Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
knaven —kneble 215
hesten, koen knaver også, jfr. pille, pikke,
snage; fig. om at hugge tyndt, kort græs
med leen; han ggr o knqwdr o æ væj-
bretik9r, yrovtvåt; knaw æ grovivål cm
(D., vestslesv.); knmv i’ sæ, æde med
begærlighed; knaw å’py hugge det korte
græs ved kanterne af engen; knaw sæ
te’ dt stek i kortspil o: få det med be-
svær; (U har il knawdt dæm te 9t, o: de
æ så niam knæb i’ ham (Agger); ål
knewr gæhr, æ di (juw9, m gæhr di
tåw gari (Andst); dær æ døMd knef i æ
knæjt (Vlb.) ; ful a knevør (D.) om horn,
fuld af lojer; jfr. htsk. knilf hak.
knebber, no. se knæbber.
1. knebel, no. knebdl el. knebdl i el.
æn hest. -i el. -dn flt. -9r(Vens.); knevdl
æn knevhr (Holstbr. ; Andst); knebdl een
har ikke vundet det lidt efter lidt mGå^^knebhr (Thy, Agger); kneml flt. (S.Hald
strengt arbejde; mæ knamn å birdn fæk
vi 9t (vestslesv.) o: med yderlig anstren-
gelse; jfr. gnave, som det dog ej falder
sammen i betydn. med; nave.
knaven, to. knaic9n (Sundev.) —
1) vanskelig, gnaven, om rnsker. — 2)
æn knaw9n kål (D.) påholdende person,
jfr. knave.
knaveret, to. se knabbrehed.
h.); knév9l flt. (Søvind s.); knøføl æn
knøfl9 (Sundev.) — 1) møg, som kommer
i torre klumper, af får el. slet fodrede
dyr; knæv9l æn knæv9l (Søvind s., Vens.,
vestj., Thy); se knæbre; fåre-, hare-. —
2) frøhus af hørren (Mors, Andst, S. Hald,
Søvind s., Sundev.); se hør-. — 3) en
sivart, de knev9l (vestj.), juncus Gerardi L.
el. lisn. arter; måske på grund af frø-
knave-ring, no. knaivr9ri æn (D.) 20 kapslernes form. — 4) mskc af lille vækst;
en benring, som born får at bide på, når
de skal have tænder.
-knavet, tf. se af-.
knavlig, bio. knqwh (D.), de æ
kn — nåk, knap nok.
knavpande, no. knawpan æn (Lind-
knud ; D.) — 1) et lille insekt, nok blære-
fod, thrips; se nåde. — 2) et skæo., en
gerrig person; se knavbælg.
knavpes, no. se knavbælg.
æn kneb9l dræ’ti (Mors), også: din kneb9l!
du lille fyr, ligeså Agger. — 5) stort,
stærkt dyr el. mske; de æ reqtiq æn
knæb9l, dæn hdw9d (D.), om herhen? —
Jfr. Rietz knoppie, frøhus på hør; plt.
knevel, Schiitze, „knochel am finger".
2. knebel, to. kneb9l itk. -t flt. knebdl
(Vens.) om korn, svært, fast at føle på;
æn kneb9l can; rowi æ knebdl, o: rug-
30 kærnerne er torre, glatte, store, så når
no. knaws de (Mors, Thy)
korn: avner, klinte osv. ; se
knavs
,
urenlighed i
knus.
1. knavset, to. knawsd (Mors, Thy)
fuld af urenlighed, om korn.
2. knavset, to. knawsd (Agerskov,
Braderup) gerrig, som ikke gerne giver
noget bort; jfr. htsk. knauser no., gerrig
person.
knavspand, no. se knavbælg.
kne, uo. se knæde.
kneb, no. knev æn knev9r el. knev
(D., vestj., sønderj.); hest. knemt (S. Hald
h.); kneb e hest. kneb9 flt. kneb (Vens.);
knæb æn = flt. (Aggei-); kneb et best.
kneb9t (Røgen) — 1) håndtaget på leens
bagerste knag og navnet på den for-
reste (Røgen, Tovstr., S. Hald h., Gjern
h.); hgeså håndtaget på ploven; en form
af dette synes leknippe (s. d.) at måtte 50
være. — 2) mavepine hos msker, knev
i æ maw (Andst); flt. no grem knev i
rnamn (S. Hald); alm. om en hestesyg-
dom. — 3) rænker, listige påfund; dær
man skal så, ka mæ håtd ene ha nm i
håj9n (Vens.).
3. knebel, no. knefd (S.Ho) = spids,
klør knægt i kortspillet: „brus" (s. d.).
knebelben, no. knevdlbijpn æn (D.,
vestslesv.) person, som har krumme ben.
knebelhornet, to. knøf9lvorn9 (Øst.
Lygum); knøwlvom (Agersk.); knæf9l-
vorn9 (Bradr.) om køernes horn: bojede,
40 så de næsten går sammen over panden.
knebelhoved, no. en ond ånd fra
Pont. ’s Everriculum, se Dania II. 28, klatast.
kneben, to. knhpn (Elsted s.) ; han
æ så knéwn (Elsted s.) gerrig, se knibe;
jfr. kniben, knoben, for-, ind-.
1. kneble, uo.
knev9l knevhr knev9l knevdl (D.);
nf. nt. ft. knømr tf. knøwr, el. knowl
-9r -t -t, el. kneb9l -9r -t, el. kneb9l
knebhr kneb9lt (Vens.);
knøwl -9r -t -t (Vejr., Agger, Lild s.,
Thy, Mors);
kneb9l -9r -t (Mors) —
1) om en særegen fletning med fire
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
