Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
knaphære—knappenål 211
war åsd kn —, o: straks, ufortøvet (Ag-
ger); jfr. Rietz, knapp-liånnit; pit. knapp-
lienn, Schiitzo.
knaphære, no. knaphæ’r (Lindk.)
knaphed; dær æ kn — mæ katå’fldr el.
o ålteri io’r.
knapleger, no. knapUjdodr fU. (vestj.)
en plante, blamunke, jasione montana L.
knapmager, no. knapinåqdr æn
(Malt) — 1) en, som støber knapper el.
fabrikerer dem ; se knappeskål, miid. —
2) med et ordspil : tæj dt mæ æ knap-
inåqdr, tage det sparsomt; dæn æ nåk
et konidn frå æ knapmåqargåd (D.) om
den ødsle; hentydn. til knap to. (s. d.);
di jaw^r æ knapmagdr ud (Elbo h.), når
den første kærv tærskes om efteråret;
knapmacidr hak. (Mols) gerrig person.
knapnæring, no. knapnærdti (Vens.)
smalhans, i udlr. som: dær- æ knap-
næ’rai^ i æ hus (vestslesv.) o: armod,
ligeså Agger.
knapost, no. knapunist el. -wost i
host. -/ = flt. (Vens.); knapwust æn
(Lild s. ; vestj., Thy, Agger) — små valle-
oste, eller oste lavede af kærnemælk og
sagtens af knapform; se botter-, grat-,
knarost; jfr. mnt. knapkese.
knappe, uo.
knap -9r -9t (D., vestj.); ft. tf. -9d
(Agger)
;
knap -9 -9t (Søvind s., Elsted s.) —
1) knappe, tilknappe; knap å’p; knap> ne’9
(Søvind s.); knap håws9r å’p, ni’pr (Ag-
ger) om bukserne; de hor a la9 (lært)
far en do ku knap din hdivs9 (Søvind s.)
;
foragtelig: han gi sæ uwd fo kål, de æ.r
inda’ al de, han ka knap hans æJ9n
håws9r! (Agger); jfr. Aasen isl. kneppa;
1. knap; knæppe. — 2) give mindre
af noget: knap a’w (D.); wi mo tef 9r
o knap å’ mæ »r, fo dæ wil nåk ek hlyw
nåk (Agger), se 2. knap.
knappebor, no. bor, hvormed knap-
per udboredes af træ eller horn; skræd-
derne har i gi. dage ført slige med sig,
se også Stolts Opt. s. 41.
knappehandel, no. i tim. : „de ær
æ mærid9, dær gir 91!" så han, æ dræri,
om æ knaphaml (D.).
knappelig, bio. to. knap9l9 (Andst);
dair æ kn — nåk, næppe nok; hun æ
knaph ve wås (vestj.) kneben imod os.
knappenål, no. knap9nol æn -nol
(D., vestj.); flt. -nol el. -nohr (Agger);
knaponpl æn -nol (Søvind s.) ; knap9ndl el.
-nol æn best. -nol flt. -nol hest. -nol (Vens.)
= rgsm. ; æn hrow knap9nol (D.) et vist
antal knappenåle, stukket i papir; dæ war
oU så mø sotn æn knap9ndl! mæ ku ha
hdt æn knap9ndl fat, så stel tvår 9 (Vens.)
;
man må ikke give en knappenål bort,
det stikker venskabet ud, Kr. IV. 386. 438;
10 knap9nol o knijw ka kærliqhiJ9d få-
drifw;
søjnol o skij9r ka kærliqhij^d fdmi’J9r;
søjnql o sæm dryw9r kærliq1uj9d fræm
(vestj.) *
jfr. J. K. 81. 121, Kr. IX. 43. 476.77^ Sgr.
VIII. 56. 174 med variant: spejle og skeer
el. guldringe og sølvskeer; jfr. Wigstr. I.
125, Wårend I. 444, Arnås. II. 546, Ur-
quell 1. 12.12, III.246.21, Wutlke nr. 553,
20 Zingerle Sitten nr. 93, Temme, Pommer-
sche Sagen s. 340, Bartsch H. 133. .509,
Strackerj. I. 49. .52, Gervasius 101.222.42
(Frankrig), Harland & W^ilkins. Lancassh.
Folkl. s. 18, Henders. s. 118, W.Gregor
s. 31; Folkl. Rec. IV. 53 (slavisk), Amer.
Folkl. V. 238, se kniv; en knappenål,
man finder på gulvet, må man aldrig
tage op en mandag, så får man fortræd
i huset hele ugen, Kr. IX. 57. 630, Sgr.
30 VI. 67. 615, J. K. 400. 15, jfr. Wigstr. I.
128; pige forvandles til en fugl ved en
kn — stukket i hendes hoved, Gr. Registr.
nr. 17 n., jfr. Folkl. Journ. 11.251, VI. 208;
da en kn — stikkes igennem en seddel,
visner elskerens hånd, se Eftersl. 1 99. 142
;
om overtroen at gennemstikke et dyrs
hjærte med kn —, se hjærte 1. 631.llbflg.,
voksbillede; kn — offredes i kilder: før-
ste påskedags eftermiddag samledes folk-
40 ene i Thisted og offrede en knappenål til
„Langdosmanden" ; dette offer (s. d.) ned-
kastedes i en fordybning i venstre hjorne af
hojen, fuldt af vand og mudder, Gr. GI. d. M.
111.174.9, jfr. Kr. Sagn III. 18.76, 233.65;
lignende skik i Sverrig, Dybeck Runa IV.
35, Wårend 1. 1 46. 1 70. 1 73. 404 ; offer til
nøkken, Grimm Myth.^- CXI. 71; „nyk,
nyk, nål i vatn"; „neck nålasåck, nålatjuf,
Gavallius Wårend 1. 264 ; Nicolaiss. III. 22,
60 Jonsson More 14, jfr. Faye s. 49, Grimm
Mylh.2- 562 anm. (Bretagne), Revue d.Tr.
Pop. 1.325, 11.528, III. *512, Brand, Pop.
Ant. HI. 4. 12. 13. 16, Harl. c^ Wilkin.son
Lancassh. Folkl. s. 173; Hardwick, Tradi-
14*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
