Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258 komme
— næj, np dr 9t koman (D.). — 3) frem-
komme, indtræde, indtræffe: æ kumn
konidr kgn ior, dær ce komdn warm i
æ loft, moj skit i æ kantø’flsr, moj ræjn;
dæå daw ka nåk kom; a ved, hwa de
kåni aw; de konidr mæ får ; de komar i
snak (D.); de korner a si sjæl lisom
swolt el. lisom lus o låpsr o låi^ næjl,
(D.); de fæk inda’ o kom o go (Agger)
O: det fik at være hvad det var; a æ liq
glo, ihwa dæ så komsr (Vens.); de kam
dæm bæst (Agger) tjente dem bedst. —
4) forfoje sig, begive sig, el. have be-
givet sig: np æ vi komdn gåt p æ væj;
kom te huwdrs, i hus, i særi; såøn stæjør
skul 9n åhr kom; også slippe frem: a
ku et kom omr æ p får æ flp, a ka et
kom ud ida’w, a kåm et å æ stæj, de æ
få stumr æn las te å kom in å æ puw9t
(D.). — 5) skride frem, nå til et vist
mål, tage en vis retning; a kåm et lånt
o æ daw, ekkon æ halvæj; kom lærisr
hærå’p, hæru’d; kom å’ æ væj, frå hwær-
a’mr; æ pris æ komøn hymr åp o æ
kumn (D.). — 6) stedes, geråde, ind-
træde i en vis stilling el. tilstand; kom
i rp, i gåfi, i kniv, te ær, te maivt (D.)
;
så komar han da te trækøn mæ æ swyn
(vestj.), så kommer han da igang med
at trække svinet. — 7) tilkomme, hen-
falde el. henhøre lil noget: dær kåm
kon let te hwær, tåw dåUr te mi’ part
(D.). — 8) være i vente, påfølge, komme
efter: i dæn komøn uq; dær ska nåk
kom når ant atør (D.) ; te sæn Wolsda
komør (Vens.) næstkommende St. Olufs-
dag. — 9) være forhånden, foreligge;
findes i vejen, så- man selv kommer til
tingen: nær øn komør owør æ hråw, så
komør dær æn skåw o baqa’tør æn slæt-
nøri; no komør øt (D.); de æ ålt komøn
(Ang.) alt er kommet, hvad der er, o:
alt opbrugt; mæ ti las ær ø ålt komøn
(Ang.) — der er ti læs i det hele. —
9) indføre, bringe, hælde: kom salt i æ
kpl, hrænwin i æ flask (D.); kom sdkø
i kaførøt (Elsted); dær ær æn tuws nijør
i æ hryqøs, wel do kom æn uwd? (Ag-
ger) o: føre den ud. — 10) volde, være
årsag til: de komør æ wan, æ jpr, det
volder vandet, jorden, se Mb. s. 667, der-
som da eksemplerne er rigtig opfattede,
hvad dog nok er muligt, jfr. Hag. s. 112
anm. — 11) reflex. el. passiv, a) blive
frisk, få kræfter: no komør han sæj (D.,j
Agersk.), også om formuen; haj kam
sæ., som. di stébt upå é lyjs (Vens.) o: s^
bedringen var kendelig fra dag til dag.
— b) opkomme, have sin oprindelse fra:j
a ved et, hudøn de kåm si (D.); hudøni
komør de- si, te a træfør dæj hær? (D.)j
o: hvad er grunden til? — c) de kom^
sæ ene så nøw (Vens.) det er af mindn
10 betydning; di kam sæ da ene få net
I
(sis.) o: de var dog ikke nærgående.
d) de komøs (D., Testrup, Thy), om malttj
spire; også: æ målt hå bøgynt å kom\
sæj (D.), jfr. gjæres; de komør sæj lisom
mulø hrø i warm (D.) tim.; de komøs,
de kamøs, de æ komønøs (Thy) ; de komøs
dær ene no gåt u å (Vens.) o: det fører
ikke til noget godt. — komme ad: kom
a’j (Søvind s.) have plads til at røre
20 sig i ; han ka et kom a’d få Skan (Skjærn)
kærk, el. får æ kærk (vestj.), når man
ej kan komme tilrette med sit arbejde,
skont der intet er i vejen; kom a’d mæ
øt (D.) komme tilrette med; a ka en
wej kom æ mæ dæ (Vens.); ,^haj kam
jan få nemt é [frå ?J hans bøsteløfiør" , Grb.
156. 24, han kom gærne for let fra sit
arbejde; h({j æ nåk ene komøn récti
erli e ø (Vens.) o: ikke kommen ærlig
30 til det; do ska kom pent æ’ ham
(Vens.) tale pænt til ham; — k — af:
de komør a di æjøn uårdøntUqhijød (D.)
stammer fra; a ka et kom a’w mæ
øt (D.) om sygdom, fnat o. s. v. ; a æ
komøn aw mæ mi pæri (D.) har mistet;
kom bw mæ pæ%øn (Elsted s.); haj æ
komøn å skekølø falk (Vens.) o: ned-
stammer fra; hons ka de’ kom å? (sts.)
O: hvad kan være grunden dertil? —
40 k — afsted: hun æ komøn gal astæj
(vestj.), 1) der er overgået hende en
ulykke, 2) hun er bleven frugtsomme-
lig; ,hun wa kommen skit (s. d.) astej",
Bhcher Bindst. ; a ka et kom astæj mæ
øt (D.), magte et arbejde, en opgave;
— k — an: kom kuns an! (Elsted);
kom do kons an, hær æ hpr, hær æ
man! (Malt) opfordring til slagsmål af
drenge; de komør øt it an pp (Elsted);
50 (Ze komør an p, om do hår æ pæt}
(D.) er afhængigt af, om; „de komør
an åpå, de i kremør é bløwøn mont
ni dér", Grb. 171. 3 , det kommer af,
at en kræmmer er nedmanet der; —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
