Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
knubrins:—knude 227
dreng; en tølper (Hors., Ry); do ær æn
knophotv^d lisotn jjjalt-Fcejørs kal (Andst)
;
halvvoksen dreng (?), seKr.Alm.lII.52.1G5;
se knub 3.
knubring, no. knohrsri æn (Thy);
Tcnovhri æn (Holstebro) — om alt, hvad
der er over middelstorrelse ; en stor, stærk
dreng, æn knohUris knæl (Agger); æn
stuwdt’ knobal dræri (Mors, Sall.) en halv-
nogle skefulde sur mælk el. kærnemælk
i for at lette udskilningen af ostestoffet,
der skummes af og spises med iblandede
, sopper", stimdom bruges istedetfor den
sure mælk et pisket æg (Vens.) ;
jfr. fløde-
valle.
Knud, no, alm. navn på mand;
Knud (D.), Knui (Ry s.), Knuq (Malling),
Knuw e\. Knuk{^ex\s.), /fwwM?"d (Agger)
;
voksen dreng; æn knovht} stejan (Holste- lo JiTno.s^« (D.), iTm^ssw (Agger) = Knudsen
:
bro) sten, storre end en knyltet næve,
de hindrer arbejdet og skal samles af
marken; æn knohrdri go’r, en temmelig
stor gård; æn støkd knohrsri (Thy) en
god stor stud,
knubs, no. knops fit. (Elsted) =
rgsm., give en k —, o: prygl.
knubsak, no. knopsak æn (Randers)
om born: dygtig, fremmelig.
Kaj Knuts (Ry) = Kårdn Knuds (D.) o:
Knuds kone, Knust9r, glds. (alm.) = Knuds
datter, Ma Knustdv (Ry), Maren Knuds-
datter; gåde: hedde som de dær æ de væst
å an tråi (N. Slesv.) el. o »n støk rev, Gr.
GI. d. M. I. 236.29, Sgr. IX. 222. 721, det
var mandens el. karlens navn i huset;
jfr. barnet nævntes Knud efter en knude,
det førte på sig, Rafn Oldn. Sag. 1. 102,
knubse, uo. knobs -9r -då (Mols) 20 XI. 4, Olaf Tryggv. S. kap. 61, Jomsvik.
— rgsm.; give knubs.
knubskib, no. „således kaldes i
egnen om Himmelbjærget nogle små både,
som er udhulede af en eneste træstamme",
J. K. 116 anm.; „et knåbskiv bløw sat i
søen", Jyd. I. 10.2; knub.
knubskid, no. knopskid æn -skid
(vestj.) buldrende fjert; i en remse: nær
I komar in, så sedar dær æn gamd kæhti
S. kap. 1; en plt. tim,: Knud Laward
mit de rugen hacken, Urquell IV. 233
(Ditm.) ;
„di faj a uremala, de koy Knuw
ku leq dem sont i skat åpå" , Grb. 166. 10
;
Knud den Store, Kr. III. 98. 13G; Knud
Fut, Sgr. XII. 1 flg., se fut; Else på Mors
og Knud i Salling [på Fur] kan aldrig
komme sammen, Kr. Ordspr. s. 500, et
ordspil: Elsø by på Mors og Knudshoved,
o æ ånstijan, hon håqar knopskid, Jion gir so en odde på Fur; Knut, Nielsens Navne-
fir får æ skælan, tår I slompar, så for
1 fæm, pot æn lot i jær lom, I må ti
gåtj hæjar hlyw hjæm en kom! (vesfj.),
se Kr.Alm.IV, s. 123. 18, 127, .3.3; i en lig-
nende remse „knopskrop", Kr. Molboh.
s. 103.321, måske selvlavet ord = skid.
knubsulten, to. knopsulcan (Vens.)
skrupsulten; „le ås så skøj ås hjem, får
a e knopsulcan’’, Grb. 78. 44.. se knub.
bog, isl. Knutr; jfr. Knudsdag; død-og-
sante-; sankt-.
knuddervol, no. se knudekjæp.
knude, no. knud æn knudar (D,,
vestj., Agger, Randers); knuaj huk. -ar
(Mols); knui æn knuja (Ry, Søvind s.);
knuq æn [knuqarl (Malling); knuw æn
best. knuan flt. knuar (Vens.); knur æn
knura (Elsted) ; knua æn knura (Sundv.)
;
knubtorv, no. knoptora æn best. -n*oknur æn knurar (Agersk., Bradr.) — 1)
flt. -tijra (Vens.) = elca og grawa tora,
vesteregnens klyne (s. d.) ; knoptijraspo i
(Vens.) bruges til at grave dem med.
knubvalle, no. knopwol el. -wol
best. -wålan flt. di (Vens.); knopwal di
(Randers) — klumpevalle, bundfaldet af
kogt ostevalle ; den øverste del kaldes wel-
wust; en ret, som bruges også i Vejle-
egnen; en bøtte sød og lige så meget
knude på en snor; bin, løs æn knud
(D.); knøt æn gal, æn ræt knuwd; slå
knuwd o æ tro (Agger); æn polsk knud
(D., Randers) på en piskesmæk: en tyk-
kere fletning tæt ved skaftet for at give
fart til skrald, se kalv 4; gør knudar (D.,
alm.); slo knui o de hijla (Ry s.) bringe
en sag til afslutning ; de wa knuan (Vens.)
o: det var vanskeligheden; man slår en
sur mælk blandes med ostevalle, hænges so knude på sit lommetørklæde for ej at
over ilden og koges, det spises med
smorogbrød til, se Sgr. X. 90. 2.3.5 ; vallen
fra sødmælksost sættes på ilden og op-
varmes umir. til kogepunktet, så kommes
glemme noget (alm.), jfr. Andrée Parali.
I. 184; Uglspil giver skrædderen det råd,
at de skal slå knude på tråd, Kr. Almuel.
V. 8.20, Molboh. 16.5. 401; forsk, slags
15*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
