Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
knopurt—knorteand 225
knopurt, no. J. T. 5() ; en plante,
centaurea scal)iosa L. (Sams) ; se knapurt.
knopvalle, no. en ret; valle fra
ostelavning koges og spises med brød-
stumper og grød iblandet; somme sier
vallen fra de levnede ostebrokker og
hælder mælk på isledet, se Kr. Almuel.
111. 69. 242.
knork, no. knork æn (D.) — 1) a
hår åUr hør æn k —, et kny; no erpn^
knork! (Agger) nu ingen knurren. — 2)
æn gamdl knork (D.) en tvær person;
æn umi knork (Agger).
knorke, uo.
knork -9r -9t (D.), ft. tf. -dd (Agger)
;
knork dr -dd (Liid s.) —
småskænde, være gnaven; go å knork o
jæn (D.) ;
„hon knorkd no åpå’ ham^
,
(irb. 141.20; mork o knork fræ mår o
te awtdn (Agger) ; han knorkdd ijæ’n (sts.) ’
o: svarede knurrende igen, da han blev
irettesat; no erjpn knorkin! (sts.); jfr.
Aasen, kniu-ka, grynte, knurre; knarke,
knurre, krotte, murke.
knorkel, no. knarvorn person; no
ær dt snå9 hælni9s nøt, så ska ål hæqs
å knorkhr fløt, Sgr. XI. 1)8. 175, jfr. nr.
199 ng., se 1. knytte 2.
knorkvorn, lo. knorkworn (Lild)
æn k— stoddr, en knarvorn fyr.
knorp, no. knårp i best. -i flt. knårp
(Vens.) en gnaven, tvær person ;
jfr. Aasen,
knurp hak, knort, knude.
knorpe, uo.
knårp -9r (Davbj.);
knårp -ør -9 -9 (Vens.) —
1) kvække, om frøer, frøj9rn knårp9r ija’w-
tdn (Vens.) ;
jfr. synge. — 2) småskænde,
mukke, yttre utilfredshed; jfr. knorke.
knorpen, to. knårp9n (Vens.) — 1)
sammenskrumpet, om skindklæder, som
har været våde; et indtorret æble, også
om jorden ;
jfr. snorken. — 2) knarvorn,
om msker.
knorres, no. — 1) æn knoris (Løg-
stør, Hovlbj. h.) en stor dreng. — 2)
knorss æn (D., Andst, Vejr.); knoris i
best. -/ flt. -9r (Vens.) en snaps, vel mest
skæmtende udtryk ; kom in å fp æn knor9s
o hrø! (Lindk.), i julen; en skål med
„knorres og bryge" o: brændevin og
sirup, gik ved selskaber rundt til kvinder
(vestslesv.); de wa lijwal i gu knoris
iri fæk we ham, (Vens.).
Feilberg: Jyslc Ordbog II.
1. knort, no. knøt el. knåt i best. -i
flt. -9r el. kndt (Vens., Sams; Vejr., Lild s.);
knot æn knotør (D., vestj., Andst, Sall.,
Mors), flt. knot (Elbo); knot æn -9 (Sø-
vind s. ; Elsted) ; knpøt hak. kn09t (Mols)
— 1) knort, knast i træ (Vens., Elbo h.);
fig. fian hår knot i æ hwån (Elbo) hai-
knaster i hornene o: er ej let at give sig
i lag med; lig. fo æn knot i kak9ldmi9n
(Røgen) blive fuld ; se knude 6. — 2)
en tue på marken = knak (Vejr., Vens.,
Sall., Søvind s.); æ knot9r flt., eng-navn
(vestslesv.) ; en hævelse på legemet (Mors)
;
kno på hænderne (Safl.); knude på føl-
hoppens patter lige for den foler; ne
knotøn kom9r uk for øq9 snot føl (Vens.).
— 3) om msker og dyr: forholdsvis
lille af vækst (vestj.. Mors); forsat i
væksten (Elsted); de æ kon æn lih knot
(Varde) ; æn syw ot os knåt (Lild) en
7 —8 års purk; sik9n hep knåt! (sts.);
„haj to hans hiw å’ å sari én salm,
men haj sto we A^n^^i^^ Grb.2.23; haj hor
hih hukst ful å knot (Vens.) smådrenge og
-piger. — 4) skældso., tvær person (Sams)
;
din knåt! (Hmr. h.) ; en søh fat9 knåt piq,
Grb. 160. 1; i stedremser: „Lind knotter",
Kr. IX. 128.337 (Hmr. h.); „Fåwsle knot",
Sgr. III. 56. 178 (Tirstrup s., Djursland)
;
»
knøti best. (Vens.) øgenavn til en bekendt
tværdriver (Brønderslev). — Jfr. Aasen,
knurp el. knurt hak.; knorp; hol, knak,
knat, knold, knytte; bøge-, kalve-, kvie-,
stude-.
2. knort, no. knot (vestsl.) mukkeri,
tværhed; æ pas ii å din knot! jeg lider
ikke dit mukkeri.
knorte, uo.
knot -9r -9t (D., vestslesv.);
I
kndt -9 -9t (Søvind s.) —
1) hugge trærødder op (Søvind s.); orm-
draw9n wa wdq9r å skaw æn grpb héhr
knot mæ (Lild s.) , armdragene (et le-
skaft) var dårligere til at skrabe en grøft
eller knorte med o: hugge græs tæt af.
— 2) mukke ; knopr do no igæ’n? (D.)
;
han går i jet knopn (vestslesv.) o : han
går og gnaver altid; JiaJ h9jønc å kndt
(Vens.). — 3)
• knåt9s -t -t (Mors);
knaps knaps -t knåpst (Lild s.) —
mundhugges, skændes (Mors, Lild).
knorteand, no. knortæ^ø flt. (Sams)
en lille arl vildænder, Sgr. V. 4-5. 425.
15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
