Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234 knægte—knækle
— 3) knægten i kort; flt. knéjtø (Elsted);
klø knæc (Vens.) ; klø knæl (Agger) ; vofå
blotv rurs knækt il soldå’at ? — fade’ han
hær kon jet y ! (Sundev.) ; æs, k&n, fru,
knæjt (Agersk.); hær æ mam knæjt o
let brø te’ dæm (vestj.), i kortspil; kort-
knægtene personer i et æventyr, Sgr. V.
139 flg. ; knægten minder om de grumme
landsknægte, som spottede og pinte Vor-
herre, Gr. GI. d. M. II. 312, Dania II. 200,
Skemtanir s. 340, Weinh.Volksk. IV. 254;
se spids; klør-, ruder-, spader-. — 4) en
krykke, stiver af træ til at lægge et bræt,
en hylde på (Silkeborg, Vens.); æ knæjt
(Lindk.) benene på en trillebør, kretkår.
— 5) puns, the el. kaffe med brændevin
i; di Hod knæjt ka slå di Bah mæn,
Sgr. II. 169. 750, o: kaffepunsene i Hod
kan magte mændene i Balle,, ordspr. med
belydn. 1. (Sønd. h., Mols); se kaffe-, the-:
vands-. — Jfr. htsk., mnt. knecht, eng.
knight.
knægte, uo. knæjt -9r (D.) magte;
ka do ku— 9n? spøgende, f. eks. om
en stor mellemmad.
knægtebasse, no. knejtahasi æn (Sø-
vind s.) kælenavn til- en lille dreng.
knægterakker, no. knæjtrakdr (D.)
et kortspil, se rakker.
knægtet, to. knæjtd (D.) myndig i;
væsen, om kvinder, jfr. karlet.
knægtevælling, no. knecwehri(Nexis.)
— 1) kaldtes maden, når man istedetfor
kål til den salte suppe tog gryn og et
par skalotter, sagtens spottenavn, se kas,
madvælling. — 2) vælling af mælk og
mel med smor og sukker, som små-
born fik.
knæhus, no. knæhus æn (D., Malt)
et skur, bygget således, at taget til begge
’
sider går ned til jorden; jfr. spændehus.
knæj, uo. se knæde.
knæjt, no. se knægt.
knæk, no. knæk æn (D., vestj.); itk.
(Agersk., Søvind); knæk é hest. -9 flt.
knæk (Vens.) — 1) en bristning, revne,
i glas, pottetoj o. a. — 2) lyden, der
fremkommer, når noget brister; de jijdr
hwa knæk i hans feipr (Vens.). — 3) et
knæk i sundhed el. i en legemsdel; han’-
hær fån et slem knæk i æ læn, i æ røk
(Agersk.); fig. han hå fot hans knæk
(FJlsted). — 4) knæk æn best. -an flt.
knækdr{Seus.)’, flt. ^-næ^sr (Mors) ; knakdr
(Sir), Sgr. III. 188. 1089, om det er rig-
tigt, padderokke, equisetum arvense L.,
se rævehale; jfr. knæg.
knækhals, no. i udtr. spel knæk-
hals mæ jæn (Hors. egn), holde for nar,
gore Iqjer med, se Sgr. XII. 133.260.
knække, uo.
knek -dr knak knekdd (Lild s.);
knæk knækdr knak knæk9 (Vens.); ft.
tf. knækd (Helium s.);
knæk -dr -dt (D., vestj.); ft. tf. -dd
(Agger)
;
knæk -d -dt (Søvind s., Elsted s.) —
1) = rgsm. ; knæk nøJ9, sdk9, knæk en lus
(Søvind s.) ;
jfr. knæppe. — 2) knæk åste’
mæ (Hanh.) — knikke, slæbe tungt på, om
heste; drengen kunde ikke knække afsted
med mere, Efterslæt s. 68; fig.: al den
brændevin, de kunde knække, Kr. Almue-
Hv I. 55. 191; jfr. Aasen knekka; htsk.
knacken, knicken; mnt. knak en, knicken,
Sch. Liibb.
knækkel, no. knækdl æn flt. -ar
(Vens.) skøge.
knækkelben, no. navn til storken,
i udtr. „sto styw, knækdlhijan !^ — så han,
æ row, han ræj o æ stårk (Andst); se
knækle, knækkenbejner.
knækkelig. to. knækdld (Han h.)
— 1) „de læssede så kn—, for at blive
snarere færdig", Kr. Alraueliv II. 4.7, o:
så vognen var ved at gå istykker. — 2)
svagelig om gamle folk.
knækkelæs, no. knæklæs {ef] (Mds.
h.) et rigtig stort læs, jfr. knaglæs.
knækkenbejner, no. knækdnhæjndr
æn -9r (Thy); knækdlhen æn (vestslesv.)
en hel æggeblomme med likør i et snapse-
glas; jfr. htsk. knickebein, det samme,
se Busch, Volkshumor s. 115.
-knækker, no. se fire-, luse-,
knæ-klask, no. i udtr. slå knæ-
klask (Sundv.) slå knæerne mod hver-
andre i gangen.
knækle, no.
knækdl -kUr -kht (Andst); ft. tf. knæ-
kd (D.);
knæql -sr -dt (vestj.);
knæqdl -dr -t -t (Agger) —
gå usikkert i knæleddet, om msker; om
heste, der er blevet overanstrengte og
derfor svage i fodleddet ; også : de knækUr
i æ knæbijdn; han gor o knækhr (D.),
så han synker forover under gangen.
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
