Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kogebog—kok 247
I
kogebog, no. hdqhpq een (Vens.);
koqboq æn (Nordslesv.) , flt. -hoqd best.
-rdn (Elsted); de tva jawn ætdr mi k —
(N. Slesv.), som jeg synes om det; han
ær et i mi koqhgq (vestj.) o: ham synes
jeg ikke om; de war ene ætsr hans kdq-
bpq (Vens.), hins kåqhgq (Agger).
kogekakelovn, no. koqkakslown æn
(Sovind s.) kakelovn med kogeindretning.
kogekone, no. koqkowdu æn (Sø-
vind s.); kåkkun æn -kuna (Sundev.) =
rgsm.; konen, som laver gildesmaden,
se køks.
-kogende, tf. koql (Vens.), se rende-.
koghed, to. koqhijdd (D.); koqhjed
(Lild s.); koqhejpj (Søvind s.); koqimr
(Elsted) ; kåqhijdd (Agger) — rgsm. ; koq-
liifdd wan (D.) ;
paté’tarn e koqhi (Vens.).
kogilde, no. kugil æn (Malt ; Sønderj.)
— 1) en forening til forsikring af køer.
— 2) kuqil et (Søvind s.) gilde for hyrde-
drengene; det holdtes i Maj, når køerne
var komne ud, omkring i gårde el. huse,
hvor man kunde få lov, jfr. Kr. Almuel.
IV. 31. 74 (Koldt s., Ning h.).
koglet, to. se kubbel.
kogrob, no. kugrov æn (vestj.) ajle-
groben i stalden.
kogs, no. se køks.
kogsland, no. kåwslam de (M. Slesv.)
marskland.
-kogt, tf. se koge; gjemmel-, halv-,
hen-, hård-;
kohale, no. kuhål æn -hahr (D.,\estj.);
kohål (Agger) ; kowhol æn -håh (Elst.) — 1)
~ rgsm. ; ordspr. : de væjs nijdrad Usom
æ kiihahr (D.) om noget, det går tilbage
med ; de grætcsr ni ad Usom æn kæwhål,
Sgr. XI. 123.289 (Bj. h.); han grotca neraj
Usom én kuhol (Søvind s.); se leverrim.
— 2) flt. kuhaljr el. kwåbr (D., Fanø,
vestj.) en fisk, somrokken, raja clavata;
tim. der er forskel på „kwol" og ma-
krel , men det er fisk begge , Sgr. III.
185. 1015, angår måske denne fisk, se
kuller. — 3) kuhabr (D. ; Nordslesv.) frø-
unger med hale — paddehaler.
kohas, no. kuhas de (D.) svamp-
agtig knude på hestens ydre haseled =
pærhas.
kohorn, no. kuhtcån æn -9r (D.)
= rgsm. ; lam, som dægges op, får mælk
af æn kuhicån, hvis spids er skåret af,
istedet er der bundet en klud om, som
lammet patter på; et barn, Snorre, Yngls.
kap. 19, se dæggchorn.
kohud, no. kohwiij æn -hicuj (D.);
kohuj æn (Vens.); kohuj æn (Agger);
kåwhtic æn -huj (S. Sams) = rgsm.
kohus, no. kowhus é (Vens.); kow-
hus et (Mols) ; kohus el. kow9S æn (Mors)
— stald til køer; kowhusdær best. -9n
(Mols) stalddor; se nøds; i lognehisto-
rien er kohuset så stort, at det tager en
fugl tre dage at flyve derigennem, Sgr.
VIII. 80; el. at koen får kalv, inden den
når tværs over, når den har været til
tyr, Kr. VII. 249; se kjørres.
kohyrde, no. kuhjomr æn -ar (D.);
kohøwdr i -ar (Vens.); kuhjo æn -ra (Sø-
vind s.); kohir æn -ar (Vlb.) = rgsm.;
se kobanker.
kohår, no. kuhgr æn de (D.) = rgsm,
koj, no. se kodde.
koje, skal bruges i udtr. som: „at
slå koje", 0: slå fejl, ikke ramme (Brovst,
0. Hanherred); vint æn ywhlek, vi ka
koj an åp (vestj.) o: løfte ved hjælp af
løftestang, se kolle.
1. kok, no. kåk æn kåk (D., vestj., Ag-
ger, Thy, Mors) ; kåk æn -a (østj.. Søvind s.,
Elsted, Randers); kåk i best. -i flt. kåk
best. -an (Vens. ; S. Sams) ; flt. -ar (Mols)
;
kåh æn kåak (Bradr. ; Fjolde, Sundeved,
Ang., Agersk.) — en hane (alm. hele
Jylland over); i gamle dage, da man
ingen klokker (s. d.) havde, rettede man
sig efter hanernes galen, se Kr. Almuel.
II. 7. 11, se timeglas; nær æ kåk gal
(jfr. øve), komar dær fræmat (Malt) ; han
hrystar sæj som æn kåk (Andst); ha kom
å hol som æn kåk (Tåning); så rø i æ
huwa som æn kåk i æ ræw (Andst); sed
som æn kåk i æn vril hlgr (Vejle) være
ilde stedt; do skal et træf æ kåk o æ
mødari, nær do komar hjæm (Vejle), til
dem , som venter at komme silde hjem
= do hetar int æ kåk å æ mørari (Ang.)
;
„hallo’j! a komar koran!" så æ kåk, da
løv æ ræw mæ an (Fredericia); to kåk
kan ii fåli’qas å jæn mørari (vestslesv.)
;
hæra guj, fastarlil, stor jær kåk hær i
tyr o ka et ng æ wan! (vestj.) forundrings-
udråb; „hjælp mæ guj !" så han Klaws,
da vil æ kåk bir ham (N. Slesv.); sija
no do ka stræv o lær nåwat, så ska do
fo bl dæm ek æ kåk gor! (vestj.) kan
opmuntrende siges til born ;
„dær æ lætl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
