Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238 knove—ko
(Vens.) ; æn know reliqhid (Agger) , on
net redeliglied; knøwt é næmt how9 (Vens.)
den tækkelige er snart pyntet. — 2) klog,
dygtig; æn know dræri {D.) \ æn het9 o æn
know æ hæjør en æn stuwsr, dær æ dow
(vestj.); knøw te hér hæJ9r, te å jø tre-
skbr (Vens.) ; han ær ii mojr know (Ager-
skov) klog; jfr. dål, kjon, skjon, snøg. —
3) rask efter sygdom; no æ han enda
hldw9n know (Hovlbj. h.). — 4) itk. knøipt
el. knæwt (Søvind s.) lækkert ; i daw æ
vi jæn hjæm, så ska vi ha nuj knøtpt;
jfr. knæbber. — Jfr. nyisl. knæfr, rask,
flink.
knove, uo. knøw sæ (Vens.) pynte
sig; „så mo a astej å knøu mæ o"p i
en hast", And. Bars.
knøvelighed, no. i udlr. som: wi
ka nåk jbr d i knøwdlihjé (Vens.) o: i
sindighed, uden il el. anstrengelse.
knovelse, no. knømls é (Vens.)
skonhed; de æ dær ene no k— we.
knovhed, no. knøwhje æn (Vens.)
skonhed.
knøvle, uo. se knevle.
knov-ost, no. knowost el. knowsst æn
(Bradr.) en slags runde oste.
knovre, uo. se kneble.
knovs, no. knows de (D., Oxby)
juleknas, småkager (D.); i Oxby nogle
aflange, firkantede kager, som henlægges
til hver af folkene i huset til kaffe.
knovse, uo. støde, knuse (Sønderj.),
Mb. eft. Outzen; jfr. holl. kneuzen, knuse.
knovselbær, no. knøwsdlhær e hest.
-9 flt. -hær (Vens.) tyttebær , vaccinium
vitis idæa L. (Vens.), „knøvsbær", J. T.
258, se krusbær.
knbvsling, no. knøwsleri æn hest.
-9n flt .-9r (Vens.) knovsbær; et enkelt
hedder alm. é knøwshiibær (QvønåeYs\e\);
jfr. krysling.
knag, no. se knoge; uo. se knage.
knaggen, uo, tf. se knyge.
knåk, no. se knoge.
knap, no. se knop.
knåre, to. se knorteret.
knårpe, uo. se knorpe.
knas, no., knase, uo. og srastn. se
knas, knase.
-knasen, tf. se for-.
knåt, uo. tf. se knyde ; no. se knort.
ko, to. se kåd.
* ko, no. kuw æn kypr (D., N. Farup,
S.Ho); kow æn /.//fsr (Mors ; Vejr., Husby,
Bur); kuw (Årgab), /.-ot«; (Lyngvig, Holms-
lands kl.) Sgr. IX. 204; kow æn kypr
el. kypr (Thy); kyjdv flt. (Lild s.. Heil. h);
kow æn best. -9n flt. cy9r hest. cy9n,
cy9rn cyr9n (Vens.) ; kow best. -9n flt. kyJ9r
(Kanders); flt. kø9r best. -n (S. Sams);
flt. kyJ9r (Harridslev, Hasl., Sporup); flt.
ky best. -9rn (Vejlby v.Årh.); flt. ky^ best.
10 kyr9n (Elsted) ; kow best. -9n flt. ke9r
best. ken (Tved, Ålsø, Mols) ; ku best. -øn
flt. kø best. kø9n (Saxild, Tise); ku flt.
ky, måske kæw æn ky9 (Bjerre h.); ku
æn best. -9n flt. km best. kø9r9n (Sø-
vind s,); kuw æn kø9r (Torrild, Nørup);
ko kø9r (Fjelstrup, vestslesv.; Sundev.);
kow kyr (Ang.); ku9 ky9r (Fjolde); ved
Århus vrænger de efter Molboerne ved
at sige : kæn o fån o Iå9m9n o di smo
20 grejs. — 1) = rgsm.; husdyret ko, jfr.
kalv, kvie, okse, rympling, ungnød, stud,
tyr; køerne gik ud af husets fællesdor,
Kr. Almuel. III. 12 ned.; især den ældste
ko blandt de løsgående bar klokke, Kr.
Alm. I. 4. 8; gik køer til skade, betaltes
der med brændevin, Kr. Alm. I. 10. 2G;
hen9 ke9r (Mols) ; æ ko æ mæ kal (Ager-
skov); han hå hwærkøn kow æhr sow
(Vejr., også Vens.); di æ lisom æn par
30 rø kyJ9r (Andst), di tæw æ lisom tæw
rø ky9 (Bj. h.) gode venner, uadskillelige;
han sii9r å æn teri lisom æn ko å 9t
nyt læj el. å 9n rø ])ort; dæh, dæ hør
æ kg te, ska tæj 9n sjæl ve æ hal (Ager-
skov), dæj ska te hål å kow9n, dær ejpr
her (Vens.), o: den, som ejer noget, må
selv bære ejendommens besvær (alm.);
jfr. w^em die kuh gehort, der kriege sie
beim schwanze, Urquell III. 166. 17; jfr.
40 Sch. Liibb. II. 508. i a , rest af en rets-
skik? se Grimm R. A. 589 flg., Opuscula
philol. (1887) af phil. samf. s. 76 ; æ kg ska
målk9s igæmal æ hals (vestsl.), andre
steder: æ tæn (Ang.) o: den skal fodres
godt for at kunne malke godt (alm.), jfr.
Nyland IV. 99 ; væn jin ko bes, så hes di ål
(Ang.); de ær æn søh kuw, dær åhr hes,
mæn dæn æ lis9 søh, dær ålti hes (vestj.)
;
de ær æn søh kuw, dær et læv9r åws9n
iojæn gåri i æ or (D.); dæn haqør kow
I kom9r å te bøj å som ti aUrhæjst, Kr.
I
IX. 43. 4(57 ; do hær liså moj fåsta’n å 9t
i som æ kg te æ synda (Hadersl.); æn tih
hær9n kow æ nyj kow tow gåtf i æ gr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
