Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
knækvaller—knæppe 235
knækvatter, no. knækwafsr i best. -i
flt. -9r (Vens.) et insekt, en smelder, elater
;
soni i bet9 knækwat9r! {Vens.) håner boin
hinanden med at sige; se knæpvatter.
1. knæle, no. knel æn -9 (Hundsl. s.)
fristed i fangelege; ved øverste mål i bold-
spil : a æ i knæh, do må it ta m9 ! (El-
sted), man er i k —, når man kan skræve
ind til målet, se 3. bo 3, fredsted, fulle,
skure tværs over en stok ; om kalvesku-
rerne på køernes horn; dæ føst knæp i
én kow hæ hwdn koim de tri or, å så
sin hlym dær bn knæp få hwaf or kow9n
løw9r; måske også om msker: i da sku9r
haj i knæp, skyde en kn — , o: fylde år;
på grisesør i gi. dage: mæ ku sic hwa
knæp, hwa di iva såiik9, hver skure,
hvor de var samlede o: benbygningen
mål, stav; jfr. mnt. knel el. knelstede, lo sås gennem huden; skure i en fed bårne-
I
Sch. Liibb., sted, hvor man holder an-
dagt; stammer ordet herfra, kan dermed
det sællandske udtryk „helle min leg"
sammenlignes.
2, knæle, uo.
knel -9r -t knelt (Vens.);
knæl (vestj.);
1) = rgsm., vist sj., se knæben: fiskerne
beder knælende en bon om båden inden
de går ud, se Kr. Almuel. V. 40. 111; 20
knebs (Vens.) få et bræk; se knælet. —
2) knæl knæ9l9 knæl knæl (Eisled s.),
tvinge i knæ; ka do knæl ham nid?
knæled, no. knæle æn (Thy); flt.
knæledr (Agger) hasen på hestens forben.
knælet, to. i udtr. som: de skawt
æ bløw9n knelt (Vens.) o: har fået et
bræk uden at være gået helt itu.
knæling, no. kneUri i best. -i flt.
jfr. Aasen kneppa uo., gore knap-
pere; se hag, rende, ridse.
knæpfoged, no. — videfoged; den
mand, som skærer skurer i videkæppen
for skete overtrædelser af byvedtægten,
se J. Saml. IV. 214 (Vens.).
knæphalset, to. knæphalst (Vens.),
som har mager, indsnævret hals; æn
knæphalst kow, måske mest om heste.
knæpkage, no. knæpkåq æn -kaq9r
(D., vestj., Elbo h.); knæpkaq æn -kaq9r
(vestslesv.) ; knepkåq æn -kaq9r (Agger);
knæpkak æn -kak9r (Vlb.) — hårdbagte
småkager af sigtet rugmel, hornene får
hver sin, når der bages (D., vestj., sønderj.),
jfr. Urquell III. 247.31; ofte er de dan-
nede med en træform, hvori msker el.
dyr er udskårne (veslsl.); aflange hvede-
brød, knebne i kanten, de bruges ved
-9r (Vens.) en i væksten forsat, skrøbelig so hojtid som kaffekager (Elbo), se Sgr. V,
person, vantrivning, også om dyr; se
knæsling, knæ.
1. knæp, no. knæp æn (D.) ; knæp é
best. -9 flt. knæp (Vens.) ; knejj æn (Thy)
— et knips, et let slag; do ka få e
knæp ØW9 feri9n (Vens.); den knækkende
lyd, når noget brækkes, el. springer i
stykker i ilden; de ga é knæp i glast,
aå war 9 istøc9r, også: hqj fæk e
57.465, X. 80. 103; kn — var trimlet ud
i en flade, så stor som det halve af et
bord, og så blev det skåret fra hinanden;
de æltedes af pillemel og æg og sur
fløde og så smor, og kagerne blev bagte
på arnen; når de kom ud af ovnen,
børstede man asken af, Kr. Almuel. IV.
69. 181 (Vardeegn); knæpkaq æn best. -9n
flt. -ar (Vens.) kage af „upillet" bygmel;
knæp åpå njes9n (Vens.) et knips padden sattes sidst ind og toges først
næsen; han slo knep for hans niJ9s (Ag-
ger); de ær em konst å slo knæp får æ
kofis næjs mæ æ han i æ fek (Agersk.
;
Bradr.); nær9 hon fær knæp> hæl kwon
(Ang.); „en pige, en rude, — et knæp,
så er det ude" (Vens.), jfr. knæppe 3;
æ høs slor knep (Thy) slår klik; de gir
hwær9nd9 knæp så stumr (vestj.) en
smeldende lyd; vi fær nåk et let knæp
eno’n (Ang.) et lille klem af vinter efler so
sygdom; se knæk; faste-. I
2. knæp, no. knæp æn best. -9n flt. -9r I
(Vens.) skure, indsnævring, indsnit i noget,
drætii stor d teh knæp9r i bowr9; en \
af
ovnen, tit den eneste finkage i hægten;
den har sit navn deraf, at der, inden
den blev sat i ovnen, blev skåret render
i den, så at den let kunde brækkes over,
når den var bagt (Vens.), jfr. knæppe,
knæpping 3; klisterkage.
knæpling, no. se knæpping.
knæpnæset, to. knæpnus9 (S. Sams)
næsvis.
knæppe, uo.
knep -9r -96 (Agger);
knæp -9r -9t (D., vestj., Andst);
knæp knæp9r knæp9 knæp9 (Vens.);
knædp knæp9r knæp9t (Bradr.) —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
