Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246 kodrjbbelthe—koge
Jacq., J. T. 184. 329 (Vens., Ålb., Hors.,
Sams, Silkeb., N. Slesv.); stenfrø, litho-
sperinum arvense, J. T. 132 (Jylland); rø
kdwdrhh flt. (Elsted s.) lungeurt, pul-
monaria officin.; jfr. kobolde.
kodribbelthe, no. kdwdrevslte (El-
sted s.) the kogt på kronerne af primula
officinalis.
kodsted, no. kåstæj et (Ang.) = kod.
kodød; no. ku- el. kodot (M. Slesv.)
en plante, kjær padderokke, equisetum
palustre L. ;
plt. kodoot, Schiitze 11.312.
koe, no. se kå.
koet, to. do løcd så komrø (Vens.)
du lugter af komøg.
koffardi, no. = rgsm.; o sæjl te
komfsrdi’j el. -di’js (Agger) i koffardifart,
til forskel fra : til orlogs ; deraf komfdrdi’j
fårti el. -skijb (sts.), jfr. htsk. kauffartei
af hoU. kopvårdij.
koffe, no. se kaffe.
koffert, no. se kuffert.
kofllnagle, no. kofdrtnawl æn -9r
(Agger) trænagle, hvorom sejlskøderne
fastgores ; V. S. O. koffernagle.
koflue, no. i udtr. hqj æ så hre
(vigtig) som æn koflyw (Vens.).
kofod, no. kuftimd æn (D.); kofu i
(Vens.) — 1) en stålstang, hvis ene ende
er dannet som en kofod og kløftet for
at kunne bruges som brækjærn; jfr. plt.
kofod, Schiitze. — 2) et ikke ualmindelig
bornholmsk navn; A. sporger: „æ Kew-
fudd hjæm ?" B. : „næj, mæn Kofod ær !"
A. : „a min, han han o, æ hial hewdd!"
Sgr. XI. 124. 314; „Kofods mavedråber",
tinctura chinæ compos. (Hjorring).
kofte, no. kdwt i best. -i flt. kbwt
(Vens.); kåwt æn -9r (D., Andst, vegtj.);
kowt æn kowds (Sundv.) — 1) en kort
mandskjole af ufarvet hvidt eller gråt
vadmel med store knapper (Malt, gldgs.
D., vestj., Vens.), jfr. S. Kjær, Stavnsb.
s. 139. — 2) klædedragt til smådrenge,
adskiller sig fra en bluse derved, at den
knappes (Vens.); også: spøgende navn
til et klædningsstykke af aparte form
(Vens.). — 3) måske også: hatteslag
(Haderslev), se Mb. koft; kåwt æn (Bra-
derup) puld på hat. — Jfr, Aasen, kufta
hak.; sv. kofta.
kog, uo. se kage; no. se kåg.
1. kog, no. kåw æn kåw (D.) de ind-
digede enge i Sønderj. langs vestkysten;
jfr. plt. koog, Schiitze; rnnt. koch, Sch.
Lubb.
2. kog, no. kg(i (D., Søvind 8.) = rgsm.
;
kom i kpq (D.); go fræ kpq, kom i kpq
(Elsted); go ow kpq (Søvind s.); æ gryjd
ær i kåq, gon å kåq (Agger); også fig.
haj kam i kdq, da haj hot de (Vens.);
se op-.
koge, uo. se kage.
koge, uo.
koq -9r koqt koqt (D., vestj.);
koq -dr -dd -dd (Mors);
kåq -9r -9d -9d (Agger);
koq -9r, -t el. koqt, koqt (Vens.) , tf
kpqt (Randers);
koq -9 -9t kpqt (Røgen);
koq -d -t kpqt (Søvind s., Elsted s.)j^
kp9q -9r -t kp9qt (Tved s.);
kåq -dr kåqt kåqt (Agersk.);
kåk -9r -t -t (Bradr.), kåk ft. -t (Fjolde)
— tillave mad; hun koqdr lå^s æ skåsten
(vestj.) O: gor store tilberedelser; — trs.
bringe i kog, tillave ved kogning, a ska
hæn å koq omn (Andst, Agersk., Fjolde),
jfr. køkse; hon kane jd så mø som koq
en gryful paté’t9r (Vens.) ; koq kaf9, grø9,
rrtjelk, sup (Elsted) ; koq hen (D.) sylte
;
I
de koq9r he’n el. væ’k (D.) det koger
I
bort; koq å’p (Søvind s.) om gentagen
30 kogning; koq ui (sts.) trs. og intr. ; ka-
!
tdfl9rdn æ koqt ui o: opløst under kog-
1
ningen ;
gry9n koqdr øw9r, fih9n ska kdq9s
om (Vens.); — intr. være i kog, kpq9n,
koqt wan (D.); „Ijerknollingerren kogt
så de pråhst". To Nov. 29; æ mark stpr
o koq9r i æ tvan (D.) om sur, vandfyldt
jord; fig. de koqt i’ ham (Vens.) vreden
rejste sig i ham ; hwans ær dd di påt koqdr
om ? (Mors) o : hvad brummer du om ? —
40 é koqi (Vens.), kåqin (Agger) en kogen; i
sagn og overtro: koges i helvede, Sgr.lV.
106, jfr. kjedel, kobberkjedel; ved kogning
og besværgelser kan man skolde heksen,
Kr. IV. 181.253, VI. 356.28, J. K. 21 1. 186.
Thiele Overtro nr. 246. 247, Gr. GI. d. M.
II. 100, jfr. Wigstr. 1.95, Sundbl.i- ^g,
Wolf N. S. 490. 404, Henderson s. 186;
hidkalde fraværende, Kr. VIII. 296. 506,
Sgr. II. 63, jfr. Mhoff 201. 274, Grimm
60 Sagen nr. 120, Strackerj. nr. 133.512 c,
Sgr. X. 28.61; se ild (II. 12. 20 b). - Jfr.
Aasen, koka, htsk. kocken, henføres til
lat. coquere ; skrumle ; se roddel-, skold-,
skrup-, skulp-, smadder-, ulme-, væld-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
