Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212 knappenålshoved—knarkelæder
tions s. 209 flg. 274 giver en hel række
eksempler på „pin dropping " i kilder;
jfr. endnu Wolf N. S. 414. 338, W. Gregor
40. 59, Henderson 230 flg., Folkl. Journ.
II. 349, IV. 126. 221. 229, V. 45. 91, VI.
55 (Engl., Cornwall, Irl.), Folkl. II. 307.
511, IV. 56 flg. 451, „Pinwells & Rag-
Bushes " af S. Hartland, der søger at tyde
skikken; Mélus. III. 376.3.7.8, VI. 156;
— knappenåle kan lægges under køerne i
stalden for at skaffe smorlykke, se Kr.
VI. 291.378, Fb. Dsk. Bondeliv s. 120; i
gåsens rede, Sgr. II. 1 1 1 ; en kn — stikkes
i den dødes fodsåler for at hindre ham
i at gå igen, Thiele Overtro s. 176 nr. 704,
Kr. IV. 391. 493, Almuel. IV. 89. 253, jfr.
Arnås. I. 224. 298. 601, Black Folk M.
s. 26 ; en række alm. henvisn., Strackerj.
II. 140. 485; et hojst mærkeligt varsel ved
kn— se Rev. Tr. Pop.VIII. 352; — gåde:
let å læt, å tynt å tæt, å gåt å pynt æ
piq9t’ mæ (N. Slesv.), jfr. Gr. GI. d. M. II.
131.4, Sgr. IX. 95.316; eller:
law æ wår ori, da hai æ dt gåt,
æ sådr ådp å Torpho slat;
da æ hlow ganidl å bojat min røJc,
da smedr di mæ owar hlant flusr å
møk! (Hanved s.),
jfr. Sgr. III. 184. 990, VI. 54. 499, IX.
139. 451; eller:
i bjærget er jeg fød, der havde jeg
det godt,
men siden fik jeg både hug og stød,
så blev jeg både gul og rød;
mit hoved er honnet,
og i hinanden flæt,
min krop er både lang og trind
og prikker pigerne i deres skind,
Sgr. IX. 1 73. 528, 110.351.363;
el. manden, som hos konen lå,
fik et stik udi sin hånd,
af det dyr, som hos hend’ lå;
hovedet var ganske trind,
hånd og krop var lige,
hvo som dette gætte kan
den skal ha vor pige (Branderup);
se spilde, søvnbrønne.
knappenålshoved, no. knap9nols-
huw9 æn (D., Agger); knap9nolshdm et
(Søvind s.); knap9ndhhu é best. -hwdt
flt. -hw09r (Vens.) = rgsm. ; et star en
æn kn—.
knappenåls-od, no. knap9nolsåj æn
(D., Agger) = rgsm.
knappereb, no. knaprev æn (Sal-
ling) l)indsel med knap i den ene ende
og oje i den anden, som knappes sam-
men, til al sætte om halsen på kør.
knapperi, no. knap9ri’ de (Søvind
s.) påholdenhed, tarvelighed; dær ær
ktpn kn — heJ9; de ka li go, mæn di æ
mæ kn —, med nød og næppe.
knappe-skål, no, knapaskohr flt.
10 (Vens.) knappeformer af messing til at
støbe bly- og tinknapper i ; se mud.
knappest, bio. to. knap9st (D.);
åhr kn — fir pun, meget knap regnet.
-knappet, tf. se en-, op-.
knapurt, no. J. T. 25. 56. 291. 318,
fællesnavn for flere planter ; engelsk græs,
armeria vulg. & maritima, Willd. (Jyll.);
forskellige centaurea-arter, jacea og sca-
biosa L. (Ålborg, Thy, Saxild); katost,
2omalva L. (Als); se knopurt.
knark, no. knark (D., vestj., Vens.)
— 1) den knirkende lyd, som f. eks. sko
kan frembringe; de gir hwær knark
(vestj.). — 2) i hor knark (Vens.) en
person, som kan tåle alt ; æn ganidl knark
(Agersk.) en stærk mand. — 3) en gerrig
og tvær person (D., Vens.); do æ da æn
gær9 knark, fæmt9n skæhfi ær erpn mark
(vestj.).
knarke, uo.
knark -9r -9t (vestj.)
;
knark -9r -9 -9 (Vens. ; Agersk.) —
1) knirke (s. d.) om den lyd, som en
usmurt vogn, en dor osv. frembringer.
— 2) knark (Vor h.) om småborns gråd.
— 3) han knark9r sæ te hwær skæhri
han ka fo (vestj.) kniber sig til; han
knark9t 9t ud å 9t (D.) fik det knebent
til at slå til; sidde og knarke ved et
40 sted (Vens.) sidde i stor armod ;
jfr, Aa-
sen, knarka; knirke, knorke.
knarkeand, no. knarkån æn (S. Thy)
vistnok = knarkefugl (s. d.).
knarkefugl, no. knarkfowl æn -fowl
(Vejr.) ; knarkfowl i (Vens.) ; knqrkfåwl et
-fåwl (Agersk.) — en fugl af spættearten,
engsnarre, vagtelkonge, rallus grex.
knarken, no. se hængen, jfr. 4. harke,
piben.
50 knarkelæder, no. knarklæpr de
(D„ vestj.) knirkelæder; knarklæpr i æ
stowhr, de for da æn æn, mæn knark-
læi9r i æ kwin, de hlitc9r var (værre) o
var (Kolding egn).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
