Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ko 239
(Mors) en ko, som kælver om efteråret,
vil atter give rigelig mælk på græs om
foråret; de ka et hjælp, di hår æn gow9
kow å malk, nær di slor æ mjælk i æ
roip o 9n (Mors); „de é de sani, hwes
kowsn er, nær a fo mjælkdn" , Grb. 238.186
;
hår a tæjdn æ kim, ka a tæj æ hal mæj
(vestj.); np 9r æ kuw sol o æ hål i Ham-
hård (vestj.); no ær æ kow sål å trij
mark for æ hål å 9n (Mors) o: 1) nu erio
sagen afgjort; 2) nu står det ilde til;
no ær 9t mi’ kuw, dær ær i æ kel (vestj.)
o: nu gælder det mig, siges i kortspil,
når det gælder vedkommendes egen bét
f. eks. ; hår do æn gaiml kuw o ori hihis,
hår do bod9 mjælk o ek (vestj.); a æ glo
we, a hor en bøn mæ dæ’, å a hor en
Ojir, do skal ha kahn å (Vens.); go no,
kow9n! — Worhær, læ ås oU hhjw så
fat9, de wi ene ka ji hwarq’J9r én kow .’20
spøgende; „hons skal a jø we min sijq
kow?" — „do ska cy9b én flask bræwen,
å de skat do’ drek, å så skat do gnic
kow9n i flask9n!" spøgende råd; a léb
hæn å cébt én kow i én homuls nattråj
te å få tih kat i to stu tréskor, hon wa
sotreii9, så né som trej mark, spøgeremse
med bagvendt tale (Vens.) ; spøgende : a
skal how dæ mæ én si flæsk, ne min
koijp fo kal (sts.); når barnet sporger: 30
„hur skal a fløt æ kyJ9r hen?" kan ær- I
gerlig eller spøgende svares: „do ka fløt \
9m træj tyrsslaw åp i æ væjr!" el. „do
ka fløt 9m åp o æ husm.an9ri, dær hå
di et van i læy, (D.); æ hæst ed9r æ row
å æ kypr (D.), el. hur dær gor æn hæst
in, dær gor æn ku ud (Askov); dær æ
flij9r rø kypr te som æpræst hans (vestj.)
;
æn ku, æn kat o æn kunn, di ær et læt
o ttceri (vestj.), jfr. lære; do håp9 så lætio
som dæn fowl, di kaU komn (Elsted s.) ; !
dær ær ab så swåt æyi kow, dæn gir jo
hwi mjælk, Sgr. II. 124.592 (Fly); dær
æ wol eri9n kow åpå hals9n! Sgr. II.
59, 317 o: det haster vel ikke så for- |
færdelig; han vil ha hans kuw te Læk, \
mæn dæn vil et læ- sæ træk (vestj.) o: i
han kunde ikke sætte sagen igennem,
med hentydning til markederne i Læk; |
Gud gor de køer kringelhornede, der vil so
stikke, Gr. GI. d. M. II. 135. 161 (Vens.);
alm. brugt råd af de gi. var, når en ko
havde forstoppelse el. ikke vilde trives,
blev en levende frø puttet igennem halsen
på den (D.), se Sgr. VII. 42. m): jfr.
Folkl. Rec. 111.81 (Engl.); navn lilkoen
er: bos; i bornerimet: brummel-i-huen,
Kr. Anholt 121. 317; mumlcmo, momo,
gråmule, sui-mule, krumhorn, guldhorn,
krummelhorn, knebelhorn, brummel- i-
horn, stangebu, malk-i-strip, strip-i-spand,
Gr. GI. d. M. III. 190; brumlibus, broliby,
krimmelhorn, krummelihorn, målk-i-mjælk,
Sgr. V. 146 fig. ; så kam dæn roj ko,
krolvån å kræmhri, Sgr. II. 51. 281 (Als);
„Gulderos’ å Gulderawn, de er æ køer
djer nawn.
Spanglilli å Spanglet, de er æ kvier
djer ret,
Silkitop å Gulderop å lille rø’ Ronn’,
di æder åll’ wå hawer op å skider i
wå gronn"",
jfr. Feilb. Bondeliv s. 330, Sgr. I. 140;
„Prins, Pral, General,
Mester, Havkål,
Styrmand å Stawn,
Burmand å Bawn
de er all’ wå howeders nawn",
Kr. Almueliv I. 24. 70.71; jfr. besekors;
Hywsmelak, Kr. Alm. I. 76. 278; andre
konavne, se Feilb. Bondeliv s. 310; — når
køerne fra Vejle sporger Knabberup køer
:
„hvad får I hjemme at æde?" svarer
disse: „awn! awn! awn!" men sporger
K. køer V. køer, svarer de: „spøl! spøl!
spøl!" jfr. Pomm. Volksk. I. 59: „wat is
dat hiiiit ?
" ; — unge folk må hellere miste
ko end hone, Kr. IX. 9. 64; en købt ko
skal trækkes ind over mandens penge-
pung eller under kniv (II. 220. 30 b.), som
er stukket i stalddorens karm, Kr.IV. 356.
106.107, se også Kr.VI. 368. 145, se sælge;
for at hindre et købt dyr i at løbe bort,
siges i dens hqjre øre: „te den bos å de
stej, som a no følle dæ, de skat do følle,
som nøgl følle los, å lig følle mold, i de
tre mænds navn", Sgr. VII. 68. 387 (Him-
merland); el. „hør bette kow, her skat
do gå, å her skat do wær’; hwo do er
kommen frå, er gorren 0’, folken dø å
hukse nier; de skat do alder kæ dæ
ætter mier, Gr. GI. d. M. II. 154. l, Feilb.
Bondel. s. 151, jfr. Kr.VI. 362.82, 374.201,
jfr.Sundbl.2 s. 1 56, Wigstr. 11.159.405, se
endnu Friis, Sommer i Finmarken s. 370;
el. man lader den æde første gang på husets
dug, J. Saml. IV. 162. 143; jfr. Jonsson
More s. 8; el. gemme dens reb i hus-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
