Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218 kniple—knirende
Yeus.) — 1) en lille mager ko. — 2)
knil huk. -9r (Mols) en klynge.
kniple, uo.
knepdl hu’phr knepd (D. ; Ribe —Tøn-
der);
knep9l -phr knepdlt (Vens.)
= rgsni.; se Rom, Husflid s. 390; kniplc-
skole; jfr. mnt. knuppeln, Sch. Liibb.
;
knippels.
2. knippo, uo.
knip -9 -9t (Søvind s.);
knep -9r -9 -9 (Vens.);
knep -9r -96 -9d (Agger);
i udtr. knip samal (Søvind s.) binde sam^
men til et knippe; knej) flomr sanidl
(Agger) ; do ka jan h9jøj å knep sam9l
åpå hahni (Vens.).
knippel, no. knep9l i el. æn best. -i
kniplegarn, no. knøpdls- el. knepals- m el. -9n flt. knephr (Vens.) ; hak. (Mols)
;
(jqn (vestslesv.) garn til at kniple med.
kniplepige, no. knop9ls- el. knep9ls-
piq æn -jriqdr (vestslesv.) en pige, som
ernærer sig ved at kniple.
kniplepind, no. se kniplestok.
knipleskole, no. knøp9ls- el. knep9ls-
b-kimgl æn (vestslesv.) skolen, hvori bom
og unge piger lære at kniple, se Dania II.
192 flg., Weinh.Volksk. IV. 248, hvor de
knép9l æn -9r (D.) = rgsm., en stor, tyk
kæp; fem favne kn— af ét træ, Kr. Al-
mueliv I.4G.150 o: grenebrænde, se klov;
ligeledes om et stort klodset mske el.
dyr; en hlle kølle til at slå på stemme-
jærn el. ladejærn med (D.); o go mæ æ
knep9l (vest).), alm. leg; A. går med et
sammensnoet torklæde udenfor kredsen
og siger: a gor mæ mi knep9lj mi knep9l
forsk., slag" samt arbejdsremser er anførte. 20 ^or om, fåicå’r jær I sii9r et hæro’tn!
knipleskrin, no. knøp9ls- el. knep9ls-
skrin æn (vestslesv.) skrinet, hvorpå myn-
steret, prikkebrevet, er fastgjort og hvori
stokke og garn gæmmes.
kniplestok, no. knøpdls- el. knepdls-
ståk æn -stak (vestslesv.) de små stokke,
hvorom garnet vindes op, == -pin (D.).
knipletråd, no. knep9ls- el. knøp9ls-
tråi de (vestslesv.) = rgsm.
putter så torklædet i hånden på en af
de legende: hruq dn, dær hår 9n! Denne
slår så sin sidemand og de løber om-
kaps rundt om kredsen; i ævent. en
kn —, som farer ud af sæk. Efterslæt
s. 127, Registr. nr. 61, jfr. Grimm K. M.
nr. 36. 54, Irische Elfenm. s. 53, Gosquin
nr. 4. 39. 56, Glouston Fictions 1. 356;
jfr. htsk. kniippel hak.; mnt. knuppel, Sch.
knipling, no. knephri æn -ar (Ran- so Liibb. ; knipling; lade-.
ders, alm.; østj.); knephfidr flt. (D.) —
knippe af halm, se knippe, knippels.
kniplingsblomst , no. J. T. 146,
plantenavn, bukkeblad, menyanthes trifo-
liata (Thy).
kniplingskræmmer , no. knep9ls-
kræm9r æn (D.) en kræmmer, der hand-
ler med kniplinger; ihjelslagne kn — jfr.
Kr. IV. 90. 133, Almuel. V. 196. 490, Sgr.
III. 224. 1137.
knep9l (Vens.) stærkt
knepdlful (Vens.)
to
1. knippe, no. knep æn knep9r (D.),
flt. knep (Vejr.), flt. knep el. knep9r (Ag-
ger) ; knep et -9r (Støvr.) ; knep é best. -9
flt. -9r (Vens.) ; knip et -9r (Ry s.) ; knip
el. knipi et knipi9 (Søvind s.); knip et
best. -9t flt. -9 best. -9r9n (Elsted s.) ; knøp
et -d (Sundv.); flt. knøp (Agersk., Rradr.)
= rgsm.; æn knep halm, men: æn kærø
taq (D.); til et knippe hor hører 42 låk9
(Sundev.) ;
jfr. Aasen, kneppe, knippe itk. ; so
1. brodde, bredning, dukke, klap, klap-
ning, klæpling, kneb 1 , ville, tægt 2 ; age-,
brod-, halm-, hælmte-, lyng-, løgle-, sæde-,
vase-.
knippel, to.
beruset.
knippelfuld,
overmåde beruset.
knippels, no. knopøls el. kncpøls flt.
(vestsl.) = knipling (s. d.); jfr. mnt. knup-
pels, Sch. Liibb., gjorebrev, kniple, lærred,
prikkebrev, pærtning, slag, stander, stils.
knippert, no. knipørt æn -9r (Vlb.);
ioknipør æn -9r (Rradr.) — klemme til at
fæste toj med på en snor til torring.
knippes, to. knej)9S (Mors); knæp9s
(Vejr.) ; knæpdrs (Holstebro) — 1) de gor
så knep9s (Mors) hurtigt, mest om tale.
— 2) pyntelig i klædedragt, net i væsen
;
fint, kont om toj (vestj.). — Jfr. Aasen
knipper; nepper.
knipsle, uo. knips9l (Vens.) å kn —
jej_, at overvinde en.
knirehed, no. knirøher æn (vest-
slesv.) gerrighed.
knirende, to. knir9n (Agersk.) gnier-
agtig ;
jfr. plt. knirrfikker, Schutze, gerrig
person.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
