Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
knoarie—knold 223
æn Å:wor/9r (Vejr., Lb.); hiobdl el.knobsli
I
best.knobsl ei.knob^l e\.knob9li ili.knobhr
? el. knobhr, nok også knoql æn -dr (Vens.);
knb^ æn -» (Søvind s.) ; knoqdl æn -»r (Ag-
ger) ; knokai æn knoklar (Bradr.) — knoql
(Vens.) knokkel på hånd el. håndled, ej
om ankel (s. d.); knobal (Vens.), måske
også knoqal, kno på fingrene; hc^j slow
så hot i boipra, de knoblarn wa synt baq
ætar (Wens.); „de dypper ikke blot fisken,
men fingrene helt op til knoblerne !"
sagde præsten om sine tjenestefolk (sts.);
ellers alm. : ankel, han gor å stødar hans
knoqlar o di m/j treskor (Lild); , indre"
og „udre" knogle (Mors), den indre og
ydre ankelkode; slawat ramt hatn liq åpo
knoqlan (Søvind s.); å, do sku fjæras
åm di knoqalar (Agger), spøgende til
den, som trænger til straf; se knokkel,
knoge; jfr. mnt. knovel, knokel, Sch.
Liibb., ankel, knokkel, se knubring;
inder-.
2. knogle, uo. æn knoqlar owarivesl].)
om dyr, som træder over i ankelen.
knogning, no. knob- el. knobnari i
best. -i flt. -ar (Vens.) stød med knyttet
næve; se knogle 2.
knogorm, no. knåqwårm æn -wårm
(Andst, Elbo); knoqwårm æn -wårm
(Hvejsel s.) — oldenborrelarve; usikkert,
om ordet står i forbindelse med knage
(s. d.), eller den hvide farve og deres
form har givet anledning til en sammen-
stilling med en knoge, et ben, knokkel;
se knuborm.
knogre, uo. se knobbre.
knok, no. knok æn knokar (Mors,
Lild s.) — 1) en tue; tue, hvor der er
myrebo; se knak, knage; myre-. — 2)
knuk æn -a best. -aran (Elsted), de frem-
stående knogler på fodens øverste del,
malleoli, se knoge.
knokkel, no. knokai æn -ar (Agger)
;
knokai æn -ar (Sem, D.) ; knokai æn knokla
(Sundev. ; Agersk.) — 1) ankel på foden
(Agersk., Sem, D.); kno på hænderne
(sts.), nok også håndleddet; fig. a håd
sjæl æn om stæj o dæn knokai (Vejen s.)
O: jeg kunde ikke tåle, der rørtes ved
dette forhold. — 2) æn stok knokai
(Hmr.), en karl med svære lemmer og
stor legemsstyrke; én knokai, æn knokal-
kwej el. -mer (Vens.) hore, skældsord til
i’H kvinde; se knogle.
knokkelarbejde , no. knokalarhad
æn (D.) grovt, svært arbejde.
knokkeldrejer, no. knokaldræjar
æn (Sem) bendrejer.
knokkelhavre, no. knokalhowa de
(Sundev.) en græsart, blød hejre, bromus
mollis L.
knokkelhoved, no. knokalhowad et
(Randers) skældsord.
10 knokkelidonner, no. knoklido-nar
æn (Mors) stor klodset, kejtet person.
knokkelkvinde, no. se knokkel 2.
knokkel-led, no. knokal-læj et (Sun-
deved) et led på kroppen.
knokkelmager, to. knokalmawar
(Mors) så mager, at man kan tælle knok-
lerne, om dyr og mske.
knokkelmær, no. se knokkel 2.
knokkelpande, no. knokalpan æn
20 (Randers) skældsord.
knokkelstrå, no. J. T. 79, plante-
navn, padderokke, equisetum L. (Sundev.).
knokkeltrine, uo. knokaltrin (vest-
slesv.) træde på hestens knæled, for at
komme op på den; æ dræri knokaltrin
æ hæst, når han springer op at ride på
den.
knokkelved, no. knokalvej de (Sun-
deved) brænde, ved, af toppen på træer,
soder ikke er stort nok til at kløves op i
favneved.
knokkeret, to. knokera (Lild s.)
— 1) fuld af tuer, f. eks. om optrådte
enge ;
jfr. knakkeret. — 2) knokara (Vens.)
pilmager, om msker og dyr.
knokle, uo. knokai knoklar knokai
(D.), å kn— en person el. en ejendom,
magte; leq å knokai om, arbejde el.
færdes omkring på en ubehjælpsom og
40 besværlig måde , så man ingen vegne
kommer.
knokren, en ed (s. d.); „ja, ser
haj, a wel knokran ha be batålari få met
flæsk", Grb. 92. ,56, „knbkran", 92. 69.
knold, no. knål æ,n knål (Elsted)
knål æn knål (D., Sall., Søvind s.; Ran
ders); knol æn knol (Vejr., Agerskov)
knol knblar (Mors) ; knol hak. knol (Mols)
knol el. glds. knøl i best. -i flt. knol el
i^knøl (Vens.); knol æn knol (Ang.) — 1)
en jordklump, knold, tue; sid knål (Sø-
vind s.) slå knolde istykker på en brak-
mark med kølle; æn kan et jaurn æn-
hn-æ’r knål, ordspr. (D.); en lille bakke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
