Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
knabe—knagedukke 207
[knaf9r9’] (Angel) — 1) knortet, ujævn,
æn knavdr9 kæj) (vestj.) en knortekæp;
ligeså om ost, is; kn — å fåne’m o (vestj.)
;
kn— glas, en slags knoppede ølglas;
han skjænked i de kruse og i de knabre-
glas,’Kr. II. 261.5. — 2) fortrædelig, tvær,
om msker, æn kn — kål (vestj.). — Jfr.
Aasen, knabb, knold, bjærgknold ; se knat.
1. knabe, no. knqb i best. -i flt. -9r
(Vens.); måske også: i knab (Vens.); i
sfu kn —f
pengemand, storhanse; riq,
hor knab9r; di stu9 knqbar, di sæt9r
dhtpns njes9n saiml; dæ kam i stu knab
sDiéli he fåhi’c (Vens.) smeldende her
l’orbi; „hoii, sko se som i sloq9n huj ej
åwæ’j frå di stu knah9r, de stow deruw
å glow9 åpå hær", Grb. 214.33; æn stu9r
å fornem knabsr (Lild s.) herre; der er
kommen såmange knaber og råber at
besøge mig, J.K.135; Rinds herreds kna-
ber, J. Saml. I. 347; her kan nævnes:
knqær (Agersk.) flt. spøgende — drenge
(tsk. knabe); jfr. Aasen, knape, isl. knapi
hak., mandsperson i en fornem mands
tjeneste ; hlsk knappe, riddersvend, knabe,
dreng; mnt. knape, Sch.Liibb. ; se knager.
2. knabe, uo. knqv (N. Sams); knqq
(S. Sams) — banke ud, slå istykker;
k)mv klemr (N. Sams) tærske kløver;
knaq liJ9r (S. Sams) banke lerklumper ud
;
horer måske til knage 2.
knadderet, knaere, to. se knatteret.
knafferet, og smsln. se knabbret.
knag, uo. se knabe.
1. knag , no. knåq (Thy) ; knqq e
(Vons.); knaq (D., Agersk. ; Eibo, Andst h.)
— 1) de ga e knqq (Vens.) knæk, brag : æn
knåq får æ brøst (Vejr.) skade, knæk.
— 2) trykkende forfatning, wær i knåq
(Thy); a ær i æn slem knaq (D.); han
lidr en9 knaq (Agersk.) ingen nød; dær
ær etpn knaq o fumr (Andst) ingen
mangel på foder; kom ur a æ kndk får
æ føst, J. M. 6 1 , komme ud af forlegen-
heden for det første; jfr. Aasen, knak,
knagende lyd; knage uo., knæg; se
penge-.
2. knag, no. knqq i best. -i flt. knqq
el. knqqsr (Vens., Mors, Thy, Vejr.); flt.
knqq (Agger); knaq æn knaq el. knqq
(D.); knaq æn best. -9n flt. knqq9 best.
-9r9n (Elsted); knqq hak. knqq (Mols);
knqq æn knqq (Tåning, Søvind s., Ager-
skov) — 1) knast i træ (Vens.). — 2)
trækrog til at hænge noget på; / knqq
å heri klhf åpå (Vons.); hæri åpd én
knqq (Søvind s.); fig. hun hår fåt æn
knaq o hæy, himr få’rkle o (vestj.) o:
er bleven besvangret; han fæk æn knaq
o hæri hans hat g (D.) o: en lejlighed
til at gore vanskeligheder el. lign. — 3)
æ. knqq (Agersk., vestslesv.) = knagepind
(s. d.). — 4:) æ knaq flt. (D.) tænderne
på et tandhjul; i knqq i é mølhyw^Wens.);
se stok. — 5) håndtaget på leskaftet:
æ fram9r knaq (D.) den forreste knag;
æ awt9r kn—, den bagerste; dæ nej9st
owdst knqq el. i låri og i staken kn —,
el. dæ stwr å dæ het9 knqq (Vens.). —
Jfr. Aasen. knagge, Rielz knagg; mnt.
knagge, Sch.Liibb. ; for-, høle-, le-, skrave-,
spidse-.
knagdyr, lo. knåqdyr {ves\].); knaq-
dyr (vestslesv.) — overmåde dyr; se
knage uo. 3.
knage, uo.
knåq -9r -9d -9d (Agger);
knåq -9r knaqt knaqt (D. ; Randers)
;
knåq -9r knåqt knåqt el. knqq -9r
knqqt knaqt (Mols);
knqq -9r -9 -9 e]. knaqt knaqt (Vens.);
knqq el. knoq, -9 -t, knqqt el. knoqt;
knqq glds. (Søvind s.)
— 1) ~ rgsm., intr. ; æ hus knåq9r;
sålæri de knåq9r så håhr 9t (vestj.)
drengevittighed om isen; de fryjs9r, te
de knqq9r (Vens.) o: voldsomt; di kør
in, li te de knqq9r i tål9r9n (Søvind
s.) O: af alle kræfter; han ham, li te
de knqq9r i hans lyw (sts.) o: særdeles
voldsomt; knåqin no. (Agger) knagen.
— 2) trs., slå de sidste kærner af tag-
halmen, se knagepind: knåq æ kumn
(D.) ; knqq æ taq (Agersk.) ; né wi jd
tqq, reb9 wi rowhalmi å jø no låk9r,
som wi føst brøJ9r, så knqq9 wi dæm.
hqqæt9r får å få ol can9r9n å (Vens.) o:
slår lokkerne hårdt imod ribberne ved
siden af tænderne ; knqk ft. knak9t (Brade-
rup); jfr. 2. knabe; rebe. — 3) forstærk-
ende led i sammensætninger: knqq gu,
overmåde god; knqq kolc, svært koldt
(Vens.); knagende godt humør (Vejen);
se knagdyr. — Jfr. Aasen, knaka, knage
;
mnt. knaken, Sch. Liibb., „brechen mit
geriiusch "
.
knagedukke, no. knqqdåk æn -9r
(vestslesv.) knippe, hvori laghalmen bin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
