Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
knæspænde—kn6v 237
indbyrdes; jfr. knasper. i tatersproget =
knøs, se [Dorpli], De jyske Zigeunere,
Kbh. 1837, s. 53, Blicher Nov. 11. 431;
Knæspdn askfis, J. M. 41. 47. 54 i ævent.
knæspænde, no. spænde, hvormed
bukser sammenholdes om knæerne; „di
knæspænde, do ga mæ den awten, a slou
op mæ Berret, saunes et", And. Bars.;
kun til stads havde nogle mænd knæ-
næve, han hår æn par guw9 stuw9r
knøhr; hål di knøhr ve dcej sjæl (Andst).
knølre, uo. knøl -9r -t el. knøhr
-9r -9 (Vens.) småbræge, om lam; små-
græde, om horn.
knø og pine, no. knø o pin (Ploug-
strup) ed, for: død og pine (s. d.).
knør, uo. ft. se knyde.
knør en, no. knag, knægt, hvorpå
spænder, Kr. Almuel. 111. 88. 306, se knæ- lo et bræt eller bænk ved væggen hviler
bukser.
knævvel, no. se knebel; to. se
knæbber.
knøffel, no. se knebel.
knøffelkort, no. se karnøffelkort.
knøffelvornet, to. se knebelhornet.
knøftig, to. knøwi9 (Søvind s.);
knewt9 (Bj. h.); såm wa så knøwt9, te
di ku law æn uwdgraw9d ask (Lild s.).
(Sønderj.), Mb. eft. Outzen.
1. knøs, no. knøs i hest. -i flt. knøs
(Vens.) en lille rund gravhoj, forhojning
på marken, noget storre end knøk (Vens.)
;
„dej het9 kon knøs hæ får we" , Grb.
130. 18; det var en knøs, der ikke kunde
dyrkes, Kr. VI. 2; ,Woll-Knøse skal en-
gang Danmark løse", J. K. 53. 7, Hwdl-
knø’s ? to hoje i Hallund s. ; Hatknøsi
somme var så snilde, at de kunde lave 20 i Jerslev (Vens.) ; på Stenbjærggårds-mark,
en udskåren æske; han æ så k7iøivt9 te Børglum s., fandtes en nu slqjfet hoj.
\
ål terif fingernem; så vil hun te’ å snak
mej, få hun æ no ålti så k —, selvklog;
jfr. kløgtig.
-knøgen, tf. se til-.
1. knøk , no. knøk i -9r el. knøk
(Vens.) en lille forhojning på marken;
også: en lille stak, et lille læs.
2. knøk, no. hiøk æn (vestj., Røgen s..
Knøshøw, marken kaldes endnu: Kiiøsdn,
hojene; K — ved Himmelbj. ; Dværgedys-
knøs, Kr. Sagn 111.37.186; en lille bakke el.
knub i jordsmonnet, som egennavn ved
Mysunde, se Trap, Slesvig s. 525 med
henvisn, til Ann. f. nord. Oldk. 1854. 1859
;
jfr. Aasen knaus hak., Rietz, knos.
2. knøs, no. knøs i knøs (Vens.) ; knøs
Mors, Thy, Sall., Nordslesv.) — 1) sed,z^æn knøs9r (Agersk., D.) — en dreng.
vær, stp, go, kom i knøk (vestj.) i trange
kår, armod; han gik ræn i knøk (Agger)
i armod. — 2) æn knøk (Lild s.) kort,
tor, hoste; knøk flt. (Vejr.) forkølelse
forbunden med hoste; „så kam de knøk
djjå ham", Grb. 94. 95, så kom der hoste
på ham; hwans æ de fo nu knøk, do
hår ? (Agger) ; også fig. : gavtyvestreger ;
se knikke ; hals-.
alm. (Vens.); æn rask, rar k — (Agersk.,
sj.); jfr. Aasen knøs hak. knægt, krabat;
SV. knos.
knøsk, no. knøsk é hest. -9 flt. knøsk
(Vens.) stærk gnidning; ji 9 é knøsk te!
giv det endnu en gang en gnidning.
knøske, uo. knøsk -9r -9 -9 (Vens.)
bearbejde toj med hænderne i vask;
knøsk jej, trække en i håret; banke en^
knøkhalset, to. knøkhals9 (Thy) 40 men mere ved at støde en op mod
\
som ej kan synke mad uden at hoste.
knøkke, uo.
knøk -9r -9d -9d (Lild s., Agger; vestj.);
knøk -9r -9 -9 (Vens.) —
1) småhoste; han ggr å knøksr å host9r
å hark9r å hlorkdv å hår unt får æ hrøst
(Lild); de æ grow som do gor å knøk9r,
do æ nak fåjij å el. mæ kul (Vens.). —
2) sed å knøk i 9t (vestj.) sidde i fattige
kår uden at kunne komme frem.
knøkkehoste, no. knøkhost flt. (Han
h., Agger) kort, tor hoste.
knøld, no. se knold.
knølle, no. knøl æn -9r (Andst)
noget end ved at slå ham med hænderne,
se kniske, knuske.
knøt, no, se knort; uo. se knyde.
knov, to. knøw itk. -t flt. knøw
(Vens., S. Sams, Lild s., Agger, Mors,
Vejr., Lb.); knew (N. Sams); know flt.
know (D., Agersk.) ; knéw ilk. -t l\t. knøw
(Søvind s., Elsted) — 1) pæn, tækkelig,
han wa it su9 knøw å si te (Elsted); æn
60 knøw piq, kowl (Lild s.) ; spnt æn jawn
knøw piq (Vens.), ligeså Mors, Thy, Vejr.,
Sall.; know a’ sæ (D.) pænt påklædt;
ironisk: de war hehs nøj knøw snak å
kom mæ (Lild s.) ; de war ene knøwt jgr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
