hvalpe el.
killinger = ihjelslå ved drukning; hvad
der blev i gi. dage stjålet ved havet,
blev klunket til bedre tider (Læsø).
3. klunke, uo. kloiik -dr -dt (Bradr.),
de klorikdr i æ hæst, om den klukkende
lyd, som kan fremkomme i hesten, når
den traver; se klukke.
kluns, no. se klanghus.
klunt, no. klont æn klont (D., vestj.,
(Agger); klont hak. klont (Mols); klone
el. klønc i hest. -i flt. klone el. Mønc
(Vens.) ~ 1) en klump af noget, jord,
ler; et hoved på et skaft^ f. eks. en tyk
knude træ; de ær æn Ud nids, hon hor,
dær ær i klønc åpå æj o i (Vens.); se
kjøile. — 2) et lille tykt barn. — 3) en
klodset person, kejtet mandfolk (Vens.);
i en stedremse: Færdri klont, Sgr. VII.
176.781 (Lemvig egn); også nok fra Læsø
om personer fra fastlandet, ikke sø-
mænd. — Jfr. platt. kluntje, , plumpe,
ungeschickte weibsperson " , Weig. und.
klunte; under kluntermelk, Sch. Liibb.,
findes: klunte, „klumpen"; jord-, kjøile-.
1. klunte, uo. i udtr. de klontdr et
(Vind s.)_ forslår ikke; de kløncdr ene
(Vens.). — 2) „kluntes" (S.Thy); klønc
(Vens.) spil om drikkevarer; en udenfor-
stående skriver efter spillernes antal nogle
streger el. tal på bordet, et af disse for-
synes med en klunt, dernæst tildækkes
den ene ende af dem, hver af spillerne
sætter sin finger på en af stregerne ; den,
som har valgt „klunten", når dækket
tages bort, taber.
2. klunte, no. klønc æn best. -dn flt.
-dr (Vens.) klodset kvindfolk, se klunt 3.
kluntekjæp, no. klontkæp æw (vestj.);
klønccæp æn -dr (Vens.) — hyrdens kæp,
tung i enden, for at der skal være drowt
i den, den kastes efter kreaturerne, når
de ej vil lyde; se Sgr. IX. 206. 628; Fb.
Bondel. s. 320; jfr. hyrde-, kylekjæp.
kluntet, to. klontd (vestj.); kløncd
(Vens.) — klodset; om noget, der går
tykt, med klump, ud til enden, kløncd
åpå æj (Vens.).
kluntevorn, to. kløncwbrn (Vens.)
= kluntet.
kluntfæstet, to. klontfæst (vestj.)
siges om hunde under parringen.
kluntliv, no. khmtlyw æn (D.) spø-
gende udtryk om horn, som har tyk
mave.
kluntlærke, no. en fugl, bomlærken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
