Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228 knude
knuder se Skemtanir s. 351 : ved trolddom
kan man få blæst ved at løse knuder,
Kr.III.12, Grb.148.20, Gr.Gl.d.M.III.158,
Kvolsgd. Fisk. s. 34, Thiele II. 52, Werlauf
Antegn. 387 flg., jfr. Øverland s. 30, Nico-
laissen Nordl. III. 44, IV. 79 ; Daae, Bygde-
sagn 1.190; Nyrop, Navn. M. s. 192; Hof-
berg s. 1 89, Wigstr. II. 1 88, Mhoff 222. 301,
225.308, Grimm Myth.^- 606 (år 1360),
463,jfr. Warend 1.410, II. XLIV, Renvall
s. 33, Strackerj. 1.71.85, 78.98, 11.19.280,
Black Folk Med. s. 185, Folkl. Journ. V.
200 (Cornwall), Harl. & Wilk. s. 78, Mé-
lusine III. 43. 9, 44; kn— knyttes på af-
skrabede kohår, som sættes over doren
for at dyret ikke skal løbe bort, Kr. VI.
362.82; feber fordrives ved knyttede
knuder, Fb. Fr. H. s. 49, Kr. IX. 69. 742,
1041, Folkl. Rec. II. 106, Mélusine II. 184. lo sign. Thiele Overtro nr. 486, J. K. 366. 19,
237 med henvisn, til E. Beauvais La magie
chez les Finnois, Paris 1881 ; Fritzner,
Lappernes Hedensk, s. 200. 202 ; hos Skot-
terne, se P. Mac Intosh history of Kintyre.
Folkl. Journ. II. 358, IV. 9; jfr. Asbj. 1. 13,
Warend II. LV, Henders. 199; også ved at
binde knuder, Sgr. I. 24.59; sign. Tylor
Urgesch. s. 170, se vind, vindknude; ved
at knytte en knude kan en kvindes for-
Urquell II. 96, Harl. & Wilkins. s. 75,
Amer. Folkl. V. 21 , Folkl. Journ. I. 195
(Persien), 11.45 (Turkoman.); magiske
knuder synes at være særdeles alm. ; de
kan volde sygdom, Yeats s. 322 ; hindrer
samleje, se Mélus. V. 232 med mange
henvisninger. Tråd. Pop. V. 447, „nestel-
kniipfen" Wuttke nr. 396; denne kunst
er vistnok også kendt her i landet; om
løsning hindres, ved at løse en knude 20 andre magiske knuder se J. K. 311 flg.,
kan den fremskyndes , Kr. IV. 404. 602
;
når knuden på et halmbånd løses, mens
koen springes af tyren, og koen dernæst
føres imellem de to halmvisker, som så
atter knyttes, el. der knyttes to knuder
avet på rebet, hvori koen trækkes fra
tyren, bliver koen med kalv, Kr. IV.
219. 308, VI. 262.95, IX. 14. 126, jfr.V^ig-
strom II. 1 33, se lås, vogn ; forestillingen
Arnås. 11.553.555, RunaVlII.37,Wuttkenr.
180, Urquell IV. 52, III. 161.3.5, 277. 18-20
(Serbien), Krauss Volksgl. s. 140-41, Folkl.
II. 293; Ralston, Songs s. 388. 390; Roch-
holz, D. GI. 1. 283 (Estl.) ; Garnett, V^omen
II. 51 1 (Tyrk.), Amer. Folkl. 111.205 (Negre),
sign. Folkl. Journ. I. 55 „fairy knots",
Tylor Urgesch. 170. 175; når man bringer
fanden en kat (II. 108. 30 a) i en sæk for
om knuders eller de knyttede hænders 30 at få en vekseldaler (s. d.), må der være
forhold til kvinders forløsning er antik,
se derom Grimm Myth. 1126-27, Gr.
DgF. II. 407, III. 859. 1 , Fritzn. Lapp.
Hedensk, s. 203, Asbj. III. 13, Warend I.
372, Brand Pop. Antiqu. II. 88, W. Gregor
4. 88, Folkl. Record II. 117, Folkl. Journ.
V. 208, Gonzenbach Sicilianische Marchen
L 72. 102. 348, II. 210. 12; Gråne, Ital.
Tales s. 6. 323; Liebrecht, Volkskunde
321. 70 flg. (Norge), sign. Kr. Almuel. IV. 40 Vens., Sundev.).
såmange knuder på båndet, at man kan
shppe ud af kirkegården, inden den onde
får dem løst, Kr. III. 293. 395, Urquell
IV. 138; se helmisse, kjørmesse; båds-
mands-, drage-, fidde-, gigt-, hor-, hunde-,
hård-, kjællinge-, knyt-, krampe-, polsk-,
rebslager-, sejlmager-, skomager-, slojfe-,
sømands-, vind-, voi’te-, væver-, ønske-.
— 2) et stykke knastet brænde (Agger,
69. 180, Krauss Sitte s. 539. 572, Sreca
s. 33, Urquell IV. 188. 273; væver-
knuder må omhyggelig brændes, da
de hindrer fødende kvindes forløsning,
om hun er gået over dem under sit
svangerskab, Sgr, IV. 68. 149, VIII, 144.
635, se bindebrev; ved at knytte knuder
på tråd, en for hver vorte, kan de for-
drives, når tråden rådner, se J. Saml.
3) en lille bakke,
forhojning: dæm knuddr, di gpr et moj
(D., Bj. h.); se brand-, sand-, volle-. —
4) bule, knude på legemet, æn hlo knuw
(Vens.) en bule, når man støder sig;
han fæk et slaw i hbwidt, sdn de hløw
en stowd knui (Søvind s.); se kjertel-,
sene-, spræng-, åre-. — 5) vær, kom i knud
(Andst, Sønderj.) om dyr, msker, planter,
blive forknyttet i væksten; han ær 6w9r
IV. 153. 106, J. K. 311 ; man slår tre knuder 60 fle knur {k^evsk.) om en mand, som går
på en hørtråd over hver vorte, tiende,
foran en gloende ovn, kaster derefter
tråden i ovnen, eller lægger den under
sten, Kr. IV. 392. 507, Thiele Overtro nr.
frem i formue. — 6) „han fik en bette
knui i kakkelovnen" (østj,), har fået
brændevin, er bleven beruset, ,en bitte
knuj owenepo", Jyd. I. 18. l o: en kalTe-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
