Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224 knolde—knopstok
el. knub i jordsmonnet (Ang.). — 2) do
ær æn reqtiq knut (D.) uforsagt karl;
„en bitte knold" (Elsted) et lille, tæt,
stærkt mskc, „din kn —" , skældsord til
en dreng, også et tykt og fedt barn;
i’ knol (Vens.) lille tyk person ; i en sted-
remse: Gårkroq knål, Kr. IX. 132. 342
(Skjærbæk s., Vestslesv.); jfr. hot, knak,
knok; Aasen, knoll hak.; htsk. knollen,
plt. knulle; eng. knoll; bonde-, hugge-,
skov-, svine-.
1. knolde, no. knol æn -9r (Thy)
en lille hoj på marken; se knold. .
2. knolde, uo.
knål -9r -9t (vestj.);
knol -ar -c knolc (Vens.) —
1) slå med knolde (vestj.). — 2) knol
jej (Vens.) få bugt med; have samleje
med, om manden; jfr. Kr. Almueliv IV.
10.16.
knolderet, to. knåUrd (D., vestj..
Søvind s.); knold el. knoUrd el. knøhr9
(Vens.) ujævn, fuld af knolde.
knoldevorn, to. knøUworn (Vens.)
svagelig, om msker.
knoldhornet, to. knølhwont (Vens.)
om væddere med korte, netop synlige
horn; om ko med hornets spids krum-
met ned mod roden.
knolding, no. knohri i -9r (Vens.)
et lille nogle garn, el. en lille del af et
garnnogle; se ler-.
knoldlege, no. J. T. 22, en plante,
rundbælle, anthyllis vulneraria L. (Varde).
knoldstamper, no. knålstamp9r æn
(vestj.); knålspark9 (Elsted) — spotord
om en forvalter ;
jfr. eng. clod-kicker, skæo.
til bønder, se Nichols. Yorksh. s. 97.
1. knop, no. knop i best. -i flt. -ar
el. knop (Vens.); knop huk. -ar (Mols);
knap i best. -i flt. -9 best. -an (S. Sams)
;
knop æn knop (D., vestj., Agger) ; flt. knopar
(Lild s.); kndp æn -a (Søvind s., Elsted);
knop et kno9p (Sundev.) — 1) = rgsm.
;
flt. knop el. knop9r (Agger) knop på træ el.
blomst (alm.); i ævent. bliver dronningen
frugtsommelig af at spise en knop, Gr.
Æv. 1. 143 ; raklerne af pors, myrica gale L.
(Thy), J. T. 149; se galle-, hare-, humle-,
rosen-. — 2) hvad der er gjort i knop-
form, ligner en knop; æn knop 9po æn
pijbhuw9 (Lild s.), knop på et pibe-
hoved; se 0S-. — 3) lille byld, filippens;
æn knop 9po min pan (Lild s.); se
ronne-, — 4) enhver lille forhojning på
jordens overflade storre end en knold;
han hlijw9r et te ant en te o stg o æ
knop (vestj.) o: han duer ikke til andet
end jordarbejde; æ suw9t knop (Agger)
en brunkulsdannelse, se knopmand ; æ
mow9S ær åpfylt mæ jæm sårdn låri
gron knop-ir o 9n læti som æn men9sk
si graw (vestj.) tuer; troldkvinde bliver
10 til en gron knop, Kr. Alm. V. 275. 117;
hvene-. — Jfr. Aasen, knupp, hak. ; mnt.
knuppe, knoppe, Sch. Liibb., plt. knoop,
Schiitze, eng. knob, se knub.
2. knop, no. knob, knob el. knob di
(Vens.); knof dæm (vestj., Thy); knop
(Sall.) — plante, agerkål og kiddike, bras-
sica campestris, sinapis arvenis og rapha-
nus raphanistrum L. ;
„knop" (N. Sams)
frøet af agerræddike; katten maler knof
20 (vestj.), når den spinder; se 1. knop.
knopens, no. se knub.
knopling, no. knopn9ii el. knophri
æn -9r (D.) en særegen slags knude, til
at binde tre el. fire ender af et stykke
reb sammen med.
knopmand, no. et spøgelse, der
færdes på Harboøre på æ Knop (afbildet
Geogr. Tidsskr. II. 129), genfæi’det af en
myrdet skibbruden mand; synet af ham
30 varsler storm; af og til er der fundet
guldmynter på stedet, den sidste fra
1592, se Kr. IV. 108.148.49; RibeFolkebl.
1884 nr. 41.
knopning, no. se knopling.
knoporm, no. knofwårm æn -wårm.
(Malt) oldenborrelarve ; se knogorm.
knoppe, uo. knop9s (V^ens.) — 1)
sætte knop; no knop9s æ træ9r (D.);
treJ9r9n h9Jøj9r å knop9s (Vens.). — 2)
40 rive frugtkapsler af hor (?) ; dær stow tow
piq9r o rosk9t o knoskdt o knop9t o gor
hør ræjn (vestj.), gi. remse. — 3) knap
(S. Sams) flætte strompebånd ved hjælp
af små stokke, der bærer en krog på
den ene ende og en knop på den anden.
knoppeldreng , no. en halvvoksen
dreng (?), se Kr. Sagn 1. 17. 68, knokkel-?
knoppes, uo. se knubbes.
knopspurv, no. knopspar9 i best.
60-spari flt. -sparar (Torslev, Vens.) — kilde-
spurv (s. d.).
knopstok, no. knåpståk i (S. Sams)
redskab til at flette strompebånd med,
se knoppe 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
