Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250 kok
c\.kåkdlikif ha (Elsted), ol. „Tyikcn er
død", Kr. Anholt s. 113.279; el. a ka frie
jér, a ka frie jer får ImndrdJd høq!
men når høgen kommer: Itwqr hyld sæ,
a hytd )iiæ , om a kaj! (Vens.); el. a
ska nåk pas o jær! el. a ska nåk få-
swå’r jær får hø-øq å hu-un! el. a ka
værd jær få fæmtdn høq, å hå! el. a
flygter ikke for hundredeoglyve høge!
men når høgen kommer: hrå kål hyidr i<>
si sjæl! el. a priss mi rasks hjæn! el.
hih påkør å dæwl, hih påksr å dæwl!
el. hibmæn, skøn jær, læ wås te å hjæin
!
Sgr. IV. 77. 239; og når høgen er borte:
so I, a stu-u mæ! Sgr. V. 76. (JOS, VII.
230.849, XI. 144. 44.5%., 159.521, Kr.
VI. 297. 364, IX. 80. n %., Gr. GI. d. M.
III. 2 19. 2, jfr.Wigstr.II. 168; se endvidere
Sgr. IV. 75. 216 (Bornholm), 158. 486 (Sæl-
land), I. 223. 1251 (Falster), 62. 226flg. 20
(Fyen), jfr.Wiirend 1.319, II. XXVIII. XXX;
Nordlander Barnrim 162. 281%., Mhoff
590, Busch Volksh. s. 307, Urquell III.
141.14, V. 54, Wegener Volkst. Lieder
nr. 273-75, Woeste, Volksuberl. s. 7. 12,
Pomm. Volksk. I. 59. 70-74, Frischbier
65.248 %., Rochholz Kinderlied 79. 157 flg.,
Stober, Volksbiichlein 69. 277, Strackerj.
II. 99, Ndl. Volksk. I. 83. 20, 179. 20; el.
kyk kyk kykeliky, en forgylden jomfru 30
er kommen til by! Sgr. IX. 214. G63; el.
no komør a å seddrå-åp! og når honsene
får korn : dær æ moj, de æ gå-åt, ja så
mæii, ja så mæn, hå hå hå-å! Kr. IX.
80.0.10, Sgr. XI. 144.443; når byens
kokke mødes, siger den ene: vi for sn
usdl fø, hær i gor, å hå-å! den anden
svarer: åm te wås ær øn let hæjsr, å hå!
den trcdie: hqgr æ gåt å vær, hå hå-å!
den fjerde : a æ hwærkan ræf få hun hæ <«
høq! Sgr. IV. 77.239 (Fly); kokken siger:
hær buw9r riq falk! anden svarer: sawt,
sau-t! (Kal.slund); da kokken var ude at
sejle, råbte han: a kan si te Nib! Kr.
VI. 303, jfr. Sgr. V. 76. 603^4, Wigstr. II.
170, Urquell V. 32, da røverne kom til
herbeiget, råbte kokken: håd a hat
æn kroq å kast i di row, skul a hæn
dæj åp! el. kyt dæm hæråp . så ska
di føst få! Kr. VII. 315. 320.324, Gr. so
GI. d. M. I. 226; jfr. Sundbl.^- s. 207; —
gåde: ofå’r som æn preql (også hegle),
oha’q som æn seql, met i som æn mjøl-
sæk (vestj.), el. møllesæk, djævel, se Sgr.
III. 183.971-75, VI. 63.583, IX. 140.463,
Gr. GI. d. M. I. 235. 23, Fb. Fr. H. 143. 11,
jfr. Antiq. Tidsskr. 1849-51 s. 320. 50, N.
Vadsbo nr. 31, Varend nr. 34, Runa VI.
41. 20, VIII. 49. 26, Z. f. Myth. II. 434 i;
111.184.24.25, IV. 368.4, IV. 406. VIII.
Wegener Volksth. Lieder nr. 402, Simrock
Rathselb. s. 33. 38. 103, Woeste s. 13. 9,
Ehlers Rathselb. 15.-91, Strackerj. 11.96.
383 b, Meier Kinderreime 72. 275, Roch-
holz, Kinderlied 228.20, Stober s. 93.393,
Peter Volksth. I. 117. 326, Zingerlc Sitten
274.46; bruges også om hest, kat, ko;
el. de stær å stbn å haskdr si bhn å
kl6w9 set hosn å tuj9 i, Sgr. II. 1 30. 688
(østj.), Gr. GI. d. M. 1. 235. 22, Fb. Fr. H.
s. 143 anm.; el. hioa æ de, dær stor o
stak o stijdn o rov9r in te maU o biJ9n ?
(vestj.); variant: råber til Vorherre, se
J. K. 244. 1, Sgr. II. 130. 688, VI. 64. 601,
IX. 91. 274, 109. 340, 137. 437, jfr. Wig-
strom I. 291. 55, II. 307. 338, Z. f. M. IV.
403 med henvisn, t. Runa VII. s. 43 nr. 33.
34, Landstad 805. l, Varend nr. 29, N.
Vadsbo nr. 77; jeg er en stor person,
mit åsyn er prydet med et rødt skjæg,
hvad andre bærer på hovedet, bærer jeg
i bagen ;
jeg var med Noa i arken og
råber og skriger hver dag (vestj.); den
nylig ankomne profet, som på nogle
steder haver ladet sig se og høre, er
den ældste i verden; han haver aldrig
kendt sine forældre og aldrig diet sin
moder, ej heller nogen ammes bryst;
han var med Noah i arken og haver
formanet apostelen Peter. Han går med
sine bare fødder selv i den koldeste
vinter, ligesom de franseskanske munke
plejer at gore. Hvad hans klædning an-
går, da er den hverken syet eller vævet,
hverken af uldent eller linned, men dog
så såre på moden , at han ret herlig
kan fremtræde i den. Hvad hans spis-
ning angår, da lever han ved ganske
lidet, han drikker hverken øl eller vin,
men lader sig nqje med lidt vand og er
veltilfreds. Men hvad hans kyskhed an-
går, da regner han det ikke så nqje,
han har ofte 10 til 12 koner, ligesom
hans forliebelser er. Dog sover han al-
drig hos nogen af dem , men slår altid
oprejst i sin seng, og sover aldrig længer
end til midnat, så råber og skriger han
ud over den onde verden, som enhver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
