- Project Runeberg -  Bidrag til en Ordbog over Jyske Almuesmål / 2. Bind. I - P /
206

(1886-1914) Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

206 kl5vebrod—knabbret
fod, koens f. eks., o: får både i pose og i
sæk. — 2) æ møl stor i klotc (Rkb.) mølle-
vingerne er halet i X) tegn til, at man
ikke kunde male, jfr. krydse. — 3) et
opkløvet stykke bøgetræ på 5—7 tom-
mers længde; bøgetræer til 18 —20 klow,
Sgr. IV. 222.712; flt. Jdom (Ry), træsko
på 5 — 7 tommers længde, deraf går i
handelen 40 par på én snes. — 4) kldtc
æn (Vens.) dum person, om karlfolk. —
Se 1. kløve; vind-,
klovebrod, no. klywhrdj æn (Thy)
smedens hammer til at kløve gloende
jærn med.
kløvelag, no. kløwlaw e (Vens.) laget
i træ og sten, hvor de er lettest at kløve.
kloven, uo. tf. se klyve.
kløvepind, no. [klywpin æti] (S.
Thy) en træpind med tre el. fire skæ-
rende kanter i enden i korsform til at
kløve pilekviste til kurvemagerarbejde
;
den var omtr. ^/i " tyk og 4 " lang.
-kløver, no. person, som kløver;
se sten-.
kløver, no. klomr di (D., Malt,
Vejr., Agger) ; klomr flt. hest. -9n (Vens.)
;
kløm æn, oftest flt. klømrd (Søvind s.);
klæv9r di (Elbo h.); klévør di (Elsted);
klev9r di (Mols, S. Hald); kledør (Ålsø);
klæf9 di (Sundev.) — 1) = rgsm. ; en
foderplante, trifolium; rø kl —, hwi kl —
;
jfr. smære; di swåt kl— (Malt) spøgende,
lyngen
;
„kløver og klitt’ kan få bonden til at
stritt’
,
men hejr’ å skrår gjor ham bår",
Kr. IV. 405. 620.
2) klør (s. d.) i kort (Agerskov, Ang.).
— Jfr. Aasen kløver; mnt. kiever, Sch.
Liibb. ; eng. clover ; klør ; smære ; fem-,
fire-, frede-, frø-, gul-, hare-, hvid-, låd-
den-, ny-, rød-, sten-; sur-, sø-, vild-.
kløveravre, no. æ klæfdrowrø el.
-bwra (Sundev.) ævret, når kløvermarken
er slået.
kløverflom, no. klomrflorn de (Vejr.)
avner og blade ved frøet af kløver.
kløverfrø, no. klev9rfræ dei^.Yislå);
kled9rfrqfi de (Ålsø) ; klømfrø é de (Vens.)
;
klow9rfrø de (D.) = rgsm.
kløverhoved, no. kldmr-hu é (Vens.)
blomsterstand på kløverplante.
kløverhø, no. kl6w9rhyj9 de (D.)
kløvermark, no. klotc9nnark æn
(D.); kUmmark æn (Søvind s., Vens.) =
rgsm.
kløverslæt, no. kléw9slef æn (Sø-
vind s.) tiden, da der slås klover, el.
arbejdet at slå kløver.
kløverstak, no. kldmstak æn (Sø-
vind s.); klæf9Stak æn -9 (Sundev.) =
rgsm., stak af kløverhø.
kløvertræ, no. klæf9træ et (Sunde-
ved, Als) guldregn, cytisus L.
kløvesav, no. klywsaw æn (Thy)
langsav (s. d.), se klovsav.
klovning, no. kldwn9ti i best.
flt. -9r (Vens.) — 1) et stykke udkløve
brænde el. sten (Vens.); bés9tisti9n æ lå\
klhwn9ri9r o kåmpstin hehr Ujmstin (Li Id
s.), også Mors. — 2) skellet i håret (Vens.)*
— 3) en grov, dum, frastødende person;’
20 jfr. klov; skråning.
klovningvorn , to. kléwn9iiwdrn
(Vens.) klodset, kejtet, tung i vendingen.
klovs, no. se klavse.
kløvs, no. kløics æn kløws (Rkb.)
kløftet gren, afskåret for at danne en
krog.
klå, uo. se klø.
klå, no. klå æn (Agersk.); æn sær
klå, en, som bærer sig klodset ad; jfr.
3oklod.
klåj, no. se klod; uo. tf. se klø.
klåmp, no. se klamp.
klang, no. se klang.
klåntjer, uo. se klantre.
klar, to. uo. og afledn. se klar, klare.
klåvet, to. se klavet.
knabbernask, no. knah9rn(fsk de
(Agger) — 1) ret mad bestående af de
mindre værdifulde stykker i tiirfisk, svom-
40 meblære, mave, hoved af torsk f. eks. — 2)
også: knah9rina’sk é best. -9 (Vens.) rageri,
alle slags værdiløse ting, som kastes i
brokkassen; også: allehånde madlevninger.
knabbrehed, no. knav9rhij9d (vestj.,
Andst) den egenskab hos noget, at det
er fuldt af knopper, knaster, ujævnheder,
og dernæst fig. fortrædelighed, besvær-
lighed; do ær et kæn mæ værdans kn —,
eller: knav9r9 haml, siges tit i spøg om
50 modgang.
knabbrekjæp, no. [knafdrkæp æn]
(Ang.) knortekæp.
knabbret, to. knav9r9 (vestj., Sall.);
knab9r9 (Lild s., Agger); knaq9r9 (Vens.);

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:35:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordbogjysk/2/0216.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free