Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kok 251
mand kun forstå uden tolk. Men det
aller lastværdigste er, at han ikke tror
på nogen opstandelse, han véd heller
ikke, om han skal ende sit livs dage i
ild eller vand, eller om han skal dræbes
med en kniv, men i hans sidste livstime
forgår også al hans ihukommelse, Feilb.
Fra Heden s. 87 (Valsbøl). — Der er en
profet her i egnen, der bær en krone
på sit hoved, som hverken konger eller
kejsere kan forbyde ham at bære. Han
tager ofte 10 til 12 koner med sig til
sengs om aftenen; han avler også bom
med de fleste af dem, men for hornenes
opdragelse sørger han slet ikke. Han
går tidlig tilsengs om aftenen og vågner
om midnat med udstrakte arme over den
onde verden. Og man tror, han skal
dræbes med ild og vand og med en kniv
og stå aldrig mere op (Varde) , se Sgr.
111. 184.991, VI. 62. .57(5, jfr. Wigstr. I.
288. 12, Z. f. M. IV. 404. vr, III. 1 7. 30, Meier
Kinderreime nr. 325, Simrock Råthselb.
s. 39, Joos Raadsels nr. 176-77, Gham-
bers s. 112 (skotsk), \V. Gregor s. 82,
Sébillot Devinettes nr. 16, Rolland Devi-
nettes s. 30, jfr. nr. 402, Mélus. 1.256. 27;
— lap på lap og klud på klud, sådan ser
en hofmand ud, Sgr. IX. 133. 97, se kål-
hoved, jfr. Varend nr. 79, Mhoff s. 506.12,:
Fablers Rålhselb. s. 48. 3fil, Simrock Råth-
selbuch s. 38, Wegener nr. 402, Verna-
lekcn, Spiele s. 132.32, Urquell IV. 221.3,
Pomm. Volksk. 1.153; — hvorfor er dei’ en
kok og ingen bone på kirketårnet? Fb.
Fr. H. s. 88, svar: æjs9n måt præst å
(I eau åp å føl om dær vår ek i 9n; jfr.
Strackerj. II. 98. ,38t) b. 2, Simr. Rathselb. s.
134, Urdsbr.ll.77.4, Pomm. Volksk. 1.154,
Rolland Rimes 214.79, Sébillot Devinet-
tes nr. 105, Meier Kinderreime 82.329,
Rochholz 272..-j()9, Joos Raadsels nr.425;
„hvad gor kokken, når han står på ét
ben?" — „han løfter det andet", Sgr.
IX. 191.595; en række varianter til disse
gåder er anførte Z. f. M. IV. 401, Rolland
Devin. s. 29.51; — „slå Mk a hon" (vest-
slesv.); slo æ kåk fræ æ rån (Lonb.),
borne lo g: en flad sten søges, den læg-
ges nederst, det er „honen", en rund sten^
lægges ovenpå, det er „kokken"; A. er
„kokkedreng" og passer kokken, de andre
slår fra et opgivet mål efter kokken med
håndstene, men må lade deres sten ligge,
som de falder, til en har været heldig
nok til at slå kokken ned, så kan de gribe
stenene og løbe tilbage; kokkedrengen må
ingen tage, inden han har fået stenen
rejst; udtrykket synes at bero på en
folkeetymologi, plt. kaak el. kaak up! se
Handelmann Spiele s. 92.124, jfr. Urdsbr.
V. 144. 156. 1-3, 174.4, „kaakhoor"
Schiitze; mnt. kåk Sch. Liibb., en kag,
„der pranger" ; V.S.O. opgiver som navn
for legen: spille kag (s. d.), jeg kender
fra Sælland : spille kavmand ; se munk
;
et lignende spil, Folkl. Journ. II. 265 (Ir-
land); jfr. kuk; — slo kåkan dw tømn
(Ry), også Kr. Alm. IV. 55. 12« (0. Hanh.)
;
fastelavnsleg med en kok i tønden for
en kat (II. 105. 47 a); den sejrende er „kok-
kekonge", sign. Urquell. 1. 131, Mélus. IV.
502; jfr. trække hovedet af en kok som
fastelavnslojer, Sgr.V.53(Møn), IX. 195. 613
(Fyn), af en gås, Davidsen, Det gi. Kongens
Kbh. II. 324, se potte, Strackerj. nr. 301
;
slå hovedet af en kok, som er ophængt i
en galge fastelavnsmandag, Kr. Alm. IV.
31. 76; en anden fastelavnsleg er, at et
parti skal løbe til et vist mål, mens et
andet fanger en k —, Kr. Almueliv IV.
57. 133; morskab med hanekamp, Grb.
15. 16flg. ; konfirmanderne bringer alm.
som gave til præsten ved juletid en kok,
jfr. Kr. Alm. VI. 215. 499; står denne skik
i forb. med „zinshuhn", Grimm R.A.374,
K. M. nr. 52, som var en årlig afgift fra
„leibeigene u. horige"? — 2) hannen
af forskellige fugle, se f. eks. agerhonse-,
due-. — 3) det mandlige lem (vestj.,
alm.) ; ålt fåstg’r sæj uddn faidmans kåk,
dæn fåleqdr sæj (vestj.) med et ordspil
og hentydning til fattigmands mange
horn, et andet ordspil se Kr. Molbohist.
(>6. 211; dæ ka gq nær æn gum kok i
ænparæh båws9r (Ag^ger) ordspr. ; holde
om k— og sige: i fandens navn, mens
man ser på en bøsse, en anden skyder
med, volder, at bøssen bindes, Kr. IX.
75. 793; gåde herom vistnok Sgr. IX.
108.335, den givne opløsning menings-
løs; ordet danner som sidste led af en
sammensætn. en stor mængde skældso.,
se artiklens slutning; jfr. kodde, kutte,
pes; pille-. ~ 4) kåk el. kåk9r fit.,
plantenavn, visse, genista anglica, ger-
manica L.; gul kællingtand, lotus corni-
culatus L. (Vens.); katost, malva syl-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
